Narkotiske stoffer

Brug af rusmidler, er i dag så stor en del af virkeligheden, at vi i samfundet er nødt til at forholde os til det. Vi som, i vort arbejde, møder de mennesker der anvender disse stoffer, er bedst rustet med en vis grundviden om stoffernes effekt. Det gør sig gældende på hospitalernes modtageafdelinger, præhospitalt, politiet, vagtkorps, samt en lang række af instanser, lige fra hjemmeplejen, til de ansatte på misbrugscentrene.

Denne tekst skaber ikke nogen dyb forståelse for stoffernes egentlige farmakologi, hverken i form af farmakokinetik, eller farmakodynamik. Målet er nærmere en kort opremsning af de mest almindelige præparater og stoffer, samt typiske faldgrupper i forhold til dem. Mit håb er at ruste læseren til at håndtere brugerene af stofferne, med mindst mulig risiko for både brugeren og læseren. Jeg vil prøve at præsentere dette budskab, så ukompliceret og jordnært, som muligt.

De senere år, er det blevet populært at inddele stofferne i "uppers" og "downers", afhængigt af om der er tale om opkvikkende, eller sløvende stoffer. Det kan være udmærket at anvende den form for begreber, men det er langt fra tilstrækkeligt dækkende i den store sammenhæng. Man bør notere sig at halucinogenerne ikke passer ind i Uppers/Downers-modellen. Her er en liste med de mest kendte stoffer.

Uppers:

  • Amfetamin
  • Kokain
  • Ecstasy
  • Kath

Downers:

  • Cannabis / THC
  • Opiater / Opioider
  • Benzodiazepiner
  • Fantasy

Misbrug

Hvornår er man misbruger? Er det når man er blevet afhængig af et eller andet stof? Eller er det først når man er tvunget til at bo på gaden, som junkie? Eller er det et misbrug, så snart man prøver at ryge en cigaret?
Svaret ligger flydende og er klar til åben debat, vel at mærke, en debat de fleste undgår. Der er absolut ingen tvivl om, at utroligt mange af hverdagens indtag, bygger på en form for afhængighed. Om denne afhængighed overhovedet skader kroppen i et menneskes levetid, bestemmes af produktets karakter, samt individets genetik og fysik. Jeg kender mange som slet ikke mener at de kan leve, uden at få en vis mængde kaffe i løbet af dagen. -Er det et misbrug? 
Í dag er ikke mange i tvivl om, at længere tobaksmisbrug, er svært, måske dødeligt skadende for kroppen. Alle rygere, eller eksrygere som har prøvet at stoppe, ved hvor svært det er at bryde afhængigheden. Abstinenserne fra tobakken, er oven i købet ret milde og må nærmest betegnes som uro. Der er ingen smerter, ingen rysteture, ingen koldsved, eller det som er meget værre. -Kun en snigende uro, som kun optræder i få minutter ad gangen. Alligevel vælger mange at se rygestop som noget komplet umuligt for dem. Måske accepterer de endda at blive syg af rygningen og selv patienter med fremskreden KOL, vurderer at de ikke kan holde. Tobaksrygning ER et misbrug!
Det interessante er at et misbrug med så lette abstinenser, kan være så svært at bryde! Så prøv at forestille dig et misbrug, hvor abstinenserne er alvorlige og den stakkels misbruger, vitterligt bliver syg af dem. Med det i baghovedet, bør man vise forståelse for den skræmmende styrke et misbrug har. Jeg har den dybeste respekt for misbrugere, som har brudt ud af det og lagt det bag sig.

Erfaring viser at misbrugere kan standse misbruget, men aldrig vende tilbage til udgangspunktet, inden misbruget. Noget i hjernen har ændret sig og kan ikke ændres tilbage igen. Når man først er blevet afhængig af noget, kan det ikke slettes. Det mest oplagte eksempel, er eksrygeren som i festligt lag, lige skal prøve at ryge et par cigaretter, bare for selskabets skyld. De fleste af os kender situationen fra vores omgangskreds, hvor en eksryger er "plumpet i" og pludseligt ryger på fuld tid igen.
På samme måde er det med alkoholikeren, som måske ikke har drukket i årevis. Eller narkomanen som pludseligt savnede suset fra et fix. Eller hashrygeren. Eller den danseglade, som lige skulle forsøge sig med amfetamin igen.
Det er uvist hvad der driver denne trang, da det næppe er abstinenser som tvinger misbrugeren tilbage i det gamle mønster. Under alle omstændigheder er det givet at det ER sådan. Er man først blevet afhængig af et stof, er det gældende resten af livet, for langt de flestes vedkomne. Uanset hvor længe man har været stoffri!

Vi møder misbrugere i alle samfundslag. En alkoholiker behøver ikke at sidde på en bænk på torvet og se forhutlet ud. Det kan lige så vel være direktøren i fin habit, med stor villa og bil. Stofmisbrugeren behøver heller ikke være gadenarkoman. Vi ser ofte mennesker på receptpligtige morfinprodukter, i alle former for boliger, der dagligt indtager store mængder.

Misbrugere findes overalt, men kan være vanskelige at få øje på. Baggrunden for misbruget, kan være lige så forskellig som stoffernes effekt. Nogle er misbrugere for at dulme smerterne fra et barskt liv, andre er faldet i fælden, fordi at omgangskredsen også brugte stoffer.

Stoffer

De fleste stoffer, stammer fra en form for lægevidenskab. Nogle er nyudviklede, mens andre har tusinder af år på bagen. Effekten af stofferne er varierende og kan nærmest bredes ud over en skala, hvor den ene ende er modsatrettet den anden. Nogle er udtræk af naturprodukter, andre kemisk fremstillet.

I det efterfølgende, vil jeg præsentere stofferne enkeltvis, med de typiske symptomer og bivirkninger.

Alkohol

Alkohol skiller sig lidt ud fra de øvrige stoffer, da de skal indtages i ret store mængder, før der opnås effekt. Med alkohol, regner man dermed ikke i miligram, eller mikrogram, men i gram. Den normale omtale af en alkoholforgiftning, måles i mængden af alkohol i blodet, regnet i promille.

De fleste voksne og unge mennesker har stiftet bekendskab med alkoholens virkninger. Det er almindelig viden at sanserne sløves, samt man mister noget af den dømmekraft, man normalt besidder. Nogle bliver snakkesalige og udadvendte, mens andre trækker sig lidt ind i sig selv. Den sindsstemning man befinder sig i, bliver forstærket og man optræder anderledes end normalt. En let alkoholforgiftning, kan medføre alt fra grin og gråd, overkærlig adfærd, til skænderi og slagsmål.

En mellemsvær alkoholforgiftning, har et lidt andet udtryk. Rusen er gået over i utilpashed og stærk svimmelhed og alting er ikke så morsomt længere. Hjælpeløsheden præger billedet og alvorlige ballanceproblemer, gør det vanskeligt at gå. Klinisk vil patienten ofte være sukkende og stønnende, måske med turvise koldsvedsperioder og opkast. Blanke øjne med lidt store pupiller og tydeligt ballance- og talebesvær.

Ved svær alkoholforgiftning, ses somnulente (kan vækkes, men falder hen igen), eller bevidstløse patienter. Afhængigt af mængden, hastigheden af indtaget og patienten, kan tilstanden være dødelig.

For alkoholikeren, kan billedet variere en del og det kan være meget vanskeligt at vurdere mængden af indtaget, uden måling. Kroppen udviser stigende tolerence for alkohol og der skal en øget mængde til at opnå rusen, ved dagligt indtag. Dermed kan det kliniske billede ændres en del, så en alkoholiker kan indtage store mængder, uden det egentlig kan ses. Jeg har set en forhærdet alkoholiker, med en promille på 7,3, som stadigvæk var i stand til at stå på benene. 7,3 ligger langt over den normalt dødelige dosis.

Til gengæld opnår alkoholikeren svære abstinenser.
De fleste kender tømmermændenes effekt, efter en morsom aften, hvor der gik kludder i mængden af alkohol. Selv om disse tømmermænd kan opleves slemme, nærmest som influenza og maveforgiftning, krydret med solid hovedpine, er det intet at regne imod alkoholikerens abstinenser. Rystelser og koldsved, samt tydeligt forpint ansigtsudtryk, er det mest almindelige kliniske billede. Stønnende og urolige, ses staklerne, hvor de hverken virker til at kunne ligge, stå, sidde eller gå, men ustandseligt bevæger sig vridende rundt. Ved meget svære tilfælde, ses alkoholikeren gråbleg, med koldsved tapløbende, samt et nærmest spastisk rystende bevægelsesmønster. Ved så grelle tilfælde, kan ses generelle krampeanfald, med bevidstløshed, respirationsstop og kloniske kramper, præcis som ved epilepsi.

Blandt misbrugerne, ses nogle af de absolut stærkeste abstinenssymptomer, netop hos alkoholikerne. Abstinensdæmpende medicinering bør overvejes, da tilstanden er alvorlig.

Langtidsskaderne fra alkoholisme er omfattende. Ingen ved hvor meget, eller hvor længe man skal drikke, inden skaderne dukker op. Det er også lidt forskelligt hvor skaderne først slår igennem, afvigende fra individ til individ, måske også påvirket af om der er tale om øl, vin, eller stærk spiritus. Mavesår, eller åreknudedannelser i spiserøret, med voldsomme blødninger til følge, er ikke usædvanligt. Leverskader, hjerneskader, samt generel nedbrydning af kroppen, er også almindelige komplikationer, efter et langt misbrug. Hver dag dør mange mennesker, som en direkte, eller inddirekte følge af alkoholmisbrug.

Når vi håndterer alkoholpåvirkede, bør vi være påpasselige af flere årsager. En alkoholopstemt slagsbror, kan være en udfordring for de fleste, da en person med uberegnelig aggressivitet, kan være meget vanskelig at håndtere. Ved denne type patienter, kan assistancebehov være eneste løsning.
Ved sværere påvirkninger, gælder det, som ved alle bevidsthedspåvirkede patienter, at handle efter ABC-modellen (Airway, Breathing, Circulation). Bevidsthedspåvirkede patienter, skal lejres solidt på siden, så de ikke kvæles ved opkast. Opsyn er en selvfølge. Alkohol er giftigt i store mængder og kan være livstruende.
Det er meget let at forveksle en alkoholforgiftning, med et insulinshock! Det logiske vil være at spørge den vågne patient, om vedkomne lider af sukkersyge. Er patienten ude af stand til at svare, eller er man i tvivl om svarets rigtighed, bør blodsukkeret måles.

Cannabis, THC, Hash

THC (Tetra-Hydro-Cannabiol) er det aktive stof i hampplanten. Effekten har været kendt i tusinder af år og er blevet anvendt som rusmiddel over store dele af verden. Hamp er let at dyrke og stiller ikke store krav til klimaet. På samme måde, er det ganske enkelt at opnå rusen herfra, da THC kan optages i legemet, både ved at ryge og spise/drikke det. På vore breddegrader, blev THC udbredt sammen med Hippiekulturen i slut 1960érne og 70érne. Efterfølgende er det blevet et af de mest almindelige illegale rusmidler på gaden og sælges/anvendes i enorme mængder. 

I sin enkleste form, findes tørrede hampblade, som slet og ret ryges, uden yderligere bearbejdning. Dette kaldes blandt andet "Pot", "Sjov tobak", "Marijuana", "Tjald", "Græs" og ryges i piber, eller rullet i papir som såkaldte "Joints".
Hash er en mere koncentreret form, hvor THC-olien er trukket ud i mere eller mindre koncentreret form, sammen med plantedele og presset til plader. Pladerne brækkes i mindre stykker som sælges på gaden i små klumper. Hash kan indtages på flere måder, men mest almindeligt, er det at riste det sammen med tobak og ryge det. Af andre måder for indtag, kan nævnes "Hash-kager", hvor smuldret Hash blandes i en dej som bages til småkager. "Hash-kaffe" og "Guldkakao" er også almindelige begreber blandt misbrugerne.
Hash sælges i flere styrker, under flere navne, blandt andet "Sort Marokko", som er lidt stærkere end den almindeligt forekomne Hash.
I meget koncentreret form, sælges THC som "Nol" eller "Skunk". Disse former regnes som såkaldte "hårde stoffer".

Rusen er virkelighedsforvrængende og påvirker koordinationsevnen, koncentrationsevnen, talen, hørelsen og synet. Det er lidt forskelligt hvordan misbrugerne oplever rusen, men oftest forstærker den sindstilstanden. Mange bliver lattermilde og fniser af selv de mindste ting, andre bliver bange og utrygge.

THC er vanedannende og et misbrug kan være svært at bryde. I starten opleves ingen abstinenser, præcis som ved tobaksrygning, men efter en periode med dagligt misbrug, dukker det op. Abstinenserne opleves, også som ved tobaksrygning, som en pirrende uro, der skaber nervøsitet, irritation og søvnløshed.

En af problematikkerne ved THC, er en lang halveringstid (2 - 3 døgn), så det bliver i kroppen i lang tid. Hvis en misbruger anvender stoffet dagligt, vil det hurtigt hobe sig op i store mængder i kroppen. Dagligt misbrug, kan føre til depression, angstanfald, paranoia og halucinationer.

THC sløver hjernen, så selv om en person føler sig frisk, eksempelvis dagen efter rusen, er koncentrationsevnen, koordinationsevnen, samt indlæringsevnen, markant nedsat. Det mest farlige ligger i at misbrugeren ikke selv kan vurdere det, men føler sig skarp nok til, eksempelvis, at føre bil.

Klinisk, vil en THC-påvirket person fremstå sløv, med en snøvlende tale, ofte med koordinations og koncentrationsbesvær. Der er ingen påvirkning af pupilstørrelsen, men det hvide i øjnene, vil i en periode, fremstå rødt, som ved irriterede "røde øjne". THC er, som sådan, ikke giftigt, så hvis en påvirket er ved bevidsthed, er der ikke tale om nogen akut livsfare. Bevidsthedspåvirkede behandles efter ABC-principperne.

Opiater & Opioider

Opiater er fremstillet af udtræk fra Opiumsvalmuen, mens opioider er syntetisk, eller delsyntetisk fremstillede stoffer. Opium har været anvendt som medicin i tusinder af år, senere også som rusmiddel. 
I det fjerne østen, var det tidligere populært at ryge Opium. Også misbrugere i dag, anvender teknikken med at ryge opiater, bla. Heroin. Men muligheden for at indtage opiater og opioider er vidtrækkende, da mange præparater findes i pilleform, samt flydende til injicering.

Morfin er et af de mest almindelige lægemidler, verden over, som smertestillende middel. Morfin er et opiat og er dermed et produkt af Opiumsvalmuen. Fentanyl/Haldid er også et kendt smertestillende middel, men er et opioid og er syntetisk fremstillet. Fentanyl/Haldid er 100 gange stærkere end Morfin, men indgives i mængder som regnes i mikrogram, hvor Morfin indgives efter en skala i miligram. Undrer man sig over hvorfor man har 2 så ensartede stoffer, hvor det ene måske er stærkere, men til gengæld gives i tilsvarende mindre mængder, ligger svaret i effekten. Fentanyl/Haldid har en meget hurtigere og lidt stærkere, men også meget kortere effekt, end Morfin. Stoffet Rapifen er endnu stærkere og endnu mere kortvarig, end Fentanyl/Haldid.
Men det er ikke kun de syntetisk fremstillede stoffer som har forskellige egenskaber. Heroin giver misbrugeren det såkaldte "sus", da effekten kommer meget voldsomt, hvilket gør stoffet meget populært i misbrugsmiljøet. Efter suset, oplever misbrugeren en periode hvor vedkomne er "skæv". Senere går rusen over en afslappet følelse af velvære og ro, som får misbrugeren til at fremstå meget apatisk og sløv, måske meget tungt sovende.

Abstinenserne som narkomanerne oplever, er middelsvære. Fysisk og psykisk uro, rystelser og koldsved, er de mest almindelige abstinenssymptomer. Det er ikke usædvanligt at abstinenserne bliver så altoverskyggende for misbrugeren, at eneste tanke, nærmest desperat, er at skaffe mere stof.

På den efterfølgende liste, er nogle af de mest almindelige stoffer og præparater i opiat- og opioidfamilien:

Morfin
Petidin
Kodein
Heroin
Metadon
Oxycodon
Dolol
Fentanyl/Haldid
Rapifen

Klinisk fremstår en påvirket sløv og falder måske i søvn, hele tiden. Pupillerne kontraherer og kan blive ganske små, såkaldte "pinpoint pupiller". Følsomheden for CO2 nedsættes kraftigt, så respirationsfrekvensen falder, eller går måske helt i stå. Ved en overdosis, er det reelt det som er problemet, da den ramte, glemmer at trække vejret og dør af manglende luftskifte.
En misbruger som er overdoseret, behandles efter ABC-principperne. Efterfølgende indgivelse af Naloxonhydrochlorid (antagonist), vil fjerne effekten fra rusen. Ved store doser af Naloxon, flyttes misbrugeren direkte fra rus til abstinenser, så det er sjældent populært og misbrugeren kan reagere aggressivt. Vær opmærksom på at effekten fra Naloxonhydrochlorid ikke nødvendigvis varer længe nok, til at kroppen har overvundet overdoseringen af opiaterne/opioiderne.

Opiater/opioider går i interaktion med benzodiazepiner, således at effekten fra opiaterne/opioiderne forstærkes voldsomt. Mange blandingsmisbrugere anvender den viden, da effekten kan opnås noget billigere. Desværre kan det være vanskeligt at styre effekten, så der er forhøjet risiko for overdosering. Bemærk at benzodiazepiner dilaterer pupillerne, hvor opiaterne/opioiderne kontraherer dem. Det kan let forvirre det kliniske billede, så man ikke ser de forventede kontraherede pupiller, da stofferne i den sammenhæng modarbejder hinanden. På tilsvarende måde, må man ikke forvente samme effektive virkning af Naloxon, ved et blandingsmisbrug, som hvis der udelukkende er tale om opiater/opioider.

Konsekvenserne af at Heroin injiceres subcutant (udenfor blodårerne), et såkaldt fejlfix, er omfattende. Vævsdød i de ramte område er sikkert, så en hurtig behandling er absolut tilrådeligt. Amputationer er normale følger af et fejlfix.
Mange stiknarkomaner ødelægger deres årer, så de til sidst, kan være meget vanskelige at ramme med en nål. Det øger risikoen for fejlfix.

HIV og Hepatitis C er ofte forekomne blandt stiknarkomanerne, så forsigtighed tilrådes, når der arbejdes med nåle og sekreter.

Benzodiazepiner

Benzodiazepinerne blev udviklet i 1950érne og kom i handelen i 1960érne, som lægemiddel. I 1960érne og 70érne eksploderede anvendelsen af benzodiazepiner, nærmest som mirakelmiddel mod søvnløshed, stress, depression, angst, samt en lang række af psykriatriske lidelser. Desværre har det vist sig at benzodiazepinerne ikke har nogen helbredende effekt, men blot tilsidesætter nogle facetter af tilstandende.
Kroppen udviser enorm tolerence overfor benzodiazepiner, så ved daglig indtagelse, skal der der snart en stigende mængde til, for at opnå samme effekt som tidligere. Det viste sig tydeligt i statestikkerne, da man i slut 1970érne gjorde status og kunne se at forbruget var eksploderet til ganske urimelige mængder. Mange patienter indtog dagligt doser, som burde være dødelige. Der blev slået alarm i lægekredse og forbruget faldt herefter til et acceptabelt niveau.

I dag anvendes benzodiazepiner i højere grad som enkeltdoser, eksempelvis som krampebrydende medicin, eller mod abstinenser. Anæstesien anvender også benzodiazepiner som muskelafslappende medicin i forbindelse med operationer. Psykiatrien anvender dog stadigvæk benzodiazepiner i form af daglig dosering.

I misbrugsmiljøet er stofferne populære af flere årsager. Den tidligere nævnte interaktion med opiater/opioider, i afsnittet om samme, er for mange misbrugere, den vigtigste egenskab. For andre er det den beroligende og abstinensdæmpende effekt som er interessant.

Benzodiazepiner sløver overførselen af hjernens transmitterstoffer. Brugeren vil opleve stofferne som beroligende og sløvende, samt en mildere, måske endda kærlig sindstilstand. Visse typer af benzodiazepiner, påvirker også korttidshukommelsen. Der findes eksempler på at unge mennesker er blevet påført disse stoffer ufrivilligt, måske i en drink og efterfølgende blevet voldtaget i deres hjælpeløse tilstand. Såkaldt "rapedrug", voldtægtsstof.

Halveringstiden er relativt lang, så benzodiazepiner bliver i kroppen i længe.

Præparaterne sælges under mange forskellige navne, hvor der ofte er en stavelse i midten med "z", eller navnet ender med "pam" eller "lam". Her er nogle af de mest almindelige præparater:

Stesolid
Rohybnol
Diazepam
Nitrazepam
Oxazepam
Midazolam
Alprazolam

Kokain

"De riges foretrukne narkotikum", er Kokain ofte benævnt, da det er ret dyrt og populært til festlige lejligheder i jetsettet´s kredse. Det er ikke sjældent at musikere, skuespillere og lignende, træder uheldigt frem i dagspressen, netop fordi at de har anvendt Kokain.

Kokain fremstilles af Coca-planten, hvor effekten har været kendt i årtusinder, anvendt af de sydamerikanske indianere. Den opkvikkende virkning, koncentreres voldsomt i Kokain og giver misbrugeren en følelse af at være verdensmester i alle dicipliner. Den overgearede stemning, som let opnås, passer glimrende i festligt lag, også selv om misbrugeren følte sig dødtræt, inden stoffet blev indtaget. Man kan med Kokain, bevæge sig fra en lettere nedtrykt stemning, til en superglad festabe, så der er ikke noget at sige til, at stoffet er fristende, eksempelvis for en nedkørt dødtræt rockmusiker, som skal på scenen.
Men det har sin pris! For det første er Kokain nok det mest vanedannende narkotika overhovedet. En anden bieffekt, er at festen slutter sammen med stoffets virkning og den lidt grå virkelighed, vender tilbage, dog med den hage, at misbrugeren nu er endnu mere dødtræt.
Mange kokainmisbrugeres psyke, kan ikke holde til de følelsesmæssige rutcheture. Resultatet er ofte et mørkt livssyn, hvor depression præger personen i upåvirket tilstand. Mange kan ikke komme ud af depressionen og må leve med den, resten af livet.

Kokainpåvirkede, kan have svært ved at fokusere på noget i mere end kort tid af gangen. Utålmodighed og uro, præger ofte misbrugeren i rusen, så snart vedkomne ikke selv er i centrum.

Kokain kaldes også for "Coke". Det indtages oftest i pulverform, som sniffes igennem næsen, da effekten kommer mest voldsom på den måde. På film skildres det ofte ved at kokainen deles ud i "baner", eller "streger", med et barberblad, på et lille spejl og sniffes op i næsen igennem et lille rør. 

Der eksisterer en variant, "Crack", som ryges i stedet for sniffes.

Amfetamin - Speed

Amfetamin er syntetisk fremstillet og er billigt på gaden, hvor det sælges under navne som "Speed", "Turbopulver", "Amf" ol. Den opkvikkende effekt, er endnu mere udtalt end ved Kokain.
Det er blevet anvendt i mange år, til mange forskellige formål, lige fra slankemiddel, til forsøgsmæssig psykofarmisk behandling. I krige, har man kunnet presse mere ud af soldaterne, ved at give dem amfetaminpræparater. Igennem de sidste mange år, har stoffet været populært i festligt lag, hvor unge har eksperimenteret med det i større stil. Særligt "techno-kulturen" har været præget af misbrug af Amfetamin, men stoffet findes nærmest over alt i byernes natteliv.

Amfetamin kan indtages på mange måder. Snifning er nok det mest populære, men injicering i en vene, pilleform og rygning, er også normalt.

Der eksisterer en variant som hedder "Methamfetamin". Methamfetamin er meget koncentreret og effekten opleves voldsomt.

Som med Kokain, oplever misbrugeren en løftet stemning, med højt humør og egocentreret adfærd. Al træthed forsvinder, mens virkningen pisker hjernen afsted. Også effekten af alkohol nedsættes og brugeren er i stand til at drikke mere end normalt.

Ligeledes, som ved Kokain, er Amfetamin svært vanedannende og det er let at ende i et vedvarende misbrug. Så snart Amfetaminens virkning har fortaget sig, vender tristheden og trætheden tilbage. Man kan sige at glæden og energien, kun er til låns og regningen falder, så snart stoffet ikke virker mere. Fest og glæde, vendes til tristhed og depression, opstemthed og energisk adfærd, vendes til uendelig træthed.

En påvirket person, vil dårligt være i stand til at koncentrere sig om noget, mere end ganske kort tid af gangen. Uro og utålmodighed er gennemtrængende i adfærden, som vil ses som ret selvcentreret, udefra.

En skjult risiko ved indtag af Amfetamin, er at kroppens naturlige faresignaler tilsidesættes, så misbrugeren ikke selv opdager eventuel livsfare. Det mest berammede eksempel, er den unge påvirkede som pludselig falder om med et hedeslag, efter at have buldret afsted i vild dans til et Techno-raid, i et varmt lokale, blandt hundrede andre unge, måske i timevis. Adskillige unge mennesker har mødt deres tragiske endeligt, på netop den måde.

Impotens, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, psykoser, paranoia (forfølgelsesvanvid), aggressiv adfærd og svær depression, er ret almindelige bivirkninger, som følge af misbrug af Amfetamin.

Man bør være opmærksom på pludselig skiftende sindsstemning, måske aggresive og voldelige udfald, når man arbejder med amfetaminpåvirkede. Pupillerne er ofte forstørrede hos påvirkede. Øget puls og respiration. Forhøjet svedproduktion.

Ecstacy - MDMA

Ecstacy har lidt samme effekt som Amfetamin, men i en langt mildere grad. Den mere kontrollerbare effekt, har gjort stoffet populært i byernes diskoteksmiljø, som et "glad-stof", der bringer misbrugeren i feststemning.

Selv om Ecstacy ikke er så vanedannende som Amfetamin, er de skadelige virkninger omtrent de samme, dog måske i mildere grad. Det bør dog understreges at alt for mange unge mennesker, har fået deres liv ødelagt og må færdes i dyb depression, for altid.

Et problem med Ecstacy, såvel som Amfetamin, er at køberen aldrig ved præcist hvad stoffet indeholder. En "Ecstacy-tablet", kan indeholde alt muligt underligt, fra Koffein, Amfetamin, Methamfetamin, til Heroin. Der er endda fundet eksempler på analyse af konfiskerede tabletter, som slet ikke indeholdte MDMA, selv om de blev solgt som Ecstacy. Dermed kan to ens udseende tabletter, solgt på gaden under samme navn, indeholde vidt forskellige ting.

Hallucinogener - LSD, Psylosobin svampe og Meskalin kaktus.

"De bevidsthedsudvidende stoffer", er der nogle der kalder hallucinogenerne. Man kan selvfølgelig forsøge at argumentere for at man i rusen, kommer i en verden, hvor alting er muligt, men bør huske at det kun er hallucinationer.

Virkningen fra svampe og Meskalinkaktus, har været kendt i århundreder. Der er overleveringer om vikinger som "gik bersærk" i psylosobinrus, efter indtagelse af svampe. På samme måde, har indianere anvendt Meskalin fra kaktus, til at "komme i åndeverdenen", for at tale med forfædrene.
I Danmark, blev kaktussen "Lopophora Williamsii" særligt kendt, efter rockbandet "Gasolin´" sendte nummeret "Lapophora Williamsii" ud i æteren. Lopohora Williamsii er nok den mest kendte Meskalinkaktus.

De danske skove, rummer store mængder Psylobinsvampe, så tilgængeligheden er til at få øje på, hvilket desværre frister nogle til at forsøge sig med dem.

LSD blev opdaget i 1930érne og har været forsøgt anvendt til forskellige medicinske formål, uden større held. Virkningen af LSD, er omtrent den samme som ved indtagelse af Psylosobin, men misbrugeren slipper for det mavekneb, med opkast til følge, som svampene giver. LSD sælges på gaden som "Syre", eller i såkaldte "Frimærker", et lille stykke papir, eller filt, som er tilført stoffet. Frimærket puttes blot i munden, hvor stoffet optages af slimhinderne og snart starter rusen.
I 1960érne, tog særligt hippiekulturen, LSD til sig, men også andre grupper mennesker i Undergroundklubber med psykodelisk "Space Rock", var flittige misbrugere. Der er masser af filmklip af disse mennesker på nettet, hvor man ser splittergale misbrugere "på trip", ofte i sælsom dans til syret musik. Det var da også i 1960érne at det blev almindeligt kendt, hvilke skader hallucinogenerne kan medføre.

Rusen opleves utroligt forskelligt, lige fra sære farvesyn og psykodeliske lyde, til fantasier og væsener, som virkeliggøres i hjernen. Ingen aner hvor rusen ender, eller om den bliver behagelig, eller det modsatte. Misbrugere har fortalt, at de har oplevet lykkefølelse, ganske uden sammenligning, under rusen. Modsat er det også almindeligt kendt, at mange har oplevet deres absolut værste mareridt, hvor uhyggelige væsener, fremstår fuldstændigt virkeligt i rusen. Det sidstnævnte, kaldes for et "bad trip", (dårlig tur).

Der er masser af eksempler på at folk er kommet til skade, eller har mistet livet, i forbindelse med hallucinogenrus.
Personen i rusen, kan eksempelvis være overbevist om at være i besiddelse af evnen til at flyve, eller have superkræfter nok til at standse et tog. Det siger sig selv at det let ender galt i begge tilfælde. Men der er også eksempler på at en misbruger vågner op næste dag og uforstående ser sin kæreste ligge kvalt i sengen ved siden af sig. I rusen troede misbrugeren måske at det drejede sig om en kamp med en slange eller en drage, men kvalte i virkeligheden sin uskyldige og intetanende kæreste.

Et andet problem med LSD, er "flashbacks". Flashbacks er et udtryk for at rusen vender tilbage, selv om den egentlig var klinget af. Nogle oplever at rusen kommer igen og igen, i et bølgende mønster, så man skiftevis er påvirket, eller klar i hovedet. Der er masser af eksempler på mennesker, som aldrig kan komme ud af dette mønster og må leve med flashbacks, resten af livet. Snart bliver det stakkels menneske ude af stand til at vurdere, hvad der er virkelighed og hvad der er hallucinationer og er dermed svært psykotisk. Et kendt eksempel, er Pink Floyd´s første frontmand, Syd Barret, som mistede forstanden af flashbacks i slut 1960érne og måtte leve som psykotisk, til han døde.

Det eneste positive jeg kan finde på at sige om hallucinogenerne, er at de ikke er egentlig afhængighedsskabende. -Bortset fra det, føler mange misbrugere, at de er vanedannende i et vist omfang.

Klinisk ses forstørrede pupiller, øget puls og blodtryk, af påvirkede.

En person som er påvirket af hallucinogener, bør omgås med største forsigtighed! Fra at sidde stille og smilende, kan personens sindstilstand, svinge til det komplet splittergale, på et splitsekund. Der er eksempler på at der måtte adskillige veltrænede politibetjente til at holde en afsindig bersærker på trip, der kæmpede som vanvittig, selv om begge arme var brækkede. I det lys, er det naivt at tro, at man egenhændigt kan håndtere en sådan person, da det, langt fra er givet!

Til toppen