Tilbage til Kastefiskeri

Tilbage til forsiden

Fiskeglad

 

 

Havørredfiskeri

Fiskeri efter havørred er nærmest en dansk nationalsport for lystfiskere. Vi har mange kilometer kyststrækninger i Danmark og en stor del af disse er meget velegnede til kystfiskeri efter havørreder. Især Jyllands østkyst, samt fjordene og øerne, byder på noget af verdens fineste havørredfiskeri.
For at komme godt i gang, er lidt viden om grejet og fiskens adfærd nødvendigt.

 

Havørred

Havørredens latinske navn er "Salmo Trutta". Det er den samme fisk som vi også kender under andre navne som bækørred og søørred og det skulle man ikke tro, da de slet ikke ligner hinanden. Selv kødets farver er forskellige, da søørreder og bækørreder som regel er lyse i kødet, hvor havørredens kød er laksefarvet, endda måske helt rød. Disse farveforskelle opstår på grund af føden. Havørreden tilpasser sig til det miljø som den lever i og ændrer udseende derefter. På den måde kan en "Salmo Trutta" præsentere sig som både den brune plettede bækørred og den sølvblanke havørred. Det vi vil koncentrere os om på denne side er havørreden i saltvand.

Fisken på billedet herover er en sølvblank havørred som den præsenterer sig smukkest. Når den om vinteren gør sig klar til at gå op i åerne for at føre slægten videre, får den en mørk kulør, "Gydedragt". Fisk med denne gydedragt, kaldes "farvede fisk" i lystfiskermunde og er ikke attraktiv som spisefisk. Efter gydningen er fiskene udmarvede og tynde efter det hårde arbejde. Disse kaldes ofte for "nedfaldsfisk" og har ikke nogen kulnarisk værdi. Med andre ord er det den sølvblanke havørred som lystfiskeren er interesseret i.

Havørredens æg udklækkes i ferske vandløb og de små fisk, kaldet "yngel", lever her af insekter, små krebsdyr og fisk, til de er vokset sig til en 15 - 20 cm. Herefter er de klar til et liv i saltvand og kaldes "smolt". Smolten vokser sig hurtigt stor i saltvandet og bliver herefter interessant for lystfiskeren.

Havørreden er ingen kostforagter og æder alt lige fra insekter, tanglopper, mysis og rejer til mindre fisk, heriblandt tobis og sild. Man skulle derfor tro at det er ligegyldigt hvordan og med hvad man fisker efter den, men sådan er det bestemt ikke.

En nyttig ting at vide, er at havørredens stofskifte falder med vandets temperatur. På et tidspunkt bliver vandet så koldt at ørredens stofskifte er så lavt at den ikke kan udskille salt nok til at leve i havvandet. Havørreden må så vælge om den vil svømme ud på dybt vand, hvor temperaturen er højere, eller om den vil søge ind hvor vandet er mere fersk. Det er nyttigt at vide for en lystfisker. I det tidlige forår hvor vandet er iskoldt, må man derfor lede efter ørrederne i relativt fersk vand, eksempelvis i nærheden af åens udløb i fjorden (husk fredningsbælterne), eller i brakvand. Hvis solen skinner bliver vandet i de såkaldte "badekar", hvor vandet er inddæmmet af revlerne, varmet hurtigere op end på dybere vand. Disse badekar er derfor oplagte fiskepladser når vandet er koldt og solen skinner.

Om foråret når børsteormene sværmer, holder havørrederne ædegilde. En børsteormsflue vil være et godt valg i denne situation, men det kan til tider være svært at få ørreden til at hugge, da den ofte vil være stopmæt. Ellers er der mange som mener at foråret er den bedste tid at fiske havørred. Det man håber på at fange her, er en såkaldt "overspringer", som ikke har brugt sin energi på at føre slægten videre. En overspringer er i fineste form og tykkelse og er en fin spisefisk.
Når vi er ved øgenavnene, kaldes en fin lille fisk som er lige omkring mindstemålet, for en "grønlænder". Dette underlige navn er opstået ved at de ligner de små flotte ørreder som engang blev købt til Danmark i store mængder fra Grønland.

Om sommeren er fiskeri i "den gyldne time" omkring sol opgang og nedgang, samt natten gode fisketidspunkter. Mørke agn er ofte fine her og fluefiskerne har ofte held med at fiske en sort flue helt oppe i overfladen, eksempelvis en skumflue eller en "Sort Cigar".

I efteråret er havørreden særligt grådig, da den skal æde sig stærk til en hård vinter med opgang imod åens strøm til parringen. Efteråret er tidspunktet hvor man kan forsøge sig med lidt af hvert.

 

Laks eller ørred?

Havørred og laks ligner hinanden ret meget og disse bliver da også let forvekslet. De mest iøjnefaldende forskelle er:

Som det kan ses på de to billeder her under, ligner de to arter grangiveligt hinanden og det kræver et trænet øje at se forskellene.

 

 

Havørreden øverst, laksen nederst.
Det er faktisk svært at se og de kan ligne hinanden så meget at der skal en skælprøve til, for at afgøre sagen. Der hvor et problem kan opstå, er at mindstemålene er vidt forskellige, så i de fleste tilfælde er det bestemt ikke ligegyldigt om det er det ene eller det andet. I yderste konsekvens, kan en fejltagelse koste en bøde!

 

 

Fin sølvblank torpedo og en glad lystfisker.

 

Det kan virke uoverskuelig og håbløst når man står og ser ud over vandet. Mange har en tendens til at gå ud i vandet til det når helt op under armene for at kunne kaste så langt ud i vandet som muligt. Det er der absolut ingen grund til. Ørrederne går helt ind under land og kan sagtens nås med en kastelængde. Jeg går sjældent længere ud i vandet end til det når mig til det øverste af lårene. Samme taktik har lystfiskeren på billedet her valgt. -Ofte tager jeg på kystfiskeri helt uden at medbringe mine waders overhovedet.

 

Kystfiskeri er især hyggeligt når man er flere afsted. Fisketaktikken og verdenssituationen bliver vendt under afslappede former i godt selskab i pauserne. Det giver også mulighed for at lære nye teknikker og filosofier.

 

 

Fisketeknik

Havørrederne patruljerer konstant efter mad, enten alene, men også i flokke. Derfor kan det godt betale sig at fiske lidt videre på samme sted hvis man får et hug. Ellers handler det om at være opsøgende! Kommer der ingen hug efter 5 - 10 minutters kasten, så bevæg dig. Det kan sjældent betale sig at stå det samme sted og lave hundredvis af kast.
Prøv at fiske vanddybderne af bevidst, indtil hugget falder.
Det samme gælder indspinningshastigheden. Ikke noget med bare at kyle blinket ud og derefter mølle det ind igen! Husk på at din agn skal ligne noget levende og ikke noget mekanisk. Spinner du ind i et jævnt tempo, så vip med stangen så agnens hastighed bliver ændret hele tiden. Med rette agn er spinstop med passende mellemrum, det helt rigtige.
Med andre ord er variation nøgleordet  i fiskeriet.

Hvis der er direkte modvind som på billedet herover, er der oftest en masse ålegræs og alt muligt andet skidt, som flyder rundt i vandet. Dette kan næsten umuliggøre fiskeriet, fordi at det sætter sig fast i krogen så snart at man begynder indspinningen. Hvis forholdene er sådan, så find et andet sted at fiske.

 

Havørrederne er hvor maden er! På havørredernes menukort, er rejer, tanglopper, tobis og andre små krebsdyr og fisk. Disse findes ofte hvor der er bevoksning.
Ålegræs og spredt bevoksning med tang og Sargassotang er gode udgangspunkter. Set fra stranden, er den såkaldte "leopardbund" et godt udgangspunkt. Herunder ses en typisk leopardbund.

Leopardbund. Grunden til navnet kræver vist ikke yderligere forklaring.

 

Et andet godt udgangspunkt, er strømskel. Strømskel findes oftest ved pynter og odder. Der hvor stærk strøm i vandet, mødes med mere stille vand ved et hjørne i landskabet, opstår en strømskel. Ørrederne vil gerne færdes omkring denne, da der ofte driver en masse føde med strømmen.
Et strømskel er faktisk ret let at se. På billedet herunder ses strømskellet tydeligt og som det også ses, har flere lystfiskere samlet sig ved det.

 

Bemærk hvor tydeligt strømskellet ses på billedet herover. En typisk fiskeplads til havørreder.

 

Intet er da skønnere end en dejlig sommeraften ved fiskevandet.

 

Agn og fiskemetoder

Havørreder kan fiskes med succes på mange måder. Jeg vil gennemgå nogle af de mest populære i det følgende.

 

Blink

Fiskeri med blink efter havørred er nok det mest udbredte og det er da ofte sådan at man fanger sin første havørred. Anvendelse af blink er nok også det mest tilgængelige, da man ikke er så påvirket af vind og kastelængde som eksempelvis med fluegrej. Desuden er en god stang på en 8 - 10 fod, samt et passende hjul til at overkomme at betale. Til havørredfiskeri vil jeg anbefale et fastspolehjul som kan rumme omkring 100 - 120 meter line. Som line anvender jeg oftest selv 0,17 mm Fireline, men mange bruger tyndere liner. Dog vil jeg klart anbefale fletline frem for monofilline, da følingen med agnen er langt bedre og chancerne for krogning ligeså.
Man fanger oftest bedst ved at lave en varieret indspinning, så man får levendegjort sit blink i vandet. Som nystartet lystfisker, lærer man hurtigt at affiske forskellige dybder, som anvist på siden "Kastefiskeri".
Man har mulighed for at forbedre sine fangstmuligheder ved fiskeri med blink, ved at anvende en såkaldt "ophænger", i form af en flue eller lignende. Princippet med ophængerflue er beskrevet længere nede på siden.

 

Blinkene herover hedder "Møre Silda" og har været i grejboksene siden 1955. De blev oprindeligt produceret af den norske producent "Remen", men sælges nu i "Blue Fox" sortiment.  -En ægte klassiker!
De har en meget livlig vrikkende gang i vandet og ligner en svømmende lille fisk. De lidt voldsomme bevægelser laver en masse ballade i vandet og kan være det helt rigtige til aggressive havørreder. De eksisterer i flere størrelser, så der er lidt for enhver smag.

 

Endnu en klassiker i blinkrækken er "Toby" fra svenske "ABU Garcia". Også Toby har været i handelen i mange år og har vist sine fangstegenskaber. Toby har en vrikkende, vuggende livlig gang i vandet.

 

Danske Kent Andersen har opfundet mange agn til havørredfiskeri, heriblandt dette som hedder "Stripper". I dag produceres Stripper af "Hansen Grej". Stripperblinket er nok Kent Andersens største succes, der med sin stærkt vrikkende gang, ligner en svømmende fisk på en overdrevet måde.
Det mest specielle ved dette blink er at det ikke blot synker tungt mod bunden ved spinstop. Derimod begynder det at rulle ud til en af siderne og det kan ørrederne, til tider, slet ikke stå for og hugget falder ofte, netop ved spinstop. Af samme årsag skal dette blink fiskes på en lidt anden måde end de øvrige blink. Med Stripperblinket laver man ekstra mange og gerne lidt lange spinstop.
Stripper kan også anvendes omvendt, ganske enkelt ved at flytte krogen og så får den en helt anden gang og kaldes nu "Cola". Ydermere kan man bruge stripper som en slags gennemløbsblink ved at pille springringene af, trække linen igennem hullerne og binde den direkte i krogen.
Strippers eneste svaghed er at den ikke kan kastes så langt som de fleste andre blink.

 

Denne holografiske sag fra "Blue Fox" hedder "Trophy Trout" og er en af de mange S-formede blink der også har en vrikkende zigzag gang i vandet. Der eksisterer et utal af lignende blink og de kan alle fange havørreder.

 

Endnu en storfanger er "Sølvpil". Sølvpil er nærmest en mellemting imellem et blink, en pirk og en kystwobler. Sølvpil har eksisteret i mange år og bliver produceret af mange forskellige producenter i mange forskellige udgaver, heriblandt gennemløbsmodeller. Jeg ved faktisk ikke hvor Sølvpil oprindeligt kom fra!
Sølvpil har et mere afdæmpet bevægelsesmønster end de ovenstående blink, men den fanger rigtigt godt og er ofte mit førstevalg til havørred. I øvrigt kaster Sølvpil utroligt godt, men synker hurtigt og er derfor bedst hvor der ikke er for lavvandet.

 

Denne kystwobler hedder "Magic Minnow Seatrout". Den er velkastende og synker hurtigt. Den har en meget afdæmpet gang i vandet og skaber ikke meget larm. Alligevel er den et populært agn blandt kystfiskerne. Den fungerer bedst hvor vandet bliver hurtigt dybt.

 

Modellen herover hedder "Magic Minnow Goby" og produceres af Kinetic. Goby kaster også godt, men den har et meget livligt bevægelsesmønster på grund af sin lidt S-formede facon. Goby er også en populær kystwobler. Den er praktisk over høj bevoksning, da den går lidt højere end de fleste blink.

 

Denne flade kystwobler er ganske livlig. Den store flade wobler kan spinnes ganske langsomt ind og modeller som denne er derfor velegnet på lavt vand.

 

 

Gennemløbsblinket "Hollow Slim Jim" fra Blue Fox, er en typisk gennemløber med sin flade og lidt kedelige facon. Den har en lidt tilfældig gang og fungerer udmærket. Af andre glimrende gennemløbere, bør jeg nok nævne "Trutta" og "Sømmet", som dog har helt forskellige egenskaber end det viste. Det fungerer på den måde at man stikker linen igennem et langsgående hul i gennemløberen, igennem en perle og binder linen direkte fast i krogen. Den kan kastes utroligt langt.

Kystfiskeri med spinnegrej er nok det mest udbredte i Danmark.

 

Ophængerflue

Det kan ofte betale sig at anvende princippet med en såkaldt "ophængerflue". Egentligt er ideen at få det til at se ud som om at blinket jager fluen. Om det er en form for misundelse eller om det bare er at fiske med flere forskellige agn, ved jeg ikke, men det hænder faktisk at ørrederne hugger på fluen frem for blinket!
Riggen ses herover med blinket i enden og en ophængerflue et stykke oppe af linen.


 

Bombarda fiskeri

 

Floddet her til venstre, kaldes som type et bombardaflod.
De eksisterer i flydende, intermediate og synkende modeller.
Bombardafloddene findes også i mange størrelser og farver, men til kystbrug er et flod omkring 15 - 20 gram nok det mest foretrukne.
 

Ideen med Bombardafloddet, som også er kastevægten, er at man kan fiske med flue, jighaler, rejer eller sildestrimler og samtidigt kaste meget langt. Bombardafloddet er nemlig meget velkastende og anseelige kastelængder opnås let, når bare man har en passende stang til fiskeriet. En 9 - 11 fods spinnestang med en kastevægt på 15 - 35 gram er glimrende.

Riggen er bygget op ved at man stikker hovedlinen igennem floddet og en perle og bindes i en svirvel. Forfanget bindes i svirvelen.

 

Billedet herover viser princippet i fiskeriet. Forfanget vil oftest være noget længere end illustreret her, typisk fra 1½ til 3 meter. Det smarte ved dette fiskeri er netop kasteegenskaberne. Her kan man fiske med flue i modvind og med en langt større kastelængde end selv den bedste fluefisker kan præstere.

Der er dog også ulemper ved systemet. For det første kræver teknikken lidt øvelse inden at man undgår kludder i linen. Man skal helst bremse kastet lige inden at riggen rammer vandet, for at strække forfanget ud.
En anden ulempe er at riggen er noget klodset og tager en del af fornøjelsen af fighten.

Bombardafiskeri kan være ret effektivt i kyndige hænder og er den foretrukne metode for mange dygtige kystfiskere.

 

 

 

Fluefiskeri

Fluefiskeri efter havørred er meget populært. Det er bestemt ikke uden grund, da dette fiskeri er en meget sjov måde at fange fiskene på, fordi at grejet er så følsomt.

Jeg vil ikke fortælle meget om grejet, men mest holde mig til et par enkelte fine fluer til havørred.
En stang i klasse 6/7 er meget passende til kystfiskeri. I kraftig vind, kan en lidt tungere klasse dog være en fordel.

Denne flue er en rejeimitation. Den ser noget busket ud, men får et helt andet udseende når den er i vandet, hvor den fremstår meget levende. Om det er denne flue eller andre tilsvarende rejeimitationer er nok ikke så vigtigt, men rejer er en af havørredernes livretter og dermed et godt agnvalg.
Af andre gode rejeimitationer kan nævnes: "Schæferreje", "Alive Reje", "Pattegrisen", "Olive Shrimp" og hvad de nu ellers hedder. Et par af dem ses herunder.

 

De to nederste af de viste rejefluer ovenfor, kaldes "Glimmerrejer". En Glimmerreje er særlig god når vandet er koldt og er en typisk forårsflue.

 

Andre gode forårsfluer er imitationer af børsteorm. Tandemfluen herover er vanskeligt at kaste med, men ganske effektiv.

 

Denne pjuskert hedder "Grå Frede" og er en af de meget kendte fluer til dette fiskeri. Den ligner en lille fisk i vandet og viser levende og pulserende bevægelser når den tages ind. Der eksisterer mange tilsvarende fluer og til fælles for dem alle, er at de er ret lette og billige at binde, samt meget velfangende.
Af tilsvarende mønstre, kan jeg nævne: "Magnus", "Wolly Bugger", "Mulle", "Black Hole Deamon" og diverse "Zonker" fluer. Nogle af dem er vist herunder.

Herover er en "Black Hole Demon".

En mørk "Wolly Bugger". En effektiv flue som er ganske let og billig at binde.

En mørk "Zonker". Denne "Juletræs Zonker" er bundet af et stykke kaninskind og noget optrævlet mylarrør.

 

Der findes mange andre fine fluer til havørredfiskeri og det vil være uoverkommeligt at nævne dem her. Desuden er der mange forskellige meninger om hvilke fluer der er bedst.. Sådan set vil jeg hellere fortælle at jeg mener at du vil være bedst tjent med at vælge nogle få men gode fluer og så fiske med dem. Det kan sjældent betale sig at skifte flue på forfanget 20 gange på en fisketur. Fisk med de fluer du selv tror på.

 

Fluefiskeri efter havørred er sjovt.

 

Jeg håber at dette har givet dig en ide om hvordan du kommer godt i gang med kystfiskeriet efter havørred. Vær indstillet på at have nogle nulture inden at det lykkes. Det er de færreste som har heldet med sig første gang det går på havørredfiskeri. Sæt dig godt ind i reglerne om fredningsbælter, fredningstider og mindstemål.

Knæk og bræk!

 

Til Toppen