|
|
Sandartfiskeri
Sandartfiskeri kan være noget af det mest drilske og
upålidelige fiskeri og til tider helt umuligt, så tålmodighed er en
nødvendighed. Måske derfor er der så mange lystfiskere som aldrig har fanget en
sandart og måske endda aldrig kommer til det.
Man skal således bevæbne sig med god tid, tålmod og viden om at det kan tage tid
at nå målet.
For at det ikke skal være løgn, er sandarterne ret forsigtige og kan bide så
ubemærket at man ikke opdager det før at det er for sent. Oven i købet har
sandarterne en meget benet mund som er svær at sætte krogen fast i, så selv om
at den bider på og man får godt fat i den, behøver sandarterne kun et kort
sekund med slap line for at komme fri igen.
I øvrigt er de bestemt ikke store fightere, men gør sig blot tunge og følger
pænt med ind, kun afbrudt af nogle drøje rusk i ny og næ.
Ovenstående lyder jo ikke ligefrem som en reklame for
fiskeriet, men på trods af alle ulemperne, ligger der en udfordring og
sandartfiskeri kan blive en hel besættelse. Den store række af ovennævnte
udfordringer gør det også til en særlig følelse når det hele går op i en helhed
og man står med fisken i hånden.
En båd er en hjælp, men fiskeriet kan sagtens foregå fra land. I øvrigt er sandarterne meget velsmagende og er
desuden til at have med at gøre når de skal fileteres. -En super spisefisk!
Sandart
Ovenfor er billede af en typisk sandart. Den ligner en aborre som er trukket lang og blevet udstyret med en katteagtig mund. Skindet kan i visse belysninger have et næsten kobber / bronze/ metalagtigt skær. Den har store klare øjne og har et fantastisk syn, så det er ikke uden grund at amerikanerne kalder den for "Walleye".
Grunden til dens meget svingende bidelyst kan have sammenhæng med dens slægtskab med aborren, som ikke kan tømme sin svømmeblære direkte, men må gøre det igennem blodet. Hvis vejret ændrer sig, ændres lufttrykket også og den langsommelige justering af svømmeblæren bliver et problem som helt kan fjerne bidelysten.
Sandarternes æg og yngel er ret sårbare og det kan give store bestandsvingninger fra år til år.
Sandarter vokser ret hurtigt i modsætning til aborrer som vokser ret langsomt.
Sandarter trives bedst i lidt grumset ferskvand, hvor den kan drage nytte af sit overlegne syn og opholder sig næsten altid over hård bund.
De er ofte nataktive og jagten starter gerne om aftenen, hvor de trækker op og finder føde på skrænter, banker, samt i strømvand hvor de gerne vil stå i huller eller bag ved en sten. I dagtimerne befinder de sig ofte ret dybt.
Mindre eksemplarer er ret sociale og færdes ofte i flok, hvor imod store eksemplarer helst arbejder på egen hånd.
De jager ved at følge efter sit bytte et stykke tid inden hugget. Sådan kører de byttet træt, men har også god tid til at se tingene lidt an.
Stang, hjul og line
En god spinnestang med en længde som passer dig og med en kastevægt som passer til jigs, woblere og naturlig agn. Dertil et passende hjul med en god fletline. Som det forstås, stiller sandartfiskeri ikke særlige krav til stang og hjul.
Forfang
Rent tandmæssigt er der ikke noget problem, for selv om
sandarterne har drabelige hugtænder og kraftige kæber, skærer de ikke linen
over.
Til gengæld er sandarterne meget mistroiske og med deres utrolige syn kan de let
se de fleste liner og det gør at de i de fleste tilfælde slet ikke hugger. Man
siger at sandarterne er "forfangssky".
Løsningen er en line som er stort set usynlig under vand og her kommer fluorocarbon ind i billedet. Fluorocarbon bryder lyset på næsten samme måde som vand gør og det gør det meget svært at se i vandet. Bind en meter fluorocarbon på hovedlinen som forfang med en dobbelt Uniknude.
Endegrej
Uanset hvilket endegrej man anvender til sandart, skal krogene være toptunede på grund af sandarternes hårde mund. De skal jævnligt kontrolleres / slibes og kroge i en ordentlig kvalitet kan bestemt anbefales.
Jigs
Jigs er et af de bedste valg og er næsten blevet klassisk til sandartfiskeri.
Jigs fiskes ved at man lader dem synke til bunden og rykvis trækker dem ind igen med jævnlig bundkontakt. Når de bumler rundt på bunden, laver de noget ballade som kan fange fiskenes opmærksomhed og provokere til hug
Modellen her til højre, er en såkaldt "Mister Twister". De eksisterer i et væld af størrelser og farver, men grunden til at jeg har valgt denne lidt kedelige farve, er at den minder lidt om farverne på en af sandarternes normale fødeemner, hork. Jeg har ofte fundet horker i maven på de sandarter som jeg har fanget, så jeg vælger nu nok fortrinsvis agn i "hork-farver. Det bør nævnes at jeg også har fanget sandarter på gule jigs som ikke ligner noget som helst, så man skal passe på at man ikke låser sig fast, men er villig til at prøve sig frem.
Der findes desuden et godt udvalg af mere eller mindre
vellignende jigs og de fleste af disse er velegnede og måske endda bedre end
"Mister Twister".
Jigs med fiskeform kaldes for "Shad-jigs". Jeg anvender i vid udstrækning shadjigs og dette må nu nok siges at være min favoritagn til kastefiskeri efter sandarter. Jeg binder som regel en ekstra trekrog fast i jigøjet og monterer den med stram line i den bagerste del af ryggen på jiggen, dog så den ikke hæmmer halens livlige gang i vandet.
.JPG)
Nogle af disse
shadjigs er så vellignende at man let kan se hvilke fisk de immiterer. Her en
aborrelignende model.
.JPG)
Andre udmærker sig
ved at have en meget levende hale som arbejder livligt under indspinning.
.JPG)
Nogle er nærmest
en mellemting imellem en shadjig og en "Mister Twister".
.JPG)
Bemærk at det kan
betale sig at montere en ekstra trekrog som placeres i ryggen på jiggen. De
snedige og forsigtige sandarter tager ikke nødvendigvis hele jiggen i en
mundfuld, men prøvesmager ofte agnen og her kommer den bagerste krog til sin
ret.
Fin sandart på 4 kg fanget på en shadjig. Et aktivt fiskeri med disse jigs helt nede ved bunden er ofte mere velfangende end fiskeri med naturlig agn.
Woblere
Woblere er en anden god agn til sandarter.
Modellen til højre er en "Rapala Original". Den er meget livlig i bevægelserne og fanger godt, men desværre er sandarternes hugtænder meget hårde ved balsawoblere og modeller i plastik kan anbefales, da de er meget mere modstandsdygtige mod sandarttænder. -Det er noget møg hvis der kun kommer en halv wobler med op, både for dig, men især for fisken.
Til sandartfiskeri kan man sagtens anvende woblere fra 8 - 10 cm og helt op til 15 - 18 cm .
Modellen her til venstre er fra Kinetic
og hedder "Väneren Special" i 120mm udgaven og "Trosa" i 150mm udgaven. Väneren
Special er udgået fra Kinetics sortiment, men kan stadigvæk findes som rester.
En kæmpebrøler fra Kinetic at lade denne fantastiske wobler udgå.
Det er en meget solid wobler som let modstår tænderne. At den samtidigt er
relativt billig, gør jo ikke tingene ringere. Den er fantastisk velfangende og
vil ofte være mit førstevalg, når den står på woblerfiskeri
For at få denne wobler trukket ned i sandartdybde, er det som regel nødvendigt at montere nogle splithagl eller en jig et stykke oppe på forfanget.
"Väneren
Special" / "Trosa" wobleren er virkelig en fin sag, oven i købet til fornuftige
penge. Väneren Special er dog den bedste, men er desværre udgået af Kinetics
sortiment. Trosa som er lidt større, kan stadigvæk købes.
Også wobleren
her til højre, er fra Kinetic og hedder "Zig Zag".
Som det ses er den leddelt og det giver mere liv i bevægelserne. Også den er
god.
Selv om at den er synkende, kan det i visse tilfælde betale sig at vægtbelaste den alligevel, på samme måde som beskrevet ovenfor.
"Deeprunners" eller "Deepdivers" som denne type woblere ofte kaldes, går ret langt ned i vandet ved egen hjælp og vil ofte skramle rundt med skeen helt nede i bunden.
Tumlingen her til venstre er fra Rapala og er en ret typisk Deeprunner.
Disse er velegnede til sandarter og behøver ingen belastning. I dybe søer langs stejle skrænter kan de dog ikke nå bunden.
Pirke
Mange er glade for at anvende små pirke til sandarterne.
Man kan selvfølgelig anvende pirkene på traditionel måde
med vertikale pirkebevægelser fra en båd, men det har jo ikke meget med
kastefiskeri at gøre.
Derimod kan man bruge pirkene som kastepirke og der har pirkene en fordel frem
for blink, da de er bedre til at holde sig bundnære. Denne metode er udmærket
til at følge svajet op ad en skrænt eller en fordybning i bunden. Den viste
model er en Bergman kopi på 35 gram og er en af de mest traditionsbundne pirke i
dansk fiskeri.
Ophængerfluer
På visse dage er en "ophænger" det helt rigtige. Faktisk
har jeg haft dage hvor jeg har fanget flere sandarter på ophængerfluerne og
ingenting på hovedagnen.
Så hvis fiskene ikke vil bide, kan man måske vende dagen bare ved at binde en
ophænger på forfanget...
Princippet bygger på misundelse! Ideen er at det skal se ud som om at endeagnen jager ophængeren, fisken bliver misundelig på endeagnen og hugger ophængeren for næsen af den. Ophængeren skal således bindes på forfanget et stykke foran eksempelvis en jig eller en pirk.
Selve ophængeren er sædvanligvis en streamerflue som ligner en lille fisk, men en lille jighale på en krog kan også anvendes. Forfanget bindes af fluorocarbon med en ophængerknude midt på. Ophængerknude
Naturlig agn
Medefiskeri med naturlig agn er nok den metode som de
fleste gamle fiskere sværger til. Det er heller ikke uden grund, da det er
ganske effektivt. Til sandarter kan agnfiskene genanvendes selv om at de er godt
gennemtygget. Faktisk mener nogle at de er bedst når de er flået lidt op, da de
så afgiver flere duftstoffer. Jeg bruger dem gerne så længe at de nogenlunde
holder faconen og ikke er ved at falde helt fra hinanden.
Når der fiskes med naturlig agn er det en fordel at binde et forfang i
fluorocarbon med et dobbelt krogsæt, det vil sige med 2 trekroge.
Som agn anvendes skaller eller horker i passende størrelser. Disse fanges lettest med et sænkenet på en lang stang. Hvis man bare kaster sit net ud og trækker det ind, holder det ikke ret lang tid. -Bind en snor i øjet på nettet og bind derefter snoren fast i en stang, så nettet kan sænkes lodret ned og derefter hæves lodret igen efter et minuts tid.
Man kan jo også betragte det som en del af sporten at fange agnen med stang, prop, orm, majs, melklister, eller på en fluestang med små nymfer i stedet for et sænkenet.
Prop
Afhængigt af strøm, dybde og bundforhold, anvendes
bundmederig eller prop.
Ved propfiskeri vælges et slankt flod som kun lige kan bære vægten. Dette er for
at nedsætte modstanden i vandet, så sandarten ikke fatter mistanke når den
begynder at pille ved agnen. Det er ikke usædvanligt at sandarter prøvesmager og
spytter agnen ud igen nogle gange, inden at de hugger til.
Ved fiskeri med prop, kroges agnfisken ved rygfinnen. Hertil anvendes 1 eller 2 stk. trekroge i passende størrelser. Anvendes der 2 kroge, placeres den anden trekrog ved halen.
Der kastes ud og bremsen løsnes eller bøjlen slås fra, så sandarten ikke møder mere modstand end absolut nødvendigt.
Når proppen trækkes ned af fisken, strammes bremsen og der gives et modhug. Efter modhugget skal linen holdes stram resten af tiden til fisken er landet.
Et Baitrunnerhjul er en hjælp til dette fiskeri.
Bundmederig
Til en bundmederig er et gennemløbsbly det bedste til sandart, så fisken kan trække linen igennem blyet uden at møde modstand. Riggen laves ved at man stikker hovedlinen igennem gennemløbsblyet og binder en svirvel fast i enden. Nogle foretrækker at placere en perle eller en gummistopper lige oven for svirvlen for at undgå at blyet gnaver i knuden. På svirvlen bindes forfanget med krogen eller krogene hvis man ønsker det. Riggen er afbilledet på illustrationen herunder.
Agnfisken kroges i overmunden i stedet for ved rygfinnen og riggen kastes ud. Bremsen løsnes og så videre, på samme måde som med propfiskeriet beskrevet ovenfor.
Oftest er det en fordel at anvende en tandem-rig med to trekroge, så med mindre at man fisker med meget små agnfisk vil jeg anbefale dette. Linen kan med fordel være fluorocarbon, da det er mindre synligt under vandet. Linetykkelse 0,30 til 0,40 mm er passende til disse forfang, samt trekroge størrelse 6 - 8. Krogene skal naturligvis være slebet så spidse som overhovedet muligt.
Nogle gange er det nødvendigt at montere en gummistopper bag blyet for at kaste langt nok. En gummistopper laves lettest og billigst med en almindelig elastik som vist herunder.
Vertical Jigging
Det er et specimenfiskeri som kræver en lidt større forklaring og en masse grej. Metoden har i øvrigt intet med kastefiskeri at gøre og er kun nævnt her for oplysningens skyld, da Vertical Jigging nok er den mest effektive og sjoveste metode til sandarter.
Hvis du vil vide noget om Vertical Jigging efter sandarter, kan du klikke på billedet til højre.
Dropshotrig til kastefiskeri
Dropshotsystemet
er egentligt opfundet til vertikal fiskeri, men det fungerer ganske udmærket til
kastefiskeri også. Riggen er lidt mere besværlig at montere end de fleste andre
typer, men kan være ganske effektiv. Hvis sandarterne ikke vil bide på
almindeligt præsenterede jigs, kan dette måske give hug. Ideen med riggen er at
selve agnen arbejder lige over bunden i stedet for at dunke imod. Riggen består
af en ubelastet jig som bindes på forfanget med en Palomarknude, samt et blylod
som er monteret i enden af forfanget. For at forfanget bliver så diskret som
muligt, vil jeg anbefale Fluorocarbon som forfangsmateriale. Bind gerne et tyndt
stykke line på forfanget som det sidste stykke ned mod blyet. På den måde vil
denne knække så det kun er blyet som mistes, hvis det sætter sig fast i bunden.
Systemet er illustreret herunder.
Tilbehør
Som sandartfisker har du brug for lidt tilbehør. En af de mest nødvendige ting er en slibesten.
Modellen her til højre er uden ophæng, snor eller andre finesser, men den kan skærpe krogene og det er det som er vigtigt. Er du lidt i tvivl om hvordan man kan slibe sine kroge spidse nok, viser jeg en god metode på denne side: Slib Krogen
De fleste sandarter kan klares med et nakkegreb, men i
visse tilfælde er en Lipgrip en fordel.
Da sandarterne som regel er kroget ret yderligt og der tit anvendes agn med
flere kroge, er et fangstnet ikke det rigtige. Enhver som har kæmpet med at få
en wobler med 3 trekroge ud af en net med en sprællende fisk, ved hvad jeg taler
om.
En god solid priest eller andet kraftigt aflivningsværktøj er nødvendigt da sandarterne ikke uden videre lader sig slå ihjæl. Jeg er tit blevet forskrækket når en sandart som jeg troede jeg havde aflivet, pludselig begynder at sprælle.
Tips
Jeg vil gerne understrege følgende:
HÅRD BUND!! Du fanger ingen sandarter over en bund med et godt lag dynd. Med hård bund mener jeg, sten, grus og hård sandbund.
Prøv at ryste et godt sted ud af en lokal lystfisker. Der er bare nogle steder som er MEGET bedre at fiske end andre.
Krogene skal være hamrende spidse!
Sandarter er lettest at fange lige efter fredningsperioden og om efteråret.
Til venstre ses en flot sandart, fanget på en stor wobler fra land.
Knæk og bræk