Tilbage til 'Svampe-forsiden'
Karl
Johan, Spiselig Rørhat
Karl
Johan, Spiselig Rørhat
Bolétus edúlis
Edúlis, af latin og betyder spiselig.
Beskrivelse:
Hatten er som regel mellem 7-15 cm i diameter, men den kan, hvis man har øjnene godt åbne, findes i en lille størrelse på 4-5 cm. Modsat kan den i sjældnere tilfælde træffes i store eksemplarer, op til 20-25 cm. Her har den dog i fleste tilfælde haft besøg af orme eller snegle.
Stokken er kraftig og hvidlig til brunlig. Den har et fint hvidligt net, der er tydeligst midt på stokken.
Rørene er på friske eksemplarer ofte hvide, hvor de senere skifter over i en mere gullig farve. Til sidst en mørkere, gul farve. Rørene er ofte mere svampede når de først har fået den gule farve, hvorimod de er mere faste som hvide.
Kødet er hvidt og fast, og det skifter ikke farve ved gennemskæring. Det har en mild og nøddeagtig smag.
Hvor
og hvornår:
Karl Johan kan findes både under gran og bøg, sidstnævnte er dog mest hyppigt. Den findes gerne steder hvor skoven ikke er så tæt. I bøgeskov, hvor stammerne står med gode mellemrum. I granskov står den gerne ved stier, men også i lysninger, hvor der ofte er mos på jorden. Den er ofte godt camoufleret i bøgeskoven, hvor den falder godt ind med bladene. Den træffes også under eg.
Den findes fra august til oktober. Den er meget afhængig af vand, så den kommer ofte i/efter en periode med meget regn, hvor man til gengæld kan finde den i stort antal. Så man skal kigge lidt efter den.
! Der findes en ”tidligere udgave af Karl Johan”, der forekommer allerede fra juni. Den kaldes Sommer-Rørhat og minder så meget om Karl Johan, at nogle vil hævde at det er den samme. Den skulle dog være lidt lysere og mere tør på hatten. Den har samme anvendelige egenskaber som Karl Johan, hvilket vil sige at den er en alle tiders spisesvamp.
Anvendelse:
Karl Johan-svampen er en af de bedste spisesvampe der kan findes i de danske skove. Derudover er det en yderst kødfuld svamp, så finder man den inden ormene, har man en god kraftig svamp med masser af mad i.
Karl Johan er fremragende både i tilberedt og i rå tilstand, hvor den har en mild smag af nød. Den kan erstatte champignoner i salaten, men den er også særdeles god tilberedt på panden med lidt løg og noget bacon (evt. også fløde). Sidstnævnte er rigtig godt ovenpå en bøf!
OBS! Hvis ikke rørene er helt hvide og faste, pilles de af hatten, da de giver en lidt vammel konsistens! Det kan man gøre ved at køre tommelfingere rundt mellem hattens bund og rørene.
Forvekslingsmuligheder:
Karl Johan kan forveksles med Galde-Rørhat, som smager forfærdeligt. Det vides ikke med sikkerhed om den er svag giftig, men da den har så grim en smag, vil man aldrig indtage en mængde, der kan være farlig. Galde-Rørhat har et kraftigt brunt net på stokken. Hos ældre eksemplarer er rørene ofte rosa i farven.
Kommer der ved et uheld en Galde-Rørhat med i maden, kan denne ødelægge hele retten med sin bitre smag. Det kan derfor være en fordel at smage på de rørhatte, som man har stemplet som Karl Johan, hvis man ikke er en erfaren svampesamler. Man er ikke i tvivl, hvis man står med Galde-Rørhatten! Den smager rent udsagt af galde!
Historie:
Karl Johan har fået navnet efter den svenske konge Karl Johan XIV. Den svenske konge var helt vild med svampen, så den fik navnet efter ham.
Tylopilus félleus
Af græsk: tylos betyder klump, pilos betyder hat.
Félleus af latin og betyder galde.
Beskrivelse:
Hatten er 6-15 cm i diameter og har en lys, brun farve. Kan også være gulbrun. Hatten er først let glat og senere tør.
Rørene er først hvide og senere rosa. Det skyldes de modne sporer som giver rørene et rosa skær. Farven kan ses mere tydeligt, hvis der har været en snegl i gang med at spise af rørene.
Stokken er gul til let brun med et kraftigt brunt net. Den kan både være tynd og tyk i forhold til hatten.
Kødet er hvidt og skifter ikke farve ved gennemskæring. Det har en stærk, fremtrædende smag af galde, der ikke ændres ved opvarmning. Man er ikke i tvivl når man smager på den. Den smager ganske forfærdelig!
Hvor og hvornår:
Galde-Rørhat er meget almindelig i nåleskov, men den kan også findes i blandet løvskov. Den kan normalt findes i små flokke, men træffes også enkeltvis.
Den kommer i august til oktober.
Anvendelse:
Galde-Rørhat er særdeles uanvendelig til madlavning på grund af dens bitre smag. Den smager forfærdeligt. Det vides ikke med sikkerhed om den er giftig, men der er ikke noget at være bange for, da man normalt aldrig ville spise den på grund af galdesmagen.
Forvekslingsmuligheder:
Den forveksles ofte med Karl Johan. Karl Johan har dog en mere fedtet hat og er ofte mere brun. Rørene på Karl Johan får heller ikke rosa farve, men bliver gule til svagt grønlige. Karl Johan har heller ikke et nært så kraftigt net på stokken, og det er også mere hvidt.
Dog forveksles de tit hos nye svampesamlere, da de ude i skoven til forveksling ligner hinanden. Man lærer dog at kende forskel når man har smagt på Galde-Rørhatten tilpas mange gange. Derfor er det en god idé at smage på de rørhatte, man har mærket som Karl Johan, da Galde-Rørhat med sin smag, kan ødelægge et helt måltid.
Her kan man let se den rosa farve på rørene efter sneglegnav.►
◄Her er en Karl Johan og en Galde-Rørhat sammenlignet. Bemærk det brune net på Galde-Rørhatten!
Bolétus Bádius
Bádius af latin og betyder kastaniebrun.
Beskrivelse:
Hatten er 5-12 cm i diameter og er enten lys eller mørk kastaniebrun. Hatten kan være glat eller let slimet, og den kan også være tør.
Rørene er først helt bleggule og senere helt gule. Brunstokket rørhat kendes bl.a. på, at den blåner, hvis man trykker let på rørene.
Stokken er gulbrun og uden net. Den er glat og kan være tynd eller kraftig.
Kødet er hvidt til gulligt, men kan blåne svagt ved gennemskæring.
Hvor og hvornår:
Brunstokket Rørhat er meget almindelig i nåleskov, hvor den ofte kan høstes i flotte mængder. Har man fundet én Brunstokket Rørhat, kan det altså godt betale sig at kigge efter flere i nærheden.
Større
eksemplarer er dog tit angrebet af orm. Brunstokket Rørhat findes både ved
stierne og inde i tæt nåleskov. Den kan dog tit findes i græs i lysninger.
Brunstokket Rørhat findes fra august til langt hen i oktober.
Anvendelse:
Brunstokket
Rørhat anvendes ikke i rå tilstand på grund af dens indhold af blåsyre, der kan
give mavepine ved større indtagen. Den er dog en god spisesvamp når den er
tilberedt. Er man heldig at finde nogle mindre faste eksemplarer, har man en
rigtig god spisesvamp, der kan anvendes tilberedt som Karl Johan. Især stokken
er værdifuld. Pil rørene fra, da de giver en vammel konsistens i maden, hvis der
er mange af dem. Det er klart, at på helt små eksemplarer kan det være svært at
skille dem fra hatten, men så er de også faste og giver ikke den vamle
konsistens.
Forvekslingsmuligheder:
Brunstokket Rørhat kan muligvis forveksles med andre rørhatte uden net og som
blåner, men den er
meget let at kende, når man først har fundet den nogle gange. Den kan dog kun
forveksles med andre spiselige rørhatte. I værste tilfælde står man bare
med en svamp, der ikke har samme smagsegenskaber som Brunstokket Rørhat.
Den kan ikke
forveksles med uspiselige
rørhatte!
▲
Pragteksemplarer af Brunstokket
Rørhat. Her er rørene helt fine og helt lysegule, næsten hvide.
◄Når Brunstokket Rørhat når denne størrelse, er den ofte ikke særlig værdifuld. Kødet i hatten har også mistet sin faste konsistens.
Bolétus luridifórmis
Af latin: form som B. luridus.
Beskrivelse:
Hatten er 5-15 cm og mat mørkebrunt filtet og tør.
Rørene er tydeligt røde i mundingerne, men ellers er selve rørene gule. De er meget fine og mundingerne er meget små. De blåner tydeligt ved berøring, og de er ikke bundet til stokken. Der er en hul rand mellem stokken og rørene.
Stokken er kraftig som hos Karl Johan. Stokkens bund er gullig, men resten af stokken er rødlig. Det ligner, at den er dækket af en masse små røde prikker.
Kødet er tydeligt gult, men man skal være hurtig til at se det, for så snart man skærer i kødet blåner det lynhurtig og kraftigt. Den har et stort indhold af blåsyre. Den ser giftig ud ved gennemskæring, men det er den nu ikke.
Hvor og hvornår:
Punktstokket Indigo-Rørhat findes naturligt i bøgeskov. Dog også i granskov. Den findes både på sandet bund, som vindblæste, tørre skrænter eller lignende, men også i dybt bøgeløv. Den træffes enkeltvis eller i små flokke, men man skal være heldig, hvis man finder den i større mængder.
Den kan findes
allerede fra juni til oktober, men den er mest almindelig i august-septemper.
Anvendelse:
Punktstokket Indigo-Rørhat har et rigt indhold af blåsyre, så den kan ikke spises i rå tilstand, da større mængder kan give slemme maveproblemer som diarré. Ellers er det en fremragende spisesvamp med en helt unik konsistens. Den er noget mere fast i kødet end Karl Johan, og det gør den yderst delikat i madretten. Kan anvendes ligesom Karl Johan i varmretter!
Forvekslingsmuligheder:
Den kan forveksles med andre Indigo-Rørhatte, der dog har net på stokken, f.eks. Netstokket Indigo-Rørhat som også er en god spisesvamp. Den kan ikke forveksles med giftige rørhatte.
OBS! Bemærk dog at den svagt giftige Satans Rørhat også har røde rørmundinger, men den er hvid til askegrå på hatten. Derudover lugter den ret grimt.
Bolétus páscuus
Páscuus kommer fra latin og betyder eng, græsmark
Beskrivelse:
Hatten er typisk 3-10 cm i diameter. Den kan variere i farven fra lys til en mørkere brun, men har et rødt skær da laget under hathuden er rødt. Den sprækker og får lyse og rødlige farver. Derfor navnet Rødsprukken Rørhat. Hatten er tør og med en blød konsistens. Stokken er gul, men altid dækket af en tydelig rød farve. Den er tynd, sjældent tykkere end 1-1,5 cm og glat. Rørene er grove i det, og de er først gule, senere olivengrønne. De bliver hurtigt svampede. Kødet kan variere fra en meget lys gul til en almindelig gul farve.
Hvor og hvornår:
Der kan næppe passere et efterår, uden at Rødsprukken Rørhat har vist sig i skoven. Den forekommer normalt i bøgeskoven, men kan også findes under andre løvtræer og nåletræer. Den er en af de mest normale rørhatte i Danmark og gror i forskellige jordbunde. Rødsprukken Rørhat er tidligt ude og kan allerede findes i juli. Derfra er den størst i tal i august-september.
Anvendelse:
Rødsprukken Rørhat er ikke blandt de bedste spisesvampe. Den er kedelig i sin smag og har en blød konsistens. Derudover er den et hit blandt orme. Den kan dog bruges til at blande i retten med andre svampe som en blandsvamp. Her tilrådes det at fjerne rørene. Spises ikke rå!
Forvekslingsmuligheder:
Rødsprukken Rørhat forveksles ofte med Dugget Rørhat, og det kan til tider være svært at skelne mellem dem. Dugget Rørhat har en rødbrun stok, men sprækker ikke. Derudover findes der en sjældnere rørhat; Hvidsprukken Rørhat, men den har ikke den røde farve i hatten, og stokken er ikke i samme grad rød. Både Dugget Rørhat og Hvidsprukken Rørhat er spiselige, men uden store kulinariske egenskaber.
Bolétus porosporus
Porosporus betyder muligvis noget i nærheden af rigelig forråd.
Beskrivelse:
Hatten er ca. 4-9 cm bred, tør, filtagtig og brun i forskellige grader. Den er opsprækket i felter, hvor fugerne er hvide. Stokken er typisk 1-1,5 cm tyk og omtrent 4-6 cm høj. Den er lige eller svajet, gul foroven og nedefter hvid til brun. Den kan have et strejf af rød farve. Rørene er meget ujævne, grove, uensartede og kantede. De er først gule, senere mere olivengrønne. De blåner ved tryk. Kødet er mest lyst og bleggult og med en mild smag.
Hvor og hvornår:
Hvidsprukken Rørhat finder man i løvskoven, fra sensommeren til længere ud på efteråret. Den forekommer både enkeltvis og i mindre flokke. Den kan findes hist og her i landet.
Anvendelse:
Spiselig, men ikke anbefalingsværdig.
Forvekslingsmuligheder:
Hvidsprukken Rørhat kan hurtigt forveksles med Rødsprukken Rørhat. Hvidsprukken Rørhat adskiller sig dog ved at mangle den røde farve i hatten, og til dels på stokken.
Den kan muligvis også forveksles med Filtet Rørhat, men denne mangler sprækkerne i hatten, samt den har et groft mønster på stokken. Både Rødsprukken Rørhat og Filtet Rørhat kan spises.
▲Her er Rødsprukken Rørhat og Hvidsprukken Rørhat sammenlignet.
Bemærk, at Hvidsprukken Rørhat mangler den røde farve i hatten.
Bolétus pruinátus
Pruinatus kommer af latin og betyder rimdækket.
Beskrivelse:
Hatten er typisk 3-8 cm i diameter. Farven er mørkebrun med variationer, især med rødlige nuancer. I modsætning til sin nære slægtning Rødsprukken Rørhat, sprækker hatten ikke på Dugget Rørhat. På unge eksemplarer kan man ane et hvidligt, dugget skær. Stokken er i samme størrelsesorden som hos Rødsprukken Rørhat. Rørene er gule og blåner svagt. Kødet er gult og blåner svagt. Smagen er mild.
Hvor og hvornår:
Dugget Rørhat findes både i løv- og nåleskove fra midten til slutningen af efteråret.
Anvendelse:
Dugget Rørhat er spiselig, men er ikke værd at gå efter. Finder man den ung og uden orm i, kan den bruges som blandsvamp.
Forvekslingsmuligheder:
Dugget Rørhat kan let forveksles med Rødsprukken Rørhat og muligvis også med Filtet Rørhat. De er alle spiselige med samme halvkedelige smagsegenskaber.
Bolétus subtomentósus
Subtomentosus er en latinsk sammensætning og betyder næsten filtet.
Beskrivelse:
Hatten er 4-10 cm i diameter og tør. Den er lysebrun til mørkebrun og filtet. Lidt ruskindsagtig at se på. Stokken er 1-2 cm tyk og ca. 5-10 cm høj. Farven er hvid, gul til mere orangebrun. Den har ofte et aflangt netmønster som er tydeligst på den øvre del af stokken. Øverst har den gerne nogle lamelagtige forbindelser til rørene. Rørene er gule, men skifter hos ældre eksemplarer til at være mere olivengrønne. De er kantede og let blånende. Kødet er lyst, gulligt og har en mild smag. Det kan være svagt blånende.
Hvor og hvornår:
Filtet Rørhat støder man på både i løvskoven og i nåleskoven. Den kan findes enkeltvis eller i mindre flokke. Man kan finde den fra august til sent på efteråret.
Anvendelse:
Filtet Rørhat har
ikke de store smagsegenskaber, men den er lidt bedre end Rødsprukken Rørhat og
Dugget Rørhat, da den virker mere fast, og den er lettere at finde uden orm. En
okay blandsvamp, især som ung.
Forvekslingsmuligheder:
Den kan forveksles med Dugget Rørhat, men de adskilles ved den røde farve og mønsteret på stokken.