Kastefiskeri

Index:

Aborrefiskeri -Teknik og grej til aborrefiskeri.
Dørgning - Trolling - Introduktion til dørgefiskeri. Voldsomt effektivt fiskeri.
Filetering og fiskeopskrifter - Fileteringsvejledninger af mange fiskearter, samt fiskeopskrifter.
Fladfiskefiskeri -Teknik og grej til fladfiskefiskeri.
Fluebinding -Tips og vejledning til fluebindingens opstart.
Fluefiskeri - Gennemgang af de mest almindelige begreber og grej i fluefiskeriet.
Geddefiskeri -Teknik og grej til geddefiskeri.
Havørredfiskeri - Kom godt i gang med fiskeri efter havørred.
Kastefiskeri -Gennemgang af det mest almindelige grej og begreber, samt teknik.
Knuder -Gennemgang af de mest almindelige knuder til fiskeri.
Lystfiskerordbog -Liste med forklaring til en lang række begreber, grej og værktøj i lystfiskerens verden.
Makrelfiskeri -Teknik og grej til makrelfiskeri.
Put & Take -Teknik og grej til P&T.
Røgeovn til koldrøgning -Gennemgang af opbygning og brug af en letlavet, meget billig og god ovn til koldrøgning.
Sandartfiskeri -Teknik og grej til sandartfiskeri.
Slib krogen - Her vises hvordan man kan slibe sine kroge.
Vertical Jigging -Specimenfiskeri efter sandart.

Kastefiskeri med fiskestang dækker over mange forskellige fiskemetoder efter mange forskellige fiskearter. Grunden til at jeg har trukket dem alle ind under samme begreb, er at de trods alt har mange ting til fælles og mange fiskere, nye som gamle, kan drage nytte heraf eller nikke genkendende til mange af detaljerne. Generelt er det følgende dog skrevet til nye fiskere som ikke helt er kommet godt i gang og mangler lidt input for at komme videre.
Længere nede på siden er der en mere grundig gennemgang af mine erfaringer med visse metoder. Jeg kan bestemt ikke kaldes ekspert i alle afkroge af kastefiskeriet, men vil holde mig til at gennemgå de metoder som jeg trods alt ved noget om.

Geddekæbe

Sandartkæbe

Fisk

For at kunne kastefiske, skal man jo have en vis mængde grej. Mit bedste råd er at begynde med at finde ud af hvad du ønsker at fiske efter og vælge grejet ud fra det. Der er nemlig stor forskel på hvilket grej man skal anvende til de forskellige fisk. Der er selvfølgelig del overlapninger i grejet og det er da heller ikke sjældent at man fanger eksempelvis aborrer under geddefiskeri eller hornfisk under havørredfiskeri. Hvad man bruger af agn, er der rigtig mange meninger om, men jeg vil alligevel prøve at komme med et bud.

Klik på et af de nedenstående kategorier for at få en nærmere forklaring. Der vil løbende komme opdateringer og udbygninger, så hvis du savner noget, kommer det måske senere. Du er også velkommen til skrive til mig. Jeg tager gerne imod kritik, forslag eller hvad du nu har på hjerte.

Havørreder: Blink, spinnere, kystwoblere, fluer, kastepirke og naturlig agn.

Gedder: Blink, spinnere, wobblere, jigs, jerkbait, specialfluer og naturlig agn.

Aborrer: Blink, spinnere, woblere, jigs, fluer og naturlig agn.

Sandarter: Jigs, woblere og naturlig agn.

Makreller: Specialforfang, kastepirke og naturlig agn.

Fladfisk: Bundmedeforfang med sandorm, børsteorm og muslinger.

Ørreder i Put and Take: Powerbait, spinnere, blink, woblere, jigs, gennemløbere, orm og fluer.

Fredfisk: Orm, brød, boillies og små fluer.

Ål: Bundmede med orm.

Grej

Der er en del grej som er uundværligt, næsten uanset om man fisker efter det ene eller det andet. En god fisketaske er et eksempel. Jeg vil dertil sige at en af mine yndlingstasker til dette formål, er en aflagt skoletaske af rygsæktypen, så man behøver bestemt ikke at købe noget specielt ind til formålet. Man bør dog notere sig at tasken uundgåeligt kommer til at lugte af fisk, så man skal nok ikke låne konens Guccitaske.

Fiskestang

Der findes også et bredt udvalg af fiskestænger og her drejer det sig om at vælge en stang som kan arbejde med den kastevægt som man har tænkt sig at anvende. Hvis man bruger en meget kraftig stang til at kaste med små agn, kan man ikke kaste ret langt uden at skulle bruge en masse kræfter. Desuden er det ikke ret sjovt at fange en lille aborre med en voldsom stor stang, da man knabt kan mærke fisken. Jeg nævner det fordi at, man i starten af sin lystfiskerkarriere, har en tendens til at vælge alt for kraftige stænger, så det i hvert fald ikke er grejet man går ned på.
Vælg en stang som passer til fiskeriet, med en længde som passer dig.

En fiskestang består af selve stangen som kaldes for "klingen". Det yderste stykke af fiskestangen kaldes for spidsen, uanset om stangen et todelt eller tredelt.
Der er også et håndtag, oftest lavet af kork eller neopren. Desuden er der en hjulholder til at fastspænde hjulet og nogle løberinge som linen trækkes igennem.
Som regel er en fiskestang delt i flere stykker og kan samles og skilles ad, så den er til at transportere. Selve samlingen / samlingerne kaldes ferrule / ferruler. Tidligere var ferrulerne altid fremstillet i metal og disse kan finde på at binde helt utroligt, så det næsten er umuligt at skille stangen ad. Sørg for at give disse metalferruler voks engang imellem. I dag er ferrulerne som regel fremstillet i fibermaterialet.

Stangmaterialerne har forandret sig en del igennem årene og der er gået højteknologi i fremstillingen af disse. I gamle dage anvendte man blot en bambusstang uden videre bearbejdning end montage af et topøje og hjulholder som kun bestod af 2 metalringe man klemte om hjulsoklen.
Herunder ses en gammel bambusfiskestang. Den viste er endda med en ferrule så den kan deles i 2.

Siden kom de såkaldte "Splitcane" stænger til. De bestod af nøje tilpassede bambuskiler som var limet sammen til en 6 kantet stang. Disse stænger er oftest fint bearbejdet og er påmonteret fine komponenter i form af fine metaløjer, fin metalhjulholder og et smukt korkhåndtag. Disse stænger håndbygges stadigvæk, så hvis man er nostalgisk anlagt, har stærke arme og en fed tegnebog, er det måske noget. De er nemlig meget dyre og ret tunge.
Herunder ses et nærbillede af en splitcane...

Da glasfiberstængerne kom på markedet, var der sat en ny standard for hvordan en fiskestang skulle være. Glasfiberstængerne er ubegribeligt stærke, billige at fremstille, men også ret tunge.
En ren glasfiberstang er som regel ret blød og med helaktion, men der eksisterer også kulfiberforstærkede glasfiberstænger som har helt andre egenskaber.
Herunder ses en typisk glasfiberstang i 70ér stil med ståløjer, stålhjulholder og stålferruler.

Endnu en revolution løb af staben da kulfiberstængerne kom på markedet. Disse er meget lette og må siges at være det bedste stangmateriale som vi endnu har set.
I dag er de fleste stænger til kastefiskeri lavet af kulfiber eller carbon som det også kaldes. Udover at være lette, er der med de forskellige kulfibertyper og oplæg, mulighed for at give stængerne stort set de egenskaber som man ønsker. De kan eksempelvis være ultrafølsomme, så man kan mærke den mindste berøring af agnen, hvis man også har en tynd fletline på hjulet.
Kulfiberstængerne er ikke helt så solide som glasfiberstængerne, men de brugsmæssige fordele er så meget bedre at de klart er at foretrække til spinne- og fluefiskeri.
Herunder ses en typisk kulfiberstang.

Kastevægt?
Det er egentligt ikke så svært at vælge den rigtige størrelse på stangen, da kastevægten som regel er opgivet i gram på stangen. Der kan eksempelvis stå "10 - 25 gr" og det betyder at den agn som man binder på linen helst skal ligge i dette vægtområde. Hvis man binder en stor fed jig på 40 gram på linen og høvler den ud over vandet med denne stang, bliver stangen overbelastet så kraftigt at man risikerer at den knækker. Modsat er det slet ikke til at kaste en lille bitte spinner med en stang som er opgivet til at håndtere agn imellem 50 - 75 gr.
Så du bør starte med at finde ud af hvilke agn du ønsker at fiske med og så vælge en stang efter det.

Aktion?
Selv om længde og kastevægt er ens på flere stænger, kan de være vidt forskellige at arbejde med alligevel. Forskellen ligger i hvor blød eller kontant den er at kaste med, samt hvor let eller tung den er.
Man taler om hvor "hurtig" stangen er, når det drejer sig om stangens stivhed. Jo mere kontant den svirper på plads, jo "hurtigere" er stangen.
For at det ikke skal være løgn, er der også forskel på hvordan stangen bøjer og for at dele det lidt op, har man valgt 3 hovedkategorier: "Helaktion", "Topaktion" og "Progressiv aktion".

Helaktion betyder at stangen bøjer jævnt i hele klingens længde. (Selve stangen kaldes for klingen). Denne type er af den langsomme slags.

Topaktion er et udtryk for at det primært er den yderste 1/3 af klingen som bøjer, mens resten stort set ikke arbejder. Denne type stang er meget hurtig.

Progressiv aktion betyder at stangen, ved let belastning, kun bøjer i spidsen, men at resten af stangen vil arbejde mere og mere med, efterhånden som stangen belastes tilsvarende. På den måde har man en mellemhurtig stang, som har topaktion ved småkast og helaktion ved grove kast.

En langsom stang kræver en roligere kasteteknik end en hurtig gør og selvfølgelig omvendt.

En hurtig stang giver den bedste krogning med sin kontante aktion, samt en bedre føling med fisken, da selv den mindste bevægelse forplanter sig i stangen. Til gengæld er der ikke meget hjælp at hente hvis fisken reagerer meget voldsomt, så det kan i værste fald ende med et linebrud. Desuden er hurtige stænger mere udsatte ved overbelastning og kan relativt let knække.

En langsom stang kroger ikke nær så godt, men fjedrer meget mere end de kontante typer og er dermed en god hjælp til at undgå at linen bliver slap eller hugges over. De langsomme bløde stænger er som regel utroligt stærke.

En progressiv stang er jo nærmest en mellemting og drager nytte af fordelene ved begge de 2 andre typer. Den kroger godt, har en god føling, er relativt hurtig og alligevel fjedrer den ved hård belastning.
Denne type stang er nok det som jeg vil anbefale, hvis du ikke selv er sikker på hvad du skal vælge.

Når vi taler vedligeholdelse af stængerne, kan man kun glædes over at det er blevet let. De gamle stangtyper skulle vedligeholdes med lak og nye tacklinger ved stangøjerne og rusten skulle holdes fra metaldelene. Sådan er det ikke længere. Kulfiberstængerne er forsynet med korrosionsfaste fittings, så hverken øjer, hjulholder eller ferruler kan ruste. Ferrulerne (stangens samlinger) er integreret i støbningen og dermed lavet i samme materiale som resten af klingen. Det gør at de selvfølgelig ikke kan ruste, men er ret sarte overfor sandkorn. Desuden kan de sætte sig djævelsk fast, så stangen kan være vanskelig eller umulig at skille ad igen. Derfor er det en god ide at lave lidt service på ferrulerne i form af rensning og efterfølgende voksbehandling. Til dette formål er en ferrulebørste god til rensningen og ferrulevoks god til smøring. Man kan godt anvende autovoks eller andre vokstyper, men en dåse ferrulevoks koster ikke nogen formue og holder til rigtig mange gange.

Til højre ses ferrulebørster i forskellige størrelser. Det er som regel nødvendigt med 2 forskellige, for at være dækket ind.

Herunder ses en dåse med ferrulevoks.

Fastspolehjul

Har fået sit navn fordi at spolen ikke drejer rundt, men blot bevæger sig frem og tilbage, imens en rotor med en bøjle drejer rundt om spolen og derved spoler linen på.

Hvis man ikke har fisket før, er et fastspolehjul utvivlsomt det bedste valg, da det er noget lettere at betjene end et multihjul.

Størrelse?
Man skal selvfølgelig vælge et hjul med en passende linekapacitet, så også her bør man være bevidst om hvilket fiskeri man ønsker at bedrive. Der er nemlig ret stor forskel på størrelserne af hjulene og der er bestemt ikke nogen grund til at vælge en kæmpestor "kaffemølle", hvis man kun ønsker at fiske P&T og søfiskeri. For det første er et stort klodset hjul alt for tungt at arbejde med og bliver et irritationsmoment med tiden. Hvad værre er, er at der skal en pokkers masse line på spolen for at fylde det op. Dertil bør jeg nævne at en halvfyldt spole koster kastelængde, da linen skal trækkes ud over kanten på spolen og jo større kanten er, jo mere modstand.
Jeg vil mene at hjulet skal kunne rumme 100 til 120 meter line til søfiskeri og måske lidt mere til kystbrug. -Dog vil selv den største havørred sjældent trække 100 meter line af hjulet, men drømmelaksen kunne jo komme forbi og så kniber det.

Forbremse eller bagbremse?
Markedet for fiskehjul er en jungle og det kan være svært at finde et godt hjul. Hjulet ovenfor er et gammelt hjul af mærket "Okuma" og var mit yndlingshjul i årevis og da det gik i stykker købte jeg et magen til. Hvis man kigger efter kan man se at spolen er fra det nye hjul som havde fået navneforandring fra "Okuma Sonic" til "Okuma Titanium 420". Det oprindelige navn kan anes bag håndtaget.
Hjulet har det som hedder en bagbremse, da drejeknappen bagerst er til at justere bremsen. Set bagfra, spændes bremsen ved at dreje knappen "med uret".

Nedenfor ses et af mine andre hjul. Hjulet er fra Daiwa og det har en såkaldt frontbremse. En frontbremse justeres ved at dreje på knappen foran spolen. Set forfra spændes bremsen ved at dreje den "med uret". Bemærk i øvrigt det tilspidsede lineoplæg. Jeg prøvede at rette det op som beskrevet nedenfor, men lineoplægget er så grelt på dette hjul at jeg har opgivet at få det til at fungere med fletline.

For at det ikke skal være løgn eksisterer der hjul med både en frontbremse og en bagbremse. På disse hjul er der desuden et håndtag som frakobler frontbremsen, så bagbremsen kommer i funktion. Så snart man begynder at spole line ind, slås frontbremsen til igen, så bagbremsen virker kun i frakoblet tilstand. Systemet er opfundet af Shimano som kalder hjulene for "Baitrunner". Denne type hjul er specielt beregnet til medefiskeri, typisk efter karper.

Hjulet herover er opbygget med to bremsesystemer, præcis som Shimanos Baitrunner. Med bøjlen over bagbremsen, kan man slå forbremsen fra og bruge bagbremsen i stedet. Bagbremsen stilles ofte meget løst, så når bagbremsen er aktiveret, kan fisken let løbe med linen. Så snart man begynder at spinne ind, slås forbremsen til og fighten kan begynde.

Hjulet herover har to forskellige bagbremser. Den bagerste er den generelle bremse det andet håndtag er en såkaldt "Fightbremse". Ideen er at man stiller bagbremsen lidt løst og løbende kan justere bremseeffekten på fightbremsen under fighten. Fightbremsen er meget hurtig at justere på, så det fungerer fint når først man får det indøvet. Systemet kræver lidt tilvænning og er nok mest beregnet for erfarne lystfiskere.

En forbremse er måske stærkere, men jeg har aldrig nogen sinde manglet bremsekapacitet med mine hjul med bagbremser og da jeg synes at denne løsning er lettest at bruge i praksis, vælger jeg altid det. Kun ved meget tungt havfiskeri, kan det blive nødvendigt at vælge forbremse pga. bremsekapaciteten, men så er man også i en speciel kategori af fiskehjul.
Til danske forhold er valget ligegyldigt og kun en smagssag, så vælg det som du synes ligger bedst i hånden på dig.

Lineoplæg?
Man bør først og fremmest sikre sig at man køber et hjul som har et lineoplæg som kan håndtere fletliner, da enkelte hjul stadigvæk produceres udelukkende til monofilline.

Derimod har stort set alle hjul krydsoplæg i dag. Det vil sige at linen bliver påspolet med så stor en vinkel fremad på spolen, at linen krydser sig selv på tilbagevejen. På den måde har linen sværere ved at kile sig fast i sig selv og derved opnås længere kast og mindre risiko for linekludder.

Lineoplægget kan også være ujævnt, så det spidser til i den ene eller anden ende af spolen. Det er bestemt ikke heldigt, især ikke hvis det spidser til mod forenden, da man så er sikker på at få linekludder. Det opstår ved at lineløkker løsner sig i den tykke ende og trækkes frem imod den tynde ende og dette resulterer i at en stor knude trækkes af spolen under kastet. I værste fald kan det blokere kastet så linen hugges over. Heldigvis kan man ofte selv afhjælpe problemet ved at justere antallet af de små justereskiver som oftest findes under spolen. Hvis ikke det er muligt eller nok, kan man forsøge sig som vist på billederne herunder.

Her ses et eksempel på at linen spidser til mod forenden. Det er tydeligt at lineoplægget er tykkest i den bagerste ende af spolen og det vil resultere i linekludder før eller siden.

Her ses samme spole, som nu er blevet tømt og herefter manuelt påspolet en kile af line i den forreste ende af spolen. Dette er gjort i hånden og "kilen" vil modvirke det skæve lineoplæg som dette hjul laver. Måske skal man prøve sig frem et par gange før det ser rigtigt ud.

Hjulet har fået lov til at spole resten af linen på og som det ses, er det skæve lineoplæg nu helt rettet op og linen ligger jævnt og lige på spolen.
Dette vil spare fiskeren for en del linekludder, ærgelser og irritation, så hvis du har et hjul med lignende skavank, vil jeg anbefale at prøve denne løsning.

Enkelt eller dobbelt?
De fleste fastspolehjul har et enarmet håndtag, eventuelt med en modvægt. Nogle har dog et dobbelthåndtag. Om man ønsker det ene eller det andet, er helt en smagssag, men man kommer ikke udenom at kun et dobbelthåndtag er i fuld balance. Det betyder at hjulet vil vibrere under hurtig indspinning, hvis det har enkelthåndtag. Hvad meget værre er, er at ubalancen kan få hjulet til at rotere under kastet og derved få bøjlen til at smække i. Dette vil ofte resultere i at linen sprænges.
For at undgå dette, bør man dreje hjulet sådan at håndtaget peger bagud når man kaster. Hvis hjulet har dobbelthåndtag er det ligegyldigt.

Her over ses at et hjul med enkelthåndtag, klargjort til kast, men med håndtaget pegende fremad. Her risikerer man at det går galt!

Her ses samme situation, men med håndtaget pegende bagud. Sådan skal det være!

Generelt...
I dag har alle fastspolehjul det som hedder "øjeblikkeligt bagstop", med mindre at der er tale om helt specielle hjul. Bagerst et sted på de fleste fastspolehjul, sidder der en knap som aktiverer bagstoppet. Bagstop betyder at håndtaget på hjulet kun kan drejes i den ene retning, så linen spoles på spolen. Når bagstoppet slås fra, kan håndtaget drejes begge veje. Øjeblikkeligt bagstop betyder at håndtaget blokeres øjeblikkeligt, hvis man prøver at dreje det baglæns og ikke en kvart omgang som i gamle dage.

Udvekslingen står ofte opgivet på hjulet. Sådan set er det en ubrugelig oplysning, da den bare fortæller hvor mange gange rotoren drejer rundt om spolen for hver omgang der drejes på håndtaget. Hastigheden på hjulet er derfor en kombination af udvekslingen og spolens diameter. Alt det behøver du slet ikke at tænke på når du køber et hjul. Det er vigtigere at du er opmærksom på hvordan din agn opfører sig i forhold til hvor hurtigt du drejer på håndtaget. Med andre ord handler det om at lære sit hjul at kende.

Nogle mennesker går vældigt op i hvor mange kuglelejer hjulene indeholder. Det ræs behøver du nu slet ikke deltage i, for det fortæller egentligt ingenting om hjulets kvalitet. Derimod er det ikke ligegyldigt hvilken kvalitet som lejerne er i og her er der ret stor forskel. Jeg vil anbefale at tage hjulet i hånden og dreje det rundt og helst så du kan sammenligne flere hjul lige efter hinanden. Hvis de går jævnt, blødt og relativt vibrationsfrit, er det sikkert udmærkede hjul.
Dog vil jeg vurdere at man op til mellemklassen, rent prismæssigt, får hvad man betaler for.

En ting som er værd at skrive sig bag øret, er at et fiskehjul er et stykke mekanik og derfor ikke holder evigt. Køber man dyre hjul, eksempelvis af mærkerne Daiwa og Shimano, er der gode chancer for at man kan købe reservedele til disse hvis de går i stykker. Derimod skal man ikke sætte næsen op efter nogen mulighed for at skaffe noget som helst til et billigt tilbudshjul fra et supermarked.
Lad det være helt klart, at det er drønirriterende at kassere et ellers velfungerende hjul, som bare har knækket en bøjlefjeder! -Gæt hvem der måtte lære det på den hårde måde? ;-)

Multihjul

Multihjul fungerer på den måde at spolen står på tværs af linen og når håndtaget drejes, drejes spolen også og linen rulles ind. På denne hjultype er det med andre ord selve spolen som drejer rundt. Lidt større hjul har en voldsom linekapacitet og af samme årsag er det næsten altid denne type hjul man ser til havfiskeri på store dybder.

Hjultypen er mest kendt til det lidt tungere fiskeri. Dog er mindre multihjul velegnede til agn ned til omkring 20 gram. Amerikanerne kalder disse små multihjul for "bait casting reels" og disse er meget populære i Amerika. Mange mener at de har mere føling med fiskeriet med et multihjul, men det må siges at være et spørgsmål om smag.
Multihjul er generelt ret solide og holder oftest i mange år, men er også ret dyre. Dog vil jeg i den forbindelse gøre opmærksom på at prisforskellen ofte udlignes i det lange løb, da multihjulene oftest holder længere end fastspolehjulene.
Modsat fastspolehjulet, er et multihjul placeret oven på fiskestangen.
Af en eller anden grund, er multihjul traditionelt højrevendt. Det vil sige at håndtaget skal betjenes af højre hånd og det føles ret kejtet, da de fleste også anvender højre arm til at kaste med. Stangen skal derfor flyttes over i den anden hånd inden man kan begynde at spole. Dog kan de fleste modeller købes venstrevendt også og det bør du overveje.
Desuden er de lidt svære at kaste med og skal justeres hårfint til den enkelte fiskers kasteteknik og agnens vægt.
Man skal lære at kaste jævnt og roligt med et multihjul. Kaster man for aggressivt, kommer spolen til at køre for hurtigt og laver omgående overløb, (en såkaldt "fuglerede"). Hvis det sker, risikerer man let at linen hugges over og man derefter skal bruge lang tid på at udrede linen igen. Så hvis du vil til at kaste med multihjul, vil jeg råde dig til at starte med meget rolige kast og arbejde din teknik frem i ro og mag. Jeg bør nu nok nævne at det er noget lettere at starte med at have monofilline på spolen, da det er lidt mere eftergivende overfor overløb og ikke så let blokerer hjulet som fletline.
Når det så er sagt, vil jeg gerne påpege at det bestemt ikke er umuligt at lære kaste med disse hjul! Prøv det og hav tålmodighed den første dag... Så virker det pludseligt helt naturligt at kaste med multihjul! :-)

Modellen herover er en klassiker blandt multihjul og er et af de mest udbredte hjul blandt havfiskere som dyrker pirkefiskeri eller troller. Modellen er fra ABU og hedder Ambassadeur 7200. "7200" er et udtryk for hjulets størrelse og dermed kapacitet.
Den er ret stor og er ikke udpræget velegnet til kastefiskeri. Dog anvender nogle modellen til surfcasting efter fladfisk.
Som de fleste multihjul, har den en såkaldt "stjernebremse". Den kan ses bag ved håndtaget og på langt størstedelen af alle multihjul, spændes bremsen ved at dreje stjernehjulet fremefter, uanset om hjulet er højre- eller venstrevendt.
Den runde knap i midten er en såkaldt overløbsbremse og er en hjælp til at undgå fuglereder. Den skal justeres hver gang du skifter agn til en anden vægtklasse. Det kræver øvelse at indstille den korrekt. Er den spændt for meget, koster det kastelængde og er den for løs, giver det let fuglerede.
Knappen ovenover er en knarre, så man i tilkoblet tilstand, kan høre om der bliver trukket line af spolen. -Det er slet og ret en bidmelder.
På alle multihjul er der en knap som frikobler spolen. Når man skal kaste med multihjul, sættes tommelfingeren på spolen og denne frikobles herefter. Så timer man sit kast således at man slipper spolen fri med tommelfingeren i det rette øjeblik så der frit kan løbe line ud. Lige så vigtigt er det at huske at sætte tommelfingeren på spolen igen, lige inden at agnen rammer vandet, ellers... Ja du har nok gættet det.... Så kommer der fuglerede!
Sidstnævnte understreger også at det er meget vanskeligt at undgå fuglerede hvis multihjulet anvendes når det er mørkt. Af samme årsag er multihjul ikke velegnet til kastefiskeri om natten.

Hjulet herover er også et ABU Ambassadeur hjul. Modellen hedder "Revo Inshore" og et af de nyere "bait casting" hjul i lavprofil design. Det er et stærkt og pålideligt hjul og jeg anvender det til "Jerk Bait" fiskeri efter gedder. Denne fiskeform kræver netop et solidt hjul og det er de færreste fastspolehjul som vil kunne holde til det, så her er et godt eksempel hvor et multihjul er at foretrække. Hjulet er til gengæld ikke egnet til at kaste med helt lette agn.

Jeg har en pæn blanding af hjul i min samling og der er selvfølgelig steder i fiskeriet hvor der overlappes imellem multihjul og fastspolehjul, men som nystartet lystfisker bør man se bort fra multihjul, med mindre det er til pirkefiskeri.

"Hvorfor anvende et multihjul overhovedet, når det nu er lettere at bruge et fastspolehjul?" Vil nogen måske tænke... Jamen så svært er det altså heller ikke! Og.... Der er da også fordele ved et multihjul... Der er jo trods alt en grund til at amerikanerne hovedsageligt anvender disse!
Men det kan være svært at forklare det. Der findes målbare eksempler på at det kan lade sig gøre at kaste længere med et multihjul i form af rekorder, men differencen er så lille at jeg ikke vil hænge mig i det her. Desuden er der sikkert ikke noget at hente for gennemsnitskasteren. Ser vi bort fra den bedre holdbarhed, ligger fordelene nok nærmere i en bedre føling med linen under fighten, da man kan bremse spolen med tommelfingeren. Man kan selvfølgelig også bremse spolen på fastspolehjulet med fingrene, men det fungerer bedre med et multihjul.
Desuden er der helt klare fordele ved kast med tunge agn som jerkbait og surfcasting med bundforfang, da man jo ikke holder linen med pegefingeren i kastet, men bare bremser spolen med tommelfingeren. Dem som er gået hjem fra fisketur med en aldeles øm pegefinger ved præcis hvad jeg taler om.

Vedligeholdelse af fiskehjul

Et fiskehjul er et stykke mekanik og er dermed ikke vedligeholdelsesfrit. Man kan godt vælge at lade være med at vedligeholde det, men så begrænser man holdbarheden ret betydeligt. Ofte er hjulene også kun nødtørftigt smurt fra fabrikken når det bliver leveret, da en grundig smøring vil fordyre produktionen.

Hvis hjulet skal blive ved med at køre godt og problemfrit i så lang tid som muligt, skal det skilles så meget ad at man kan komme til at smøre tandhjulene og åbne lejer med et godt lag fedt. Akselen på et fastspolehjul skal smøres med olie. Det samme skal lukkede kuglelejer, håndtaget og bøjlen. I det hele taget bør alle bevægelige dele på hjulet smøres med et passende smøremiddel. Dette skal gøres engang imellem, så man er sikker på at de bevægelige dele er smurt grundigt.

Kommer hjulet i direkte kontakt med saltvand, bør det skylles i ferskvand så tidligt som muligt. Bliver hjulet ligefrem dyppet ned i saltvand, risikerer man, efter al sansynlighed, at der trænger saltvand ind i de bevægelige dele. Hvis dette sker, bør hjulet skilles ad ved hjemkomst, renses og smøres. -Ellers risikerer man at hjulet bliver ødelagt af korrossion i mekanikken.

Er der brug for at rense gammelt fedt ud af hjulet, er lampeolie og en blød pensel effektivt. -Hold hjulet over en bakke eller en skål og hæld lampeolie ned til tandhjulene og børst med penselen. Dette gentages til tandhjulene er rene og fine. Tøm hjulhuset for lampeolie og smør det op igen med friskt fedt og olie. I den forbindelse bør jeg nævne at nogle hjul, især multihjul, kan være vanskelige at skille ad og samle igen. Er man ikke sikker på at man kan samle sit hjul igen, skal man jo heller ikke skille det ad. -Så må man søge hjælp fra en kyndig person som er vant til finmekanik.

Som smørefedt kan man bruge almindelig fedt eller vaseline, men disse smøremidler har en kedelig tendens til at blive ret stive når de bliver kolde. Dette vil bevirke at hjulet vil køre trægt om vinteren og dette er ikke optimalt. Man kan også vælge at anvende Superlube, som netop ikke bliver stift i kulde. Endeligt kan man også anvende smøremidler som er udviklet netop til fiskehjul. Fordelen ved sidstnævnte er at de selvfølgelig er kuldebestandige, men også er udviklet til at beskytte metaldelene mod korrossion.
Smøreolie til fiskehjul bør være syrefri. Hobby- og symaskineolie er fine, men skal det være optimalt, er specielt udviklet olie til formålet det bedste, igen på grund af de korrossionsdæmpende egenskaber.

"Rigtige" smøremidler som er udviklet til fiskehjul er ret dyre. -Temmeligt dyre endda! -Heldigvis skal der ikke anvendes ret store mængder til et fiskehjul og regner man den forlængede levetid ud på sine dyrebare hjul, er det nu ikke så galt. I øvrigt svinger priserne ret meget på smøremidlerne, men det gør kvaliteten også.
De to produkter som er vist herover er udviklet i USA, helt specielt til fiskehjul og distribueres under licens i Tyskland. De har nogle egenskaber i topklasse og er absolut at foretrække frem for de fleste andre smøremidler.
Jeg har fundet dem på Weboil.dk og hvis du ønsker at læse mere om dem, kan du kigge på disse sider:
http://www.weboil.dk/product.asp?product=275
http://www.weboil.dk/product.asp?product=272

Når vi nu er i gang med smøremidlerne, synes jeg at du skulle prøve at kigge lidt nærmere på den webside. Hvis du som jeg, har en gammel to-takts påhængsmotor til din båd, ved du hvad outboatolie (To-taktsolie til påhængsmotorer) koster i butikkerne. På denne webside kan man købe det til en HELT anden pris! -Det samme gælder motorolie til bilen osv.
Prøv selv at se: http://www.weboil.dk/

Linen

Linen er et kapitel for sig, men til et fastspolehjul vil jeg anbefale "Fireline". Fireline er en fletline og ligner mere sytråd end go´ gammeldaws fiskesnøre, men har til gengæld nogle bedre egenskaber.
Det laver ikke så let de såkaldte spoleknuder hvor der under et kast pludselig trækkes en større eller mindre mængde line af spolen i en stor gang kludder. Desuden er det ikke elastisk og gør det lettere at kroge fisken, samt giver en meget bedre føling med agnen.
Fletline er generelt noget stærkere end monofilline og derfor kan man trygt gå ned i linediameter. Det gør at modstanden i kastet bliver mindre og man derfor får længere kast.
Egentligt er tiden rendt fra monofilline i forhold til fletline, så i de fleste tilfælde er valget let. Dog er der enkelte steder hvor monofilline trods alt er at foretrække.

Det er dog vigtigt at fiskehjulet har et lineoplæg som kan håndtere fletline.

Af ulemper bør nævnes den ret ringe knudebrudstyrke som alle fletliner har, og dette løses bedst med en såkaldt "Not a Knot", til fastgørelse af agnen.

Inderst på spolen bør man spole noget monofilline ( nylonline, almindelig fiskesnøre ) på, da Fireline er glat og man risikerer at det løsner sig fra spolen og begynder at køre rundt på den. Jeg kan i den forbindelse fortælle at min erfaring er at man som regel opdager det på et ret upassende tidspunkt. Monofillinen og Firelinen samles bedst med en dobbelt Uniknude.

Uanset om du vælger den ene eller anden type line, vil jeg appellere til kun at købe line i god kvalitet. -Linen er nok det værste sted at spare!

Knuder

Der er et par knuder som er nyttige at kunne, da almindelige dagligdags knuder ikke rækker til fiskeri. Til en start vil jeg anbefale at lære "½ Blodknude" til fastgørelse af endeagn, svirvler og andet, samt en "Dobbelt Uniknude" til sammenbinding af liner. Du kan se hvordan man binder dem her, samt hvordan en "Not a Knot" fungerer: Knuder.

Her til højre ses en hægtesvirvel med en indbygget "Not a Knot". En suveræn løsning til fletliner.

Agnløsner

Når man er lystfisker er det lykken at have en båd. Båden giver mulighed for at komme til at fiske præcis hvor man vil og det er en enorm fordel.

Men båden giver også andre muligheder. Ofte kan man redde sine agn som har sat sig fast i bunden, hvis man er sejlende. Tit er det nok at sejle lidt rundt og trække i linen i forskellige retninger, så alene på den måde, kan man få mange af sine agn op igen. Alligevel hænder det at et agn sætter sig så godt fast i en gren eller lignende, at det sidder uhjælpeligt fast. I de situationer må der specialværktøj til, for at have en chance for få bjærget sit agn.

Det er drønærgeligt at miste, eksempelvis en dyr wobler, som har sat sig i en stor gren på bunden.

Hvis man har lidt værktøj til rådighed, kan man lave dette stykke specialværktøj som er vist herover. Den er let og billig at lave og selv om den ser underlig ud, er den ganske god. Den viste agnløsner er fremstillet af et stykke udstødningsrør, hvorpå der er påsvejset kæder, snørkler og trækøje. Dertil kommer en passende snor til at trække i. Husk at snoren skal have en realistisk længde i forhold til fiskedybden.

Den fungerer på den måde at man lirker de to grisehaleagtige snørkler omkring selve fiskelinen. Agnløsneren skal monteres på fiskelinen med kæderne nedad. Herefter strammer man fiskelinen op og firer agnløsneren ned ad fiskelinen. Når agnløsneren er helt nede ved wobleren, løftes den op og ned ad fiskelinen. Dette gøres ganske enkelt ved at trække lidt i rebet som er bundet i agnløsneren. Hvis man er heldig, får en af woblerens kroge fat i en af kæderne. Wobleren kan herefter frigøres ved at trække i rebet.

Den procedure har reddet grej for mange kroner i min lille båd.

Tilbehør, grej og nips

Opbevaring og transport.... Der kommer grejbokse i passende størrelser ind i billedet. Man kan sagtens anvende æsker, madkasser, bøtter og andet, men hvis man har jigs, bør man købe nogle ordentlige grejbokse til disse. Hvis man ikke gør det risikerer man at jighalerne simpelthen smelter, da mange plastiktyper indeholder blødgøringsstoffer som kemisk går i forbindelse med jigmaterialet.

En slibesten er en nødvendighed. Krogene bliver sløve under brug og skal vedligeholdes.
En krog som ikke er spids, kan fisken undslippe og fangsten går tabt.

Apropos slibesten. Hvis man har en vinkelsliber med en såkaldt diamantklinge til rådighed, kan man hurtigt lave 6 små slibesten til meget små penge. De almindelige tosidede hvæssestene som man kan købe til 15 - 20 kroner hos Harald Nyborg eller lignende butikker, kan let skæres i med vinkelsliberen.
Så hvis man deler stenen i 3 lange stykker og derefter deler dem på midten, får man 6 små slibesten som den viste herover. De er billige og mere robuste end dem som ellers er i handelen i fiskebutikkerne.

Pean

En pean eller lignende lang spids tang er uundværlig til at løsne krogene. -Udtales: "Pjang".

Rørkrogløsner og Priest

En krogløsner og en priest ( gokkejern ) er en nødvendig del af standardudrustningen.

Lipgrip

Jeg kan på det varmeste anbefale en Lipgrip. Den oprindelige Lipgrip, hedder Bogagrip og er produceret i USA. Bogagrip er lavet i rustfrit stål og er den ultimative Lipgrip, men det afspejler sig også i prisen. Køber man en Bogagrip, har man Lipgrip for livet. I det lys, vil en Bogagrip selvfølgelig være det bedste, men jeg har valgt at holde mig til de billigere modeller, eksempelvis modellen herover.

Den viste model er på trods af sit plastikagtige udseende et ret solidt stykke værktøj som alle der fisker rovfisk bør have. Dog bør nævnes at der eksisterer modeller i metal som selvfølgelig er stærkere og vil holde noget længere. Når man trækker håndtaget i midten af værktøjet bagud, åbnes kæberne på Lipgrippen. Man sætter herefter kæberne ind over fiskens underkæbe og slipper håndtaget og fisken sidder fast. Den holder selv den største gedde uden besvær og er langt mere skånsom end alle andre landingsværktøjer. Modellen er mange de tilsvarende modeller overlegen fordi at den har et drejeligt håndtag og det er smart, da eksempelvis en gedde godt kan bevæge sig lidt voldsomt når den bliver løftet op af vandet og dermed let kan skade sin underkæbe hvis den bliver holdt helt fast.
Køb en Lipgrip med et drejeligt håndtag!

Apropos Lipgrip...

En Lipgrip behøver ikke at koste mange penge. Modellen herunder koster omkring 150,- kroner og er såmænd lige så god som modellen der er vist ovenfor!
Den har selvfølgelig et drejbart håndtag, som dog først aktiveres ved en belastning på omkring et kilo, men under den vægt er det jo heller ikke relevant. Desuden er der en vægt integreret i håndtaget, som kan veje fisk op til 10 kilo.

Jeg synes faktisk at man får rigtig meget Lipgrip for pengene i denne model. Håndtagene er lavet i plastik, men resten i metal. Et rigtig godt køb!

Jeg fandt den her: http://www.webshop.predatorsportfishing.dk/shop/lip-grip-til-229p.html

En lygte er en praktisk ting at medbringe og tiden har det med at smutte fra en, når man er ved fiskevandet og da der sjældent er lys på stederne, så...

En tang er en god ting. Den skal være i stand til at klippe en krog over og samtidigt have et godt hold. En spidstang eller et multiværktøj er perfekte til formålet og er nyttige at have hvis man er uheldig at kroge sig selv. Dertil kommer et hav af andre funktioner som at skifte en krog på en wobler eller et blink, bukke en krog til eller klemme modhagen ned.

Agnnål

En agnnål er nyttig i visse situationer, men må dog siges at være et stykke specialværktøj til specimenfiskeren. Den er let at lave selv af et stykke cykel-eger som bankes flad i enden og gennembores med et lille bor. Herefter slibes den spids. Som alternativ til hullet kan man file et skråt hak i spidsen så den får et hæklenål-agtigt udseende.

Bidmelder

Hvis man medefisker og sætter stangen fra sig, vil det ofte være det klogeste at anvende en form for bidmelder. Der eksisterer mange muligheder, lige fra dyre elektroniske apparater med en højfrekvent hyletone, til mekaniske vidundere med svingarme eller andet isenkram som gør opmærksom på at linen bevæger sig. Desuden kan man bruge en ultrafølsom spids, kaldet "Quiver tip" som er en slags blød forlængelse af stangspidsen, eller et måske lille penneflod som går under ved bid.
Der er som sagt mange muligheder, men jeg foretrækker nu den enkle, billige og effektive bjælde, ofte kaldet "Åleklokke" eller "Ålebjælde". De eksisterer i mange udformninger, men jeg kan bedst lide modellen med krokodillenæbbet som er vist herover. Det gode ved de bidmeldere som laver støj er at man ikke behøver at sidde og holde øje med stangen, men sagtens kan sidde og sludre, spise eller endda gå lidt væk fra stangen.
-Husk endelig at montere krokodillenæbbet på en arm til et stangøje og aldrig på selve stangklingen! -Monteres den direkte på klingen, risikerer man at skade sin fiskestang, måske endda så den knækker.

Splithagl

Et sortiment med splithagl er nyttigt i mange situationer. Eksempelvis hvis man ønsker at få en spinner til at gå lidt dybere.
Splithagl eller "klemmebly" som de også kaldes er også glimrende til at trække maddingen under en prop ned i vandet og dette kan være nødvendigt i strømvand. De kan desuden få en spinner eller en wobler til at gå lidt dybere ved at belaste linen.

Kroge, svirvler og hægter

Et sortiment af svirvler er også en nyttig ting. De eksisterer i mange størrelser og udformninger og skal naturligvis vælges efter linestyrke og agnstørrelse.

De er desuden gode som delkomponenter til forfang af enhver art.

Nogle er med hægter, andre uden, men til fælles for dem er at de har indbygget et eller flere lejer så de kan dreje og på den måde kan man til en vis grad undgå at linen snor sig alt for meget. I visse situationer kan man endda med fordel montere et par stykke efter hinanden, netop for at undgå at linen snos.

Kroge, svirvler, hægtesvirvler og hægter skal tilpasses så de størrelsesmæssigt passer til det fiskeri man vil bedrive. Det vil kræve en lang og til tider både uforståelig og utilstrækkelig forklaring hvis jeg skal redegøre for detaljerne i den sammenhæng, så det vil jeg afholde mig fra at forsøge. -Selv krogskalaen er besynderligt opbygget og man kan let fare vild i størrelserne, eksempelvis er størrelse 1 og 1/0 ikke det samme og størrelse10 og 10/0 er BESTEMT ikke det samme. Jeg har vist en illustration med en målestok af krogskalaen herunder. Så kan du selv sammenligne størrelserne så du har en ide om hvad du skal bruge og det kan være nyttigt, for eksempel hvis du bestiller kroge i en netbutik.
Vær også opmærksom på at længden på skaftet af krogene kan svinge meget fra model til model, samt tykkelsen på den wire som krogen er lavet af, også kan variere. Alle sammen ting som skal tilpasses til fiskeriet for at optimere og fintune og der er selvfølgelig nogle tanker bag alle disse ting, men en stor del af dette er og bliver detaljer for specimenfiskere uden stor effekt eller betydning for en nystartet fisker.

Jeg tror at man skal holde det så enkelt som muligt og vælge en krog i en rimelig kvalitet som passer nogenlunde størrelsesmæssigt til fiskeriet og gå mere op i at krogen er slebet spids end hvilken model og fabrikat det er.

Hvis du ikke ved hvordan man sliber en krog, kan det ses på denne side: Slib Krogen

Jeg har lavet krogskalaen herover, så den er i naturlig størrelse. Det betyder at du kan printe den ud og dermed måle direkte på kortet. Vær opmærksom på at krogstørrelserne svinger en del, fabrikaterne imellem. -Åbenlyst, er langt fra alle producenter interesseret i at følge standardmålene. En anden ting som er værd at notere sig, er at der er ret stor forskel på længden, på de enkelte modellers krogskaft.

Kortene herunder er mere omfattende, men ikke helt så tydelige.

Hvis man godt kan lide at lave tingene selv, er det ret let at fremstille hægter af meget god kvalitet. Det kræver bare at man har nogle tænger og rustfrit pianotråd, helst fjederstål, i passende tykkelse. Tråden køber jeg selv på en fjederfabrik, men rustfri svejsetråd kan sagtens anvendes.

Modellen jeg viser herunder har monteret en "Not a Knot" til brug på fletline.

Enkel at lave og meget stærk!

Springringe

De små nøgleringeagtige ringe som man bruger til at samle kroge og svirvler med blink, woblere og pirke med, kaldes springringe eller splitringe. De kan også bruges til at skifte en krog på en spinner med. I det hele taget er det en ting som ses mangesteder i fiskeriet og det kan være nyttigt at have et lille sortiment på lager. -Så kan man udskifte kroge eller andet og dermed fintune sine agn.

Man kan købe flere forskellige stykker specialværktøj til at arbejde med springringene, men jeg foretrækker en helt almindelig spidstang eller et multiværktøj.

Polaoidbriller - Polbriller

Et par polaroidbriller er nyttige, da de bryder lysreflektionerne i vandoverfladen og gør det muligt at se ned i vandet. Det viste par er med mørke glas og er gode i solskin, men jeg har også et par med gule glas som har en lysforstærkende virkning på grå dage.

Kvaliteten på Polaroidbrillerne svinger en del og det gør effekten også. Billederne herunder viser effekten i form af samme billedvinkel, samme kamera, billederne taget lige efter hinanden, men den ene med et Polaroidfilter.

Billedet herover er taget uden Polarideffekt, billedet herunder med Polarideffekt. Som det fremgår af billederne, bliver evnen til at se igennem overfladereflektionerne væsentligt bedre med Polarideffekten.

En båd er en stor hjælp til fiskeriet. Med den kan man sejle der hen hvor man mener fisken er, i stedet for at stå på bredden og ærge sig over at man ikke kan nå til ønskepladsen. Jeg bruger selv den viste løsning, hvor jeg har en lille åben båd på en trailer. Den er lige stor nok til at den er sikker at sejle med i fjorde og bælter og ikke så stor at den ikke er god i søerne. For mig er den perfekt, selv om den ikke byder på meget komfort.

Apropos bil. Jeg er heldig at have en stationcar som har et ret langt bagagerum når bagsæderne lægges ned. Langt nok til at det kan fungere som en slags luksusbivuak, hvis jeg smider en madras og noget sengetøj ind sammen med grejet. Så kan jeg sove i bilen hvis jeg er på flere dages fiskeri. En vanddunk, lidt dåsemad, et Trangiasæt og hvad der ellers hører til, er der også plads til sammen med grejet. Så sådan set kan jeg være afsted med båd og det hele i flere dage, uden at det koster noget særligt.

Spinneteknik

Hvis man tror at spinnefiskeri drejer sig om at kaste ud og skynde sig at mølle ind inden at agnen synker ned og sætter sig fast i noget, tager man fejl!
Der kan selvfølgelig godt fanges fisk i overfladen, men generelt er det en fordel at fiske i varierede dybder. I det hele taget er variation en ret vigtig del af fiskeriet og det er yderst sjældent at jeg spinner ind på en jævn måde. Derimod holder jeg ofte spinpauser og varierer hele tiden hastigheden på mine agn.

Måden man vurderer hvor dybt hvor man fisker, gør man ved at "tælle agnen ned". Dette virker selvfølgelig kun ved synkende agn.
Første gang man kaster ud lader man agnen synke til bunden mens man tæller langsomt: Enogtyve, toogtyve osv. Når linen bliver slap, har agnen nået bunden og man ved nu hvor lang tid det tager agnen at synke til bunden.

I næste kast tæller man igen, men begynder at indspinne lige før agnen rammer bunden. På den måde kan man bevidst fiske vandlagene af.

Catch & Release - C&R

Catch & Release fiskeri er som navnet siger et fiskeri hvor man fanger og derefter "løslader" fiskene igen. Umiddelbart virker det jo mærkeligt, men der er skam logik i galskaben.

Som rendyrket C&R-fisker anvender man metoder som er så skånsom for fisken som muligt. Eksempler på dette er kroge uden modhager, samt fisketeknikker hvor man undgår dybe krogninger.
Dette fiskeri er næsten udelukkende et sportsfiskeri hvor man egentligt ikke har tænkt sig at hjemtage nogen af fiskene og kun gør det når man har været uheldig at skade en fisk. Denne form for fiskeri har i sagens natur ingen indvirkning på søens økologi

Den mere almindelige form for C&R er hvor man fanger flere fisk end man har brug for og genudsætter resten. Grundprincippet i dette fiskeri går ud på at man beholder fiskene i mellemstørrelserne og genudsætter de mindste og de største.
De mindste genudsættes så de kan vokse sig store og de største genudsættes fordi at de producerer meget mere yngel end mindre eksemplarer.
Desuden er fiskene i mellemstørrelsen oftest de bedste spisefisk.

Alt i alt går C&R ud på at man kan fiske lige så tit man ønsker, uden at belaste det økologiske system mere end absolut nødvendigt. C&R giver derfor en win/win situation, hvor der tages hensyn til både fiskeren og naturen.

Det eneste som det kræver er at man køber sit grej med tanke på at undgå andre skader på fiskene end ømme gummer og tænker sig lidt om imens man fisker.

Husk at især rovfiskene er utroligt vigtige for vore vande fordi at de holder bestandene af fredfisk i skak, så tingene er i balance. Rovfiskene spiser fredfiskene. Fredfiskene spiser de små krebsdyr som spiser algerne.
Så:
Hvis vi fjerner for mange rovfisk....
Kommer der for mange fredfisk...
For mange fredfisk giver for få af de små krebsdyr som spiser algerne...
Algerne får derfor frit spil og væksten eksploderer...
For mange alger giver iltsvind....
Alle fiskene lider eller dør af iltsvindet...
Dyrelivet i søen dør og tilbage er kun en grøn suppe af alger.

Generelt

Sørg for at kende til fredningstider, mindstemål og fredningsbælter. Alle som fisker i saltvand skal have statens fisketegn. I ferskvand skal du både have statens fisketegn og et fiskekort eller ejerens tilladelse, med mindre at du fisker i et Put and Take, hvor eneste krav er en billet.

Fisk er levende væsner som skal behandles med respekt. Hvis du ønsker at beholde fisken, skal den hurtigt efter landingen aflives med et slag i hovedet eller et knivstik i hjertet.

Skal den derimod genudsættes, bør den behandles med forsigtighed. Her er et par gode råd:

Lad være med at lægge fisken i sandet eller på jorden, da slimlaget bliver ødelagt og fisken risikerer sygdom og skader.

Hvis fisken skal lægges ned, så vær forberedt og læg den på en plastikpose eller lignende.

Fisk har ingen øjenlåg og kan derfor ikke blinke, så pas rigtigt godt på fiskens øjne.

Fugt hænderne inden at du tager fat i fisken og skån på den måde slimlaget.

Hvis det er muligt så frigør fisken nede i vandet.

Brug en Lipgrip hvor det er muligt. Den er meget mere skånsom end en gaf eller et net.

Lær at tage større fisk i et gællegreb, men pas på fingrene.

Skal den vejes, er en vejepose den bedste løsning. Bruger alligevel du krogen på vægten, så vær forsigtig, så fisken ikke tager skade.

Genudsæt aldrig en fisk med en krog i. Mange tror fejlagtigt at krogen forsvinder af sig selv og genudsætter en fisk til en langsom og pinefuld død.

Genudsæt aldrig en fisk som vender bugen op. Afliv den hellere.

Jeg har nævnt det før, men sørg nu for at linen er i god kvalitet og i rigelig styrke! Konsekvenserne for fisken er simpelthen grusomme hvis linen springer.

Regler for lystfiskeren (med fiskestang)

Som alle andre steder i det danske samfund er der regler om stort set alt. For lystfiskeren er der nogle helt klare regler om fredningstider, fredningsbælter og mindstemål på fiskene, både generelt og lokalt. De generelle regler gælder alle, men lokalt kan en fiskeriforening udstede egne regler som er strammere end de generelle regler, eksempelvis en udvidet fredningsperiode eller et forhøjet mindstemål.

Som lystfisker med en fiskestang skal man have et fisketegn, hvis man er fyldt 18 år til man bliver 65 år og ønsker at fiske alle andre steder end i et Put & Take. Desuden skal man have et fiskekort til langt de fleste ferske vande, udover fisketegnet. Fiskekortet udstedes af den person eller forening som har fiskeretten.

Disse regler er oftest lette at forholde sig til og de skaber sjældent grobund for diskussion. Med andre ord er det let at tilegne sig den fornødne viden på dette område.
Langt værre ser det ud når det kommer til reglerne om overdragelse af fiskene. Disse regler er jævnligt oppe til diskussion i diverse forum på internettet, men sjældent kan nogen komme med noget konkret viden om paragraffernes indhold. Reglerne på området kan læses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121218#K12_2 . -God fornøjelse siger jeg bare! -Teksten er ikke skrevet til at almindelige mennesker kan udlede andet end forvirring af den. Derfor kontaktede jeg fiskerikontrolchef Mik Jensen fra ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri og udbad en forklaring. Sammendraget heraf er som følger:

Alle fisk som er fanget med fiskestang hvor der kræves fisketegn, det vil sige alle andre steder end i et Put & Take, må IKKE sælges, byttes væk eller handles på anden måde! De må gerne foræres væk, så man må eksempelvis, godt give sin familie nogle fisk.
Fisk som er fanget i et P&T må gerne sælges, hvis der laves en afklaring med skattevæsenet omkring indtægten. Vælger man at sælge sin fangst, skal man gøre sig klart at der eksisterer regler omkring håndtering af fødevarer. Da fisk er letfordærvelige fødevarer, er der strenge krav omkring nedkøling og opbevaring, men det er en helt anden historie.
-Og alligevel.... Reglerne fra veterinærmyndighederne er meget stramme! -Så stramme at det i praksis er umuligt at overholde dem som lystfisker og da bevisførelsen for korrekt behandling af fødevarer ligger hos sælgeren af fisken, kan det let give problemer.
Det vil sige at man skal kan redegøre for:

Rensning (tvivler på at der eksisterer ét eneste P&T som har et rensebord som holder kravene). Selv værktøjet er der stramme krav til, eksempelvis skal knivens håndtag være lavet af et godkendt kunststofmateriale.

Eventuel efterforarbejdning, som saltning, røgning, gravning osv..

Imballage (vaccumpakning under godkendte forhold).

Opbevaring ved korrekt temperatur under godkendte forhold og faciliteter.

Datostempling.

Alle disse regler kan man godt grine af og bare ignorere... Men jeg kender en mand som ikke griner længere! -Veterinærmyndighedernes besøg kostede ham hele hans varelager som blev destrueret med blåt farvestof, samt en voldsom stor bøde på mange, mange tusinde kroner. -Et beløb som virker vanvittigt, "forbrydelsens" størrelse taget i betragtning.

Sammendraget af love og regler på området, gør at det i praksis ikke kan lade sig gøre at sælge sin fangst som lystfisker, uden at komme alvorligt i klemme med en eller anden regel.

Komfur i naturen

Hvis man er afsted i mange timer, skal der selvfølgelig noget mad til. En madpakke gør det fint, men det kan være ekstra godt at få noget varmt mad eller drikke. Man kan sagtens have varmt vand, suppe, kaffe og lignende i en termokande. Det skal man i øvrigt ikke undervurdere! -En termokande med varmt vand, kan fint bruges til kopnudler, boullion og sågar til at varme pølser med. Alligevel foretrækker jeg at medbringe mit lille spritdrevne stormkomfur. De eksisterer i mange udgaver, størrelser, kvaliteter og fabrikater. Jeg vil anbefale et sæt fra Trangia.

Jeg har i mange år haft glæde af mit lille stormkomfur fra Trangia. Trangia er en af de mest erfarne producenter på området og går til sagen med stor alvor. Trangia er lavet til brug i naturen og bygger på rigtig mange års erfaringer. Det er enkelt, nemt og ufatteligt driftsikkert. Desuden eksisterer der modeller for enhver smag (og pengepung) i Trangias udvalg. Lige fra det billige ucoatede aluminiumssæt, til mere hårdføre ståludgaver, til det ekstreme i form af titaniumsæt, som bjergbestigere foretrækker.
Jeg har bare det almindelige aluminiumssæt og det fungerer glimrende.

Under selve komfuret, har jeg placeret nogle plastiktallerkner. Disse er i passende størrelser, så de kan være i posen, sammen med komfuret.
Så når Trangiasættet er med, har jeg også tallerkner med. Det er ganske nyttigt!

Som det ses her til højre, har jeg tilpasset lidt køkkengrej, så det kan pakkes ned i sættet.
På den måde er det altid med, så jeg har det når det skal bruges.

I gryden ses spritbrænderen, grydehåndtaget, en lighter, nogle skeer, lidt opvaskemiddel, en grydesvamp, samt en grydeske og en paletkniv som er nedkortet så de kan være der.

Når sættet skal bruges, samles det let og hurtigt. Det er virkelig smart lavet og meget pålideligt.
Jeg har aldrig oplevet at vejret var blevet så dårligt at komfuret ikke fungerede. -I meget stærk frostvejr, kan det dog være en fordel at putte spritbrænderen i lommen et stykke tid inden det skal bruges. Hvis spritten er meget kold, kan den være lidt vanskelig at antænde.

Stegepanden kan, med fordel, bruges som låg. Det sparer tid og brændstof. -Prøv selv at hælde en liter vand i gryden og få den i kog imens du tager tid på processen. -Prøv så at gentage forsøget, denne gang med låg på. -Jeg tror at du bliver overrasket over tidsforskellen.

Hvis man som jeg, har en model med en spritbrænder, kan det være nødvendigt at medbringe ekstra sprit. Trangia sælger specielle "sikkerhedsbeholdere" til dette formål i ½ liter og 1 liter udgaver. Skal jeg være ærlig, synes jeg at det er frækt at forlange 100,- kroner for en tom beholder, især da sprit sælges i glimrende flasker, som er ganske solide.
Som det nok skinner igennem, medbringer jeg spritten i sin oprindelige emballage.

Spritbrænderen kan have en tendens til at sode lidt. Det er irriterende og giver en del ekstra rengøring. Heldigvis er det let at minimere soddannelsen, ganske enkelt ved at hælde lidt vand i spritten. Hvis man tilfører cirka 10% vand til almindelig husholdningssprit, passer mængden så brænderen ikke soder. -Altså: hæld en deciliter rent postevand i en liter sprit og brug det til brænderen. -Så soder den ikke.

Hvis man kan leve med et billigt Trangiasæt i aluminium, mener jeg at priserne starter omkring 400,- for et sæt med et komfur med spritbrænder, 2 gryder og en stegepande. Dertil kommer en overtrækspose, tallerkner og køkkengrej, som alt sammen skal købes separat.
Jeg synes at det er hyggeligt at få en dåse bøffer i sovs, en gang skibberlabskovs eller hvad man nu kan lide. Desuden kan man jo også tilberede den friskfangede fisk, hvis man har lidt ingredienser med i form af stegeolie og krydderier. Jeg har sættet med i båden, i bilen og i rygsækken.

Jeg kan varmt anbefale sådan et sæt!

Knæk & bræk

Så er der vist kun tilbage at sige: "Knæk & bræk".

Knæk & bræk betyder held & lykke og er et udtryk for et ønske om en fin fangst. Jeg undrede mig grænseløst over det pudsige udtryk i starten. "Knæk & bræk" giver ikke umiddelbart nogen mening og alligevel er det et helt almindeligt udtryk iblandt lystfiskere.
Jeg blev gjort opmærksom på en artikel om emnet, hvor en mand fra Dansk Sprognævn udlagde at udtrykket formegentlig stammer fra gammel overtro. Denne overtro gik ud på at man fristede skæbnen ved at ønske held og lykke, så for at undgå det, ønskede man det modsatte. -Altså at stangen knækker og linen brækker. -En omvendt, modsat tankegang, som slet ikke er så unormal endda, da andre lande har tilsvarende mundheld.

En anden og mere jordnær forklaring fik jeg af en jæger, som mener at udtrykket er hugget fra jægerne. Når en jæger ikke skal bruge sit jagtgevær, "knækker" han det. Det vil sige at løbet som er hængslet til bundstykket, åbnes og er dermed ufarligt at gå med. På samme måde kaldes slagtningen af eksempelvis et rådyr, at man "brækker det". Så "knæk & bræk", kommer af at man "knækker" geværet og "brækker" dyret. Det sjove er at udtrykket er mere brugt iblandt lystfiskere end af jægere.

Uanset hvor det pudsige udtryk kommer fra og hvad den oprindelige tankegang og betydning var, er det et udtryk for ønsket om en god fangst.

Til toppen