Tilbage til forsiden

Bliv en bedre fotograf på en time... :-)

Der er jo noget at leve op til med den overskrift, men for de lidt uøvede fotografer som gerne vil drive fotograferingen til noget lidt mere seriøst, er jeg alligevel ret sikker på at det holder!
Når det er sagt, vil jeg gerne understrege at denne gennemgang trods alt er lidt overfladisk og nærmest må betragtes som et lynkursus. Skal man virkelig være fremadrettet, må der noget drøjere litteratur til!
Jeg forventer ikke at nogen starter fra en ende af og sluger hele smøren råt og systematisk. Vælg de emner fra som du mener er brugbare for dig og koncentrer dig om dem. Så kan der jo altid tilføjes noget mere hen ad vejen.

Jeg vil i det efterfølgende gennemgå nogle begreber og ord i fotografens verden.
Emner som kameraets teknik, kompositionsteknik og optageteknik vil også blive berørt. Alt sammen på en jordnær og (forhåbentlig) letforståelig måde, så det bliver brugbart uden at blive alt for teknisk.
Med andre ord: Keep it simple!

Der findes mange kameraer og kameratyper på markedet i dag. I praksis er de alle digitalkameraer, men det er også mere udformningen jeg tænker på.
Langt de fleste seriøse fotografer anvender et spejlreflekskamera.
Spejlreflekskameraer har sine fordele i 2 hovedpunkter. For det første reagerer et spejlreflekskamera hurtigere end andre kameratyper og det gør at motivet ikke smutter fra fotografen. -Kameraet tager simpelthen billedet i det øjeblik som der trykkes på udløseren. For det andet kan man let ændre sit kameras egenskaber ved at skifte objektiv eller montere en kraftig flash (blitz) og er dermed mere alsidig.
Ulempen er at et spejlreflekskamera fylder meget, for slet ikke at nævne ekstraudstyret som fylder ad Pommeren til. Det er jo ikke meget ved at have et stort fint kamera, hvis man ikke gider at slæbe det med.
Så er det godt at der findes mange andre muligheder, lige fra et lille lommekamera til en mellemting.

Kameraet

Uanset hvilket kamera du vælger, vil jeg anbefale dig at vælge en model med de samme justeringsmuligheder og programmer som et spejlreflekskamera har. Det bør nok nævnes at jeg har prøvet at købe en fin lille mellemting med masser af justeringsmuligheder, men for mig er og bliver et spejlreflekskamera det eneste rigtige. -Dermed ikke sagt at det samme gælder for dig!
Køb et kamera i en ordentlig kvalitet!

Det kan jeg jo også sagtens sige! Hvornår er et kamera i en ordentlig kvalitet? -Det er jo et håbløst vidt begreb!

I den forbindelse er det klart at vores forventninger er forskellige og dermed også vores behov. Nogle stiller høje krav til billedkvaliteten, imens andre er mere moderate, så derfor kan jeg ikke bare sige at den eller den model er det eneste rigtige. Hvad jeg derimod kan gøre, er at forklare hvordan man finder de svage steder i kameraet. Så er det derefter op til den enkelte at vurdere behovet.

Først er der nogle helt indlysende ting man skal gøre sig klart når man skal købe sit kamera.
Hvor meget vil du ofre på det?
Hvor stort et kamera ønsker du dig?
Hvad er der af eventuelle udvidelsesmuligheder?
Hvor meget tilbehør skal du købe inden at du kan fotografere. -Hukommelseskort, batteri(er), objektiv.

En praktisk oplysning kan være at et matsort kamera ikke giver nær så meget genskin som eksempelvis et sølvfarvet gør, hvis der fotograferes igennem et vindue. Alle professionelle kameraer er matsorte af samme årsag.

Billedet her til venstre er taget ud igennem et flyvindue.
Hvis kameraet havde været sølvfarvet, ville der være en spejling af dette.

Dernæst kommer det tekniske...

Hvor hurtigt er kameraet klar til brug, efter at du trykker på "On"? Der er ret stor forskel på hvor lang en opstartstid et kamera kræver!

Hvor lysstærkt er kameraet? Dette angives i blændetal på objektivet og det har meget betydning for hvor meget / lidt lys kameraet kræver inden at der må flash til. Især zoomobjektiverne lider af dårlig lysstyrke, da det er ret dyrt at producere lysstærke zoomobjektiver. Personligt vil jeg helst ikke købe et kamera med en lysstyrke ringere end blænde 4. Husk at jo mindre tallet er, des mere lysstyrke har objektivet.
Prøv at tage et par billeder i butikken uden flash og se resultatet på en computerskærm. Hvis det ikke dur i butikken, vil det heller ikke fungere hjemme hos dig selv.

En af de "lidelser" som nogle objektiver lider af, er såkaldt "Vignettering". Vignettering betyder at objektivet ikke evner at lyse hele billedet op og hjørnerne derved bliver mørkere end resten af billedet. Det er et fænomen som opstår i forbindelse med at de runde linser skal overføre et firkantet billede og hjørnerne derved når længere ud i yderkanterne af linserne.
Tag et billede uden flash af en ensartet lys overflade, eksempelvis en hvid væg. Sørg for at dette gøres nogenlunde vinkleret på væggen, samt at der er zoomet helt ud i den korteste brændvidde, så billedvinklen er så bred som muligt (vidvinkel). Mange fotoforretninger har desuden et studie i baglokalet som de bruger til pasfoto eller tilsvarende og her finder du et hvidt lærred som er perfekt til en test.
Se derefter om hjørnerne er mørkere end resten af billedet. Hvis de er det her, vil der komme mørke hjørner på alle billeder i større eller mindre grad.

Billederne af den hvide væg herunder Illustrerer vignettering ret godt. Billedet til højre er taget med et objektiv som vil lave mørke hjørner på billederne (vignettering). Til enkelte motiver kan det give en god effekt, men generelt må man nok forholde sig til at man skal undgå at købe et kamera / objektiv som har denne skavank.

Prøv i øvrigt at tage et flashbillede på samme måde i den afstand som du typisk vil tage flashbilleder i festligt lag (1½ - 2 meter). Hvis flashen ikke spreder lyset nok vil det afsløre sig på samme måde med mørke hjørner.

Et andet kendt problem som opstår i optikken er fortegning. Alle objektiver laver lidt fortegning, men nogle gør det så grelt at det påvirker billederne på en ret synlig og selvfølgelig uhensigtsmæssig måde.
Faste objektiver er sjældent slemme til at lave betydelig fortegning, men mange zoomobjektiver har problemer med gengivelsen, især i vidvinkelområdet.

Den viden kan man bruge til at teste objektivet på en let og afslørende måde: Zoom ud til så kort en brændvidde som muligt (vidvinkel) og tag et billede af noget med lige linier. Sørg også her for at du fotograferer så vinkelret som muligt på motivet, så du ellers får perspektiveffekt i billedet og testen er ubrugelig.
En murstensmur er meget velegnet og vil tydeligt vise fortegning.

Her til højre er et billede af en mur.
Det fortæller at dette objektiv ikke laver nogen synlig fortegning, så her er et glimrende objektiv som giver fine gengivelser af linier.
Desuden er billedet nogenlunde skarp over hele billedet. Nogle objektiver giver mindre skarphed nogle steder i billedet, typisk i hjørnerne.

Billedet her til venstre er meget tydeligt fortegnet med en kraftig tøndefortegning.

Hvis du finder denne fejl ved et objektiv, så vælg et andet. Mange kameraer med indbygget objektiv lider af dette problem i vidvinkelområdet.

Jeg bør for ordens skyld fortælle at supervidvinkelobjektiver vil give tøndefortegning i større eller mindre grad. Helt ekstremt er de såkaldte fiskeøjeobjektiver som konsekvent fortegner meget kraftigt!

Her til højre vises den modsatte fortegning som kaldes pudefortegning.
Dette er selvfølgelig lige så slemt som tøndefortegning og her gælder det samme som før: Undgå at købe et sådan objektiv.

Det vil træde alt for tydeligt frem, især ved fotografering af bygninger og vil blive et irritationsmoment. Det vil være ærgeligt at komme hjem fra New York med billeder af halvrunde skyskrabere.

Med disse let udførte test kan man hurtigt vurdere om det er et kamera som man ønsker at investere i eller ej.

Ofte finder man de bedste kameraer fra deciderede kameraproducenter i stedet for de store elektronikgiganter som producerer alt fra TV-apparater til stereoanlæg og altså også kameraer. De gamle kameraproducenter ved godt hvordan tingene skal skrues sammen og lægger ofte mere vægt på kvaliteten end prisen. Eksempler på disse deciderede kameraproducenter er Canon, Nikon, Konica-Minolta, Leica, Ricoh, Olympus, Hasselblad og Pentax. Læs desuden anmeldelser, eksempelvis i magasinet "Digital Foto".

Fotografi

Et fotografi skabes af lys.
Alle fysiske overflader og farver, reflekterer lyset på forskellig måde og det udnytter man i kameraet, hvor motivet opfanges på en lysfølsom chip, et stykke film, eller et stykke poleret og behandlet metal som de første fotografier blev lavet på.
Alt dette behøver du som fotograf ikke at interessere dig ret meget for, udover at det netop er lyset som giver muligheden for at optage et billede.

Hvorfor er det nu interessant?

Det er det fordi hele kameraets opbygning, netop er til for at kontrollere lyset, eller måske rettere lysmængden! Dette gøres på flere måder.
Dels af den mængde af lys som lukkes ind i kameraet som styres af blænden.
Dels af den tid som lyset får lov til at komme ind i kameraet. Dette styres med lukkeren.
Dels af den følsomhed som billedchippen eller filmen besidder. Denne følsomhed benævnes ISO.

Billedet herunder af Notre Dame i Paris er et eksempel hvor både kameraet og jeg har været på arbejde for at få højlys og mørke til at gå op i en højere enhed.

Eksponering

Eksponering er et flot ord! Det er ganske enkelt et udtryk for hvor meget lys der skal til for at lave billedet.
Professionelle fotografer anvender ofte en lysmåler til at opnå den helt korrekte eksponering. Langt de fleste amatørfotografer anvender blot den lysmåler som er indbygget i kameraet og lader kameraets computer beregne den korrekte eksponering. -Det vil sige hvor stor en blænde og hvor lang en lukkertid der skal til for at skabe billedet.
Kommer der for lidt lys ind i kameraet, bliver billedet mørkt og er undereksponeret.
Kommer der for meget lys ind i kameraet, bliver billedet for lyst eller "brænder helt ud" og er overeksponeret.

Hvis der er lyse områder i billedet som er helt hvide og ikke har nogen nuancer overhovedet, siger man at det er "brændt ud". Et sådan billede er oftest uanvendeligt da det ses meget tydeligt hvis det bliver printet ud på fotopapir.

Med andre ord er korrekt eksponering den afmålte lysmængde som skal ind på vores billedchip eller film for at lave billedet i korrekt gengivelse. Dette styrer vi med kameraets blænde og lukker.

Blænden

Blænden består af en række lameller som sidder i objektivet. Disse kan skydes ind over hinanden, således at de kan justere størrelsen på det hul som lyset kommer ind af.

Herover ses princippet i blænden.

Blændeskalaen er som følger: 1  -  1,4  -  2  -  2,8  -  4  -  5,6  -  8  -  11  -  16  -  22  -  32
Det fungerer på den måde at jo større tallet er, jo mindre lys kommer der ind i kameraet! Du må ikke forvente at dit kamera har alle blændetrinene. Det vil ikke kunne lade sig gøre med et objektiv. Hvis du har et kamera med løse objektiver, vil du sikkert opdage at dine objektiver har forskellige blændetal. Der er nemlig ret stor forskel på de forskellige objektivers lysstyrke.

Jeg vil ikke rode mig ud i en lang forklaring om hvad de sælsomme benævnelser i blændeskalaen står for, da det egentligt ikke er interessant i første omgang. Hvad der derimod er interessant, er at blænden lukker dobbelt så meget/mindre lys ind i kameraet ved hvert blændetrin!
Det vil sige at man får dobbelt så stor lysmængde ind på sin billedchip, ved at gå et blændetrin op, uanset hvor på blændeskalaen man er! - Eksempelvis fra blænde 5,6 til blænde 4.

Essensen af hvad du skal vide om blænden er altså at du fordobler eller halverer lysmængden når du går et blændetrin op eller ned!

Lukkeren

Lukkeren er slet og ret en lystæt klap eller et gardin som lukker lys ind i kameraet i et nøje afmålt tidsrum.

Klikket man hører når man tager et billede, er lukkeren som lukker op og smækker i igen. Ved lange lukkertider, kan man nemt høre både når den lukker op og når den smækker på plads igen. Man kan også se lukkeren arbejde som et lille glimt, hvis man kigger ind i linsen på objektivet, når billedet bliver taget.

Lukkertidsskalaen er bygget op på samme måde som blændeskalaen på den måde at der kommer dobbelt eller halvt så meget lys ind i kameraet ved hvert trin. Lukkeren er simpelthen åben i dobbelt så lang tid ved hvert lukkertrin.

Lukkertidsrækken er som følger: 1/8000  -  1/4000  -  1/2000  -  1/1000  -  1/500  -  1/250  -  1/125  -  1/60  -  1/30  -  1/15  -  1/8

Tallene er slet og ret en brøk. en lukkertid på 1/125 betyder at lukkeren står åben i 1/125 af et sekund.
Bemærk at også her kommer der mindre lys ind i kameraet, jo større tallet bliver. Ligesom med blænden, må du heller ikke forvente at dit kamera kan håndtere lukkertiderne i den meget hurtige ende af skalaen. Det er alligevel de færreste som kan det!

Blænde / Lukkerskalaen

Hvad skal alt det her nu gøre godt for? Eksponering... Blænde.... Lukker... Skalaer...

Nu kommer det smarte som du kan bruge som fotograf!
Hvis man kender den rigtige eksponering, kan man opnå den på flere forskellige måder ved at bevæge sig op og ned ad Blænde / Lukker skalaen og på den måde ændre sit billede. Det er nemlig sådan at der er ret stor forskel på hvordan det færdige resultat bliver, når man bevæger sig op og ned ad skalaen, selv om eksponeringen er korrekt.

Det er enkelt!
Eftersom at hvert trin giver dobbelt så meget lys ind til billedchippen, uanset om det er Blænden eller Lukkeren vi ændrer på, skal vi kun huske på at modregne.
Altså: Går vi et blændetrin op, skal vi bare gå et lukkertrin ned, for at opnå den samme eksponering, eller omvendt. Sådan kan man blive ved lige indtil man når kanten for hvad kameraet kan håndtere.

"Jo jo... Men hvorfor nu det??" Vil du sikkert spørge.

Det som er interessant for fotografen er motivet!
Hvis man skal fotografere noget som bevæger sig, er man nødt til at anvende en kort lukkertid og dermed en stor blændeåbning. Ellers bliver billedet uskarpt eller måske endda helt gnidret ud. Det kunne være en sportsbegivenhed, en bil som kører eller en som plasker i et badebassin i haven. Hvis man anvender en lukkertid på 1/1000, fastfryser man dråberne i luften i sidstnævnte motiv.
Desværre er detaljegraden og dybdeskarpheden ikke særligt god ved en så kort lukkertid.

Herover er et par eksempler fra poolen på et feriested, hvor en kort lukkertid har været nødvendig.

Endelig kan man også gå den anden vej og bevidst anvende en lidt lang lukkertid i et billede med bevægelse, netop for at vise at der er fart på og med "fartstriber" understrege dynamikken.
Kigger man på billedserien herunder, kan man se hvordan bevægelsen netop understreges ved at være lidt gnidret ud. I denne sammenhæng er det jo fint nok, da det skaber dynamik i billedet.

Kort lukkertid fastfryser altså motivet! En lidt længere lukkertid kan vise bevægelse.

Man kan modsat sige at jo mindre at blændeåbningen er, jo bedre bliver dybdeskarpheden og detaljerigdommen. Det betyder at det godt kan betale sig at justere sig frem til en lille blændeåbning hvis man fotograferer noget som ikke bevæger sig, eksempelvis et landskab, en bygning eller en ting i et studie.

Landskabsmotiver som dette, kræver dybdeskarphed. Dette opnås kun med en lille blændeåbning.

ISO

ISO er en benævnelse for en fotografisk films lysfølsomhed. Begrebet er et levn fra da man brugte film i kameraet.

I dag betyder ISO at man blot ændrer på billedchippens lysfølsomhed, men da det har præcis de samme fordele og ulemper som ved film, er begrebet ganske dækkende.

Man arbejder med ISO 100, 200, 400, 800, 1600 eller måske endda 3200. Der eksisterer også ISO værdier som er både højere og lavere, men det er sjældent at man møder dem i praksis.

Jo større tallet er, jo mere lysfølsom er chippen / filmen. Grunden til at man ikke bare anvender den høje lysfølsomhed hele tiden, er at jo højere en ISO man anvender, des mere grovkornet bliver billedet. Man bør derfor søge at anvende så lav en ISO som muligt. I praksis er det kun i nødstilfælde at man kommer over ISO 800, da det herefter går ret hårdt ud over billedet.

Man kan med andre ord opnå en kortere lukkertid ved at gå op i ISO. Dette kan være nyttigt hvis man fotograferer motiver i bevægelser i lyssvage omgivelser, eksempelvis en sportshal eller udenfor om aftenen.

Da man brugte film i kameraet måtte man på forhånd vælge en type film som havde den ISO som man skulle bruge. Hvis man fik brug for en anden ISO, måtte man skifte filmen ud. Det var både dyrt og besværligt!
I dag har man den store fordel at man let og hurtigt kan ændre ISO fra billede til billede. Ikonautomatikken gør det endda selv.

Ikonautomatik og justeringsmuligheder

På mit kamera ser funktionsvælgeren ud på denne måde.
De fleste kameraer har en funktionsvælger med lignende ikoner på og det skal vi til at kigge lidt på nu.

For at udnytte kameraets muligheder, er det jo en nødvendighed at man har en ide om hvordan det virker. Det vil nok være sådan for de fleste at man finder frem til nogle funktioner som man er tryg ved at bruge og aldrig eller kun sjældent bruger resten. Heldigvis kan man jo hele tiden udvide horisonten og gradvist bygge flere funktioner til.

Kigger man på billedet af funktionsvælgeren eller programvælgeren som den også kaldes, ser man nogle bogstaver for oven og nogle billeder for neden.
Bogstaverne er et udtryk for nogle helt konkrete funktioner, hvor man ændrer direkte på nogle justeringer i kameraet, eksempelvis lukkertiden. Denne del af funktionerne kaldes "Den kreative del".
Ikonerne på hjulet har hver især en logisk og fuldautomatisk funktion i form af et program i kameraets computer som indstiller kameraet til den type billeder som ikonet symboliserer. Denne del af funktionerne kaldes for "Ikonautomatik".

Ikonautomatikken er nok det oplagte sted for en nystartet fotograf at begynde. De teknikker som træder i kraft når man roder med blænde og lukker for at opnå de forskellige resultater, kan man få automatiseret med ikonautomatikken. Man skal blot vælge det ikon som symboliserer den handling man ønsker og kameraets computer klarer resten. Det er nemt og det går sjældent galt. Faktisk er resultaterne så gode at selv meget erfarne fotografer benytter disse programmer i vid udstrækning. Man bør dog kende de forskellige funktioners styrker og svagheder for at undgå ubehagelige overraskelser når billederne kommer hjem på computeren. Eksempelvis fungerer portrætfunktionen ikke til gruppefoto. -Mere om det længere nede.

Jeg vil give en kort forklaring til de enkelte funktioner og prøve at redegøre for de fordele og ulemper som de enkelte programmer har. Jeg vil klart anbefale at forsøge sig med disse programmer. Vær ikke bange for at prøve dem af og snart vil du kende de begrænsninger de har, så du ved hvornår du kan forbedre dine billeder og hvornår du må nøjes med en sekundær løsning.

Firkanten står for fuldautomatisk funktion og svarer til den funktion et kamera uden valgmuligheder anvender.

Her er indprogrammeret en slags gennemsnit for lukkertid, blænde og ISO.
Man vil her opnå rimelige optagelser til de fleste situationer.

Alt foregår automatisk. Kameraets flash slår selv til på de fleste kameraer med denne funktion.

En rigtig "Mormor-funktion" hvor man bare tager kameraet op og trykker på knappen. -Jeg bruger den aldrig...

Ansigtet er et portrætprogram.

Det er endda meget anvendeligt til portrætfotografering. Det gør baggrunden uskarp så fokus ligger på ansigtet. Der er med andre ord en ret kort dybdeskarphed i denne funktion. Det skal man lige skrive sig bag øret, da dette program jo så ikke er anvendeligt til gruppebilleder, men kun fungerer til et enkelt ansigt!

Portrætter tages traditionelt med et objektiv med en brændvidde på omkring 100 mm for at undgå fortegning med en stor næse til følge. Sørg for at du ikke står for tæt på modellen. Det er ubehageligt for modellen hvis fotografen står for tæt på og det giver som sagt forvrængede billeder. Jeg stiller mig gerne omkring 5 meter fra modellen når jeg tager portrætter.

Har man ikke mulighed for at gå i et fotostudie, er en lys gråvejrsdag perfekt til portrætter.

Brug gerne en ekstern flash, eksempelvis en Speedlite.

Portrættet herunder er taget udenfor en grå vinterdag. Det er sneen som danner den hvide baggrund. Jeg brugte en ekstern flash. Det er efterfølgende lavet sort/hvid.

Bjergene med skyen er et landskabsprogram.

Her har vi netop funktionen til at lave skarpe landskabsbilleder.
Computeren laver en lille blændeåbning og en relativ lang lukkertid og opnår dermed dybdeskarphed.

Skal der personer eller andet som kan bevæge sig, skal de stå så stille som muligt imens billedet tages, da man ellers risikerer uskarphed af disse.

Et stativ er en stor hjælp og kan anbefales hvis der ikke er meget lys til rådighed.
Hvis det er et meget mørkt motiv som skal fotograferes, så brug et stativ og kameraets selvudløser. På den måde rører man slet ikke ved kameraet imens billedet tages.

Typisk landskabsbillede hvor man gerne vil have skarphed på de forrevne grantræer og samtidigt have baggrunden med.

Et andet klassisk landskabsbillede

Blomsten er udtryk for et lille motiv som tages tæt på.

Kameraet justeres i dette program til at få mange detaljer med af et lille motiv, men får en meget ringe dybdeskarphed.

Det man prøver at efterligne er et såkaldt "Macro" billede.
Det fungerer rimeligt, men man må altså ikke tro at man kan lave det samme som et rigtigt macroobjektiv kan præstere.

Jeg anvender sjældent denne funktion, da jeg har et objektiv som klarer det bedre.

Typiske motiver af noget småt. Bemærk den stærkt begrænsede dybdeskarphed.

Løberen illustrerer sport og dermed dynamiske motiver.

Sportsprogrammet er nyttigt til motiver i bevægelse. Det er, som du nok har regnet ud, det modsatte af landskabsprogrammet og har nu en stor blændeåbning og en ultrakort lukkertid.

Dette program vil fastfryse motiverne og være velegnet til sport, køretøjer og tilsvarende.

Dybdeskarpheden er elendig og baggrunden vil oftest være uskarp. Det gør nu sjældent noget i de situationer hvor man anvender dette program.

Vær opmærksom på at dette program kræver ret meget lys. Det fungerer helt klart bedst udenfor i solskin.

Motiverne af vandsport herunder er perfekt til Sportsprogrammet, med masser af lys og bevægelse.

Personen og stjernen illustrerer natteoptagelser.

Nyttigt lille program som egentligt fungerer glimrende. Det kombinerer en lang lukkertid med flashlys, så man får forgrunden lyst op af flashen og baggrunden med på billedet på grund af den lange lukkertid.
Ved et andet program vil baggrunden blive helt sort i samme situation.

Et godt eksempel på et perfekt motiv vil være personer i en by om aftenen. Baggrunden vil komme med på billedet.

Vær opmærksom på at holde kameraet stille så længe lukkeren er åben. Et stativ er en stor hjælp! Programmet fungerer også glimrende sammen med en ekstern flash.

Her et typisk motiv hvor funktionen er nyttig, så baggrunden kommer med, selv om det er flashen som oplyser forgrunden.

Lynet med stregen over skal illustrere at der ikke bruges flash.

Funktionen er den samme som med rammen øverst, altså en fuldautomatisk gennemsnitsoptagelse men altså her uden flash.

Jeg bruger aldrig denne funktion, da jeg hellere vil bruge "P".

Ikke alle motiver egner sig til flash. Herunder er et godt eksempel hvor det ville svække effekten af motivet hvis der var brugt flash.

Dette var ikonautomatikken. Jeg håber at det gav lidt overblik disse nyttige programmer, samt mod og viden til at vælge dem i praksis.

Hvis du tør kaste dig ud i den kreative del af programmerne, vil jeg herunder gennemgå de overordnede funktioner. Når jeg siger "tør", er det fordi at man i disse funktioner, selv overtager større eller mindre kontrol over kameraet. Det har fordele i at kameraet blindt lystrer dine ordrer og giver dig mulighed for at arbejde ud over automatikkens begrænsninger. Til gengæld er der ingen hjælp at hente hvis noget går galt og man risikerer at billederne er ødelagt hvis man eksempelvis har glemt at justere ISO eller hvidbalance rigtigt. Det samme gælder selve eksponeringen i programmet "M".
Det lyder jo alt sammen lidt upraktisk og for de fleste hobbyfotografer vil ikonautomatikken være dækkende til langt de fleste opgaver.
Men... Alligevel er der nogle fordele ved den kreative del af programmerne som gør at jeg synes at man skal prøve at blive lidt fortrolig med den, også selv om det kræver lidt mere håndværk.

P står for Program.

Det er en automatisk funktion hvor eksponeringen bliver udregnet af kameraets computer. Den minder meget om rammefunktionen (firkanten), hvor alting bliver gjort klar og serveret for fotografen.

Der er bare lige den forskel at man har mulighed for at korrigere blænden, "+ / - korrektion" (Eksponeringskompensation) og det er nyttigt ved enten meget mørke eller meget lyse motiver, der som oftest snyder kameraets automatik. Dette kan man gøre i alle funktionerne i den kreative del.

Desuden styrer man selv Flash, ISO og hvidbalancen. Også dette gælder alle funktionerne i den kreative del.

Her er et godt eksempel på at lidt "selvstyring" kan betale sig. Hvis automatikken havde fået lov til at bestemme, var flashen poppet op og havde forstyrret billedet.

Tv står for "Time value" eller "Tidsværdien" og betyder at man selv vælger lukkertiden.På mange kameraer er denne funktion benævnt som et "S" (Shutter, Lukker) i stedet for "Tv".

Her har man muligheden for at kontrollere sin eksponering som beskrevet længere oppe på siden. Kameraet accepterer din valgte lukkertid og prøver at eksponere korrekt ved at ændre på blændeværdien. Kan det ikke lade sig gøre bliver billedet fejleksponeret.

Styrken ved denne funktion for hobbyfotografen er at man kan kigge på et billede som lige er taget med eksempelvis "P" og lure lukkertiden af, for derefter at ændre på tingene.

Programmet er også nyttigt til at fotografere et lyn eller fyrværkeri mod en nattehimmel. Kan også bruges kreativt til at fotografere biler i natten som vil vises som lange lysstriber uden at man ser bilerne.

Billedet herunder er håndholdt og derfor lidt uskarpt, men selve motivet passer godt til lukkertidskontrollen.

Av står for Aparture value og betyder "Blændeværdi" på dansk.

Denne gang er det blænden man selv justerer værdien for. Ellers er dette program meget lignende Lukkertidskontrollen (Tv) med de fordele og ulemper det har.

Jeg bruger gerne dette program til motiver hvor jeg savner lidt ekstra dybdeskarphed, i regelen stillestående motiver.
Det kan også bruges modsat hvor man ønsker en uskarp baggrund.

Prøv at eksperimentere lidt med disse funktioner og opdag hvor meget du kan påvirke dine billeder.

Billedet herunder er et motiv som er egnet til justeringer af blænden. Det er ikke sikkert at den største blændeåbning vil give det bedste resultat, selv om at det er mørkt og det er uden tvivl den justering som kameraets computer vil vælge.

M står for Manuelt. Her bestemmer du selv både lukkertid og blændeværdi.

Her er der ingen hjælp at hente til eksponeringen overhovedet, da man ganske simpelt styrer alt selv. Det vil ofte kræve en lysmåling eller en ekspertviden udover det normale. Man kan jo også bare forsøge sig frem indtil man når det helt rigtige resultat. Dette vil give det bedste resultat i et studie.
Hvis man ønsker at sætte flere billeder sammen i et billedbehandlingsprogram til eksempelvis et panoramabillede, er det langt det letteste at arbejde med hvis de er eksponeret ens. Denne ensartethed opnås kun ved at fastlåse både lukkertid og blænde.

Der er også bare motiver som kameraets automatik bare ikke kan ramme rigtigt. Et godt eksempel her på er Månen. Jeg har endnu ikke set et kamera som eksponerer Månen korrekt. -Prøv selv... Månen vil brænde ud og det dur ikke. Korrekt eksponering af månen vil oftest ligge på blænde 5,6 og med en lukkertid imellem 1/125 - 1/250 sekund.
 

Billedet herunder er taget håndholdt nytårsaften 2009/2010, først på aftenen imens den stadigvæk var gylden.

A-DEP står for "Automatic Depth of field" eller "Automatisk skarphedsdybde" på dansk.
På mange kameraer hedder funktionen "DEP".

Programmet forsøger at stille skarpt på så mange fokuspunkter som muligt og kombinerer det med en lille blændeåbning. Det giver noget ekstra dybdeskarphed som er nyttigt i flere situationer.

Jeg bruger A-DEP til alt lige fra landskabsbilleder til bymotiver. Også gruppebilleder er oplagte motiver i dette program.
Ønsker man at tage billeder hvor man leger med perspektivet og skaber dybde i sine billeder, et dette det helt rigtige sted at starte.

Typisk motiv hvor der er brug for stor dybdeskarphed.

Hvidbalance

Jeg har flere gange nævnt begrebet hvidbalance og det kræver lidt forklaring.
Tidligere var det ikke noget problem, men nu hvor billederne optages digitalt er man nødt til at forholde sig til det. Det drejer sig om at billedet skal have de farver som er naturlige og det er ikke en selvfølge mere.

Ordet hvidbalance er opstået fordi at den helt hvide farve er et ret godt pejlepunkt for farveskalaen. Hvis man måler på farverne i et billedbehandlingsprogram, er det et godt udgangspunkt hvis man kan finde noget i billedet som skal være hvidt. I en RGB-skala vil hvid være lige store dele af både Rød, Grøn og Blå. Hvis ikke de er det, er billedet ikke i balance med de naturlige farver.
Enten vil billedet få et varmt gulligt skær eller et koldt blåligt skær. Den gullige kan i visse tilfælde være udmærket, men den blå klæder sjældent motivet!

Herover et billede hvor jeg havde glemt at flytte hvidbalancen tilbage efter at jeg havde fotograferet en sportsbegivenhed i en sportshal. Jeg blev noget lang i hovedet da jeg så billedet!
Man skal gøre sig klart at man let kan få ødelagt en hel billedserie hvis man ikke er opmærksom på problematikken!

Det er jo alt sammen meget godt....  Men hvordan gør man så det?

Det er kun i den kreative del man har mulighed for at forholde sig til det. Et sted på kameraet er der oftest en knap som hedder "WB". Trykker man på den, får man en række valgmuligheder. Nogle kameraer har også funktionen gemt i en menu i softwaren. Det kan svinge lidt fra kamera til kamera, men jeg vil herunder gennemgå de mest almindelige ikoner.

AWB - "Auto White Ballance" - Automatisk hvidbalance
Denne funktion er en standardfunktion hvor kameraet selv prøver at finde ud af det.
Hvis du ikke ved hvad du skal vælge, er denne funktion det bedste bud.

DAYLIGHT - Dagslys
Denne funktion virker godt i solskin.

SHADE - Skygge
Behøver vel ingen nærmere forklaring.

CLOUDY - Overskyet
Fungere selvfølgelig bedst en gråvejrsdag.

TUNGSTEN LIGHT - Kunstlys
Fungerer indendøre hvis rummet er oplyst med almindelige lamper.

FLUORESCENT - Lysstofrør.
Fungerer indendøre hvis rummet er oplyst med lysstofrør, typisk i en sportshal. Visse sparepærer giver samme kolde lys og her vil denne funktion også passe.
 

FLASH - Flash / Blitz
Denne er beregnet til at virke sammen med flashlys.

AV +/-  - Blændekorrektion

Kameraets lysmåler måler hvor meget lys der er til rådighed og kameraets computer beregner den korrekte eksponering. Det har jeg jo selv skrevet ovenfor.
Det er også næsten rigtigt! -Men også kun næsten! Det vil være mere korrekt at sige at kameraet beregner den korrekte eksponering på et motiv med gennemsnitlige farver. Sådan skal det jo også være, da kameraet jo ikke ved hvad du ønsker at fotografere.

Heldigvis passer eksponeringen i langt de fleste tilfælde, men der er visse typer motiver hvor det altid går galt, nemlig de meget mørke eller de meget lyse motiver. Her må fotografen træde til med lidt hjælp til eksponeringen. Det er heldigvis ganske let at korrigere blænden, da de fleste avancerede kameraer endda har en speciel knap til formålet. Funktionen hedder "AV +/-" på mit kamera. Jeg vil herunder vise hvordan det virker.

Denne funktion fungerer kun i den kreative del af kameraets funktioner og altså ikke sammen med ikonautomatikken.

Sådan ser knappen ud på mit kamera. Symbolet er ret typisk.
Tryk den ind og hold den inde, samtidigt med at justeringshjulet drejes.

Hjulet som jeg omtaler er vist på billedet her til højre. Det sidder lige bag ved udløserknappen på mit kamera så det er let at komme til, men det gør det på de fleste spejlreflekskameraer.
Drejer man hjulet til højre, justerer man op for blænden. Det vil sige at man lukker mere lys ind i kameraet og dermed laver billedet lysere. Dette kaldes at pluskorrigere blænden.
Drejer man hjulet til venstre er det hele selvfølgelig omvendt. -Du har nok regnet ud at det kaldes at minuskorrigere.

På kameraets display ses dette symbol.
Det betyder at man kan + eller - korrigere med op til 2 blændetrin.
Man behøver ikke at arbejde i hele blændetrin. Et helt blændetrin har ret stor virkning.
Stregen under skalaen indikerer at der ikke er korrigeret i denne position.

Her ses samme symbol, men nu er der pluskorrigeret med et blændetrin. Billedet vil altså blive noget lysere end hvis kameraet fik lov til at bestemme.

Har man lavet denne justering, skal man huske at justere tilbage til neutral efter at billederne er taget. Ellers risikerer man at de kommende billeder bliver ødelagt næste gang man bruger kameraet, da man måske glemmer at tjekke om der er korrigeret.

Her er et eksempel på at kameraets automatik er blevet snydt.
Den lyse sne får kameraet til at tro at der skal skrues godt ned for både blænde og lukkertid.

Resultatet er et billede som er for mørkt. Sneen er ikke hvid længere og detaljerne fra sneboldkampen bliver næsten opslugt af baggrunden.

Her er der blevet pluskorrigeret og billedet fremstår i sine rigtige farver.

Hvis motivet havde været meget mørkt, skulle der korrigeres den anden vej.
Det lyder måske lidt svært at vurdere hvornår man skal korrigere. Det var det altså også førhen, hvor det krævede at man kendte sit kamera utroligt godt, men i dag kan man jo bare tage et billede og kigge på skærmen bag på kameraet. Hvis farver og lys ser fornuftigt ud, er der jo ingen grund til at korrigere noget. Sådan er det jo i langt de fleste tilfælde.
Men ser billedet alt for mørkt eller alt for lyst ud, kan man jo lige prøve at korrigere lidt og tjekke resultatet på skærmen. I disse tilfælde kan man jo bare tage nogle ekstra billeder med lidt forskellige justeringer.

Prøv at lege lidt med indstillingerne en snevejrsdag, så du får en fornemmelse ved fordele og risici...

Fokuspunkter

Det er ikke altid det rigtige at have alle fokuspunkterne i brug. Skal man tage billeder af noget som bevæger sig, er det en fordel at have et enkelt sigtepunkt. Det samme kan gøre sig gældende ved portrætfoto. Måske ønsker man et billede hvor fokus skal ligge et andet sted end i midten af billedet.

Heldigvis er det ganske let at ændre på fokuspunkterne. Både på mit gamle Canon 350D og mit 500D, sidder knappen på bagsiden af kameraet øverst i højre hjørne.

Trykker man på knappen, kan man vælge alle, eller en enkelt af fokuspunkterne, ved at dreje på vælgerhjulet, eller trykke på pileknapperne.

På skærmen vises fokuspunkterne. På mit kamera ser de ud som herover. Så kan man vælge et enkelt punkt, eller dem alle.

Fokustype

Bag på kameraet er der en knap som hedder "AF" på mit kamera. "AF" betyder AutoFokus. Aktiverer man den, kan man vælge imellem forskellige måder som autofokus kan arbejde på. De to funktioner jeg anvender, er enten "One Shot" eller "Al Servo".

"One Shot" fokuserer så snart at udløserknappen trykkes halvt ned og låser fokus fast, så længe knappen holdes halvt nede. Denne metode er velegnet til stillestående motiver.

"Al Servo" fokuserer kontinuerligt når udløserknappen trykkes halvt ned. Det vil sige at autofokus arbejder konstant, indtil billedet tages, eller knappen slippes. Denne funktion er velegnet til motiver i bevægelse.

"Al Focus" er nærmest en mellemting af de to andre. Den fungerer som "One Shot" i udgangspunktet, men slår over i "Al Servo", hvis den detekterer bevægelse i motivet. Det lyder jo godt, men den kan drille lidt i praksis.

Trykkes på "AF-knappen", kan man ændre den måde som autofokus arbejder på. På skærmen kan ses den valgte mulighed.

Lysmåling

Kameraet har en indbygget lysmåler. Resultatet af denne lysmåling bruges af kameraets computer, til at beregne den rette eksponering og eventuelt ISO. Professionelle fotografer, som beskæftiger sig med modelfoto og naturbilleder, anvender oftest en separat lysmåler. En separat lysmåler giver det mest præcise resultat og dermed størst chance for at ramme den helt rigtige eksponering. Men der også nogle ulemper! En lysmåler er dyr i indkøb og tidskrævende at bruge. -Desuden skal den jo også slæbes med. Tidligere, da man fotograferede med analog film, var man mere afhængig af at ramme en helt præcis lysmåling, især hvis man arbejdede med dias. I den digitale nutid, kan man ofte justere sig til det rigtige resultat, men mindre at det er gået helt galt med lyset.

Jeg anvender selv den indbyggede lysmåler i kameraet og det er det som jeg vil præsentere her.

I mit kamera kan man vælge imellem 4 forskellige lysmålingsmetoder og sådan er det med de fleste spejlreflekskameraer. På lommekameraerne er det ikke sikkert at man har nogen valgmuligheder. De 4 metoder kaldes "Evaluerende-måling", "Centervægtet måling", "Partiel-måling" og "Spot-måling". På kameraets skærm, kan man se hvilken type man anvender, med et ikon som symboliserer måletypen. Man kan vælge imellem måletyperne ved at trykke på "Set-knappen", navigere curseren hen på ikonet med pileknapperne og ændre indstillingen ved at dreje på vælgerhjulet.

Her over ses hvordan man ændrer på lysmålingen.

På eksemplerne her under, vises ikonet til venstre og illustrationen til højre, viser hvor i billedfladen lysmålingen foretages. Lysmålingen er illustreret med gul farve.

Evaluerende-måling illustreres med ikonet her. Ved denne måletype, prøver kameraet at at måle lyset bredt over hele billedfladen. Denne måletype er den jeg oftest anvender. Faktisk ændrer jeg kun ved den, hvis lyset driller og jeg ikke kan opnå det resultat jeg vil have.

Centervægtet måling (Matrix-måling) tager mest hensyn til lyset i midten af billedet og gradvist mindre ud mod kanterne. Ved specielle motiver som er oplyst i midten og gradvist bliver enten meget mørke eller lyse mod siderne, er denne metode god. Ses herunder.

Partiel måling måler lyset i midten af billedet i området indenfor fokuspunkterne. Denne målemetode er god hvis kanterne af billedet er meget lyse eller mørke. Ikonet ses her under.

Spotmåling måler lyset i et lille koncentreret område i midten af billedet. Dette kan ligeledes være nyttigt hvis omgivelserne er meget mørke, eller lyse i forhold til hovedmotivet. Her under ses ikonet for dette.

Som du nok har gennemskuet, måles lyset i et mere og mere koncentreret område i midten af billedet, efterhånden som vi kommer ned igennem ikonerne. Dog er Centervægtet lysmåling placeret udenfor rækken i kameraets menu. Dette må skyldes at denne metode ikke anvendes til ret mange motiver. I praksis vil de fleste vælge den evaluerende måling til langt størstedelen af sine billeder.

Sammendrag af kameraets funktioner

Kigger man på bagsiden af kameraet her ved siden af, kan man se at flere af disse funktioner som vi har været igennem ligefrem har sin egen knap. Man kan også se på displayet hvilke justeringer man har valgt.
Det er lidt forskelligt fra kamera til kamera hvilke funktioner man har valgt at gøre lettilgængelig med en knap, samt hvor de er placeret. Desuden er man ikke blevet enige om hvad tingene kaldes, fabrikanterne imellem, så funktionerne hedder ikke nødvendigvis det samme på et Nikon som på et Canon.
På kameraet her, er de fleste typiske funktioner placeret så de hurtigt kan nås med tommelfingeren og ændres i en ruf.
ISO
WB - Hvidbalance
Av +/- - Blændekorrektion
Fokustype
Fokuseringspunkter og timer
Lysmåling

Fælles for alle disse funktioner, er at det er klogt at stille tingene tilbage til det man oftest anvender, når man har taget sine billeder. -Ellers kan man let overse justeringerne næste gang man bruger kameraet og det giver overraskende resultater!

Blændetrin, lukkertider, ikonautomatik, korrigeringer, hvidbalance??!!!??
Uha... Er det virkelig nødvendigt at vide alle disse ting for at tage billeder?
Det er det selvfølgelig ikke, men denne viden åbner muligheder for motiver som ellers vil være umulige eller meget svære at opnå. Heldigvis kan man jo bare tage det lidt ad gangen... :-)

Nu har jeg fortalt noget om kameraet. I det efterfølgende vil jeg lige komme omkring det mest almindelige tilbehør. Dette tilbehør er måske mest relevant i forbindelse med spejlreflekskameraer, men der er dog nogle ting som kan anvendes med succes på de fleste kameraer.

Objektivet

Objektivet er den vigtigste del af kameraet!
Et kamera med et dårligt objektiv er ikke meget bevendt! -Så hellere et middelmådigt kamera med et godt objektiv!

Objektiverne kan have flere forskellige egenskaber. Her er begreber som brændvidde, zoom, nærgrænse, tele, macro, billedstabilisator og kromatisk abberation. Det lyder jo som det rene vrøvl, men der er logik i galskaben.

Brændvidde er i definitionen afstanden fra billedchippens overflade til det teoretiske midtpunkt i optikken, målt i mm.!!??
Teoretisk er normalbrændvidden på et helt normalt 35 mm kamera er 43 mm! -Det vil i praksis sige 50 mm.
Kommer man ret meget under det, kalder man det for vidvinkel (mellem 20 mm og 35 mm). Kommer man under det, kaldes det for supervidvinkel.
Der findes endda objektiver som har en så stor vidvinkel at de kan "se" 180 grader. Disse kaldes for fiskeøjeobjektiver og forvrænger motivet meget.
Modsat kaldes det for tele hvis brændvidden er over 80 mm og supertele hvis den er over 200 mm.

Den viden er ubrugelig og det skal du ikke tænke ret meget over.

Hvad der er interessant er at en vidvinkel "ser" ud til siderne og giver mulighed for et bredt motiv.

Normal brændvidde svarer nogenlunde til det som du kan se, hvis du skærer et rør fra en toiletrulle over på midten og kigger igennem det.

Tele virker ligesom en kikkert. Man bør notere sig at jo større brændvidde man anvender, jo ringere bliver dybdeskarpheden!

Brændvidde er med andre ord et udtryk for hvor meget objektivet forstørrer eller formindsker motivet. Jo større brændvidde, jo mere kikkerteffekt.

Nærgrænsen er den mindste afstand som objektivet kan stille skarpt på, målt fra yderste linse til motivet.

Et objektiv med zoom har en variabel brændvidde. Man kan ganske simpelt "zoome" ud eller ind. Denne type objektiver er det mest normale i dag og fordelen ved alsidigheden siger sig selv.
Ulemperne ved disse objektiver er at de ikke er ret lysstærke og at de har en tendens til at fortegne motivet i yderpunkterne af zoom-området, især i vidvinkelområdet.

Faste objektiver har en fast brændvidde. Disse objektiver er ofte ret lysstærke og er på den måde interessante. Desuden er fortegning oftest minimalt på disse.

Macro-objektiver er beregnet til at fotografere små ting. Definitionen på ægte macro, er at objektivet kan overføre motivet 1:1. Det betyder at noget som fylder 24 * 36 mm også fylder 24 * 36 mm på billedchippen, altså udfylder en full frame billedchip helt ud. ( Eller en 35 mm film). Mange teleobjektiver har en såkaldt "Macro-funktion", men det er altså at strække begreberne en del, da det langt fra lever op til ægte macro.

Billedstabilisator er en ordning som hjælper dig til at undgå rystede billeder. Det fungerer udmærket og er bestemt værd at gå efter. Her må man ikke spare de sidste penge!

Kromatisk abberation kan vel nærmest oversættes til farvefortegning. Det opstår i større eller mindre grad i de fleste objektiver i nogle belysninger, men nogle er meget værre end andre til at lave farvefejl. Der er 2 ting som påvirker dette fænomen.
Man kan med linsevinklerne i selve konstruktionen nærmest undgå problemet ved at styre lysstrålerne på bestemte måder.
En anden måde er at overfladebehandle linserne på en måde så problemet minimeres.
Det som jeg vil frem til er at man kan have to objektiver fra samme producent, med samme specifikationer og samme udseende, men hvor kun den ene har overfladebehandlede linser!! -Sjovt nok er det sidstnævnte et par hundrede kroner dyrere, men det må du for alt i verden ikke spare! Vær opmærksom på det!

Brændviddeforøgelse er et fænomen som er opstået sammen med digitalkameraets komme. Mange af disse kameras billedchip er fysisk mindre end den gamle 35 mm film (24 * 36 mm). Derfor er de flyttet længere bagud i kameraet så hele det billede som kommer ind igennem objektivet i en tilspidset lysstråle, kommer til at passe med chippens størrelse. På samme måde som et lysbillede-apperat eller en overhead-projektor ændrer billedstørrelsen sig i takt med at man flytter det længere væk fra lærredet. I kameraet er bare omvendt og det giver en brændviddeforøgelse på 1 : 1,6. -Det betyder i praksis at du skal gange dine objektivers brændvidde med halvanden, eksempelvis bliver et 200 mm objektiv pludselig til et 300 mm...
Såkaldte "Full frame" kameraer har en billedchip i samme størrelse som en 35 mm film og her opstår fænomenet altså ikke.

Der er altså mange ting som afgør kvaliteten på et objektiv og det afspejler sig mildt sagt i prisen. Lysstyrke, nærgrænse og fortegning er nok de begreber som er vigtigst og produktionsmæssigt dyrest at påvirke og har dermed størst indvirkning på udsalgsprisen.
Lysstyrken er nok den mest fordyrende faktor på objektiverne. Jeg har valgt at investere i et par faste objektiver til at supplere samlingen med, udelukkende for at få lysstyrken, ( Blænde 1.8). Jeg bruger dem til fotografering af motiver i lyssvage omgivelser. Ofte håndholdt, hvor en flash ikke rigtig kan oplyse motivet, eller hvor det er upassende at "sidde og blinke", eksempelvis i en kirke. Herunder er et billede taget håndholdt med en 24 mm fast 1.8 af San Ignazio kirkens fantastiske loft med sine kalkmalede illusioner, (Rom).
Man kan købe endnu mere lysstærke objektiver, men det er de færreste hobbyfotografer som er villige til at betale for dem. -I den lysstærke ende af skalaen, kan et enkelt blændetrin betyde en mangedobling af prisen på objektivet.

Herunder vil jeg vise nogle af mine objektiver og forklare hvad jeg bruger dem til, samt forsøge at nævne styrker og svagheder hos de enkelte modeller. Måske kan det give dig lidt overblik over hvilke objektiver som du selv kan få brug for. Bemærk at disse alle er i den relativt billige ende og at der ikke er et eneste professionelt objektiv imellem. Dette gør at de fleste kan være med økonomisk og alligevel lave fine billeder. Bemærk også at de fleste af disse modeller er beregnet til kameraer med den lille billedchip og passer dermed ikke på såkaldte "Full Frame" kameraer.

Dette objektiv er et kitobjektiv til kameraer i mellemklassen. Det er lidt tungt, men leverer optik i høj klasse, med et minimum af fortegning og vignetering. Dette objektiv sidder næsten altid på mit kamera og er det som jeg tager langt flest billeder med. Det har indbygget en billedstabilisator og det får det til at virke mere lysstærk end specifikationerne umiddelbart siger. Et fremragende objektiv som jeg bestemt ikke er bange for at anbefale. Et rigtigt "All Round" objektiv som dækker de fleste opgaver.

Supertelen her fra Tamron er i den helt billige ende af skalaen. Der er ikke tale om noget vidunderobjektiv, men den har alligevel leveret gode portrætfotos og actionbilleder. Objektivet med den store brændvidde, har en meget lille dybdeskarphed og en elendig nærgrænse. Det kan ganske simpelt ikke stille skarpt på noget som tættere på end 120 cm. Dette objektiv kræver meget lys for at levere gode billeder og fungerer dermed bedst udenfor på lyse dage. Modlysblænden er i gummi og er monteret i gevindet. Det har et zoomområde fra 100 - 300 mm, hvilket svarer til hele 160 - 480 mm når man regner brændviddeforøgelsen med. Dette objektiv er billigt, men en model med billedstabilisator og måske lidt bedre optik, vil absolut være at foretrække.

Denne model er en af de mest mangfoldige objektiver overhovedet. Det er blevet produceret i meget store mængder igennem mange år og er nok Canons største sællert. Det har gjort at det kan købes meget billigt og koster af nyt, under 1000,- kroner. Det er et fast 50 mm objektiv og kan altså ikke zoome. Det lyder jo ikke særligt praktisk, men det har alligevel nogle andre kvaliteter som gør det nyttigt. Objektivet er nemlig lille, let og ekstremt lysstærkt med en blænde på 1:1.8, kan det tage billeder i næsten tusmørke. Det gør det velegnet til at fotografere i lyssvage omgivelser hvor en flash ikke praktisk. Med et kamera med en brændviddeforøgelse på 1,6, får man hvad der svarer til et 80 mm objektiv og det gør det lige akkurat egnet til portrætfoto. Dog ville 80 mm udgaven være et bedre valg, men det er til en helt anden pris! Blænder man helt op, får man en meget kort dybdeskarphed. Den slørede baggrund er meget fin til portrætfoto og kaldes "Bokeh". Dette objektiv leverer en fin Bokeh. Modlysblænden er i gummi og er monteret i gevindet som ekstraudstyr.

Dette objektiv fra Sigma er også et "fast" objektiv med en blænde på 1 : 1.8, men med en brændvidde på 24 mm. Den kortere brændvidde giver vidvinkel nok til at dette er et godt valg til indendørs fotografering af arkitektur. Det er noget tungere, større og meget dyrere end ovenfor omtalte 50 mm Canonobjektiv. Det har mange af de samme kvaliteter, men er ikke egnet til portræt.

Dette ekstreme vidvinkelobjektiv er fantastisk til landskaber, samt arkitektur i snævre omgivelser. Det kan desuden bruges til kreativ foto hvor man ønsker at lege med perspektivet. Bemærk at det ikke er noget fiskeøjeobjektiv og dermed ikke forvrænger billedet til ukendelighed. Eneste ulempe ved dette objektiv er prisen.

Tænk dig om før du køber tilbehør! -Priserne svinger enormt!

Jeg vil gerne oplyse lidt om de indkøbsmuligheder som eksisterer på Internettet.
Når du sidder og kigger på denne side, er du sikkert bekendt med de indkøbsmuligheder som også findes på Nettet, men alligevel...

Jeg ved ikke hvorfor, men alle de småting som eksisterer til et kamera, koster vanvittigt mange penge i Danmark. Hvis man kan leve med at anvende noget Kinakram og ikke absolut behøver at have alt i mærkevarer, er Ebay et godt sted at handle. Lad mig komme med et par eksempler:
Et Polfilter koster 3- 400,- kroner i en dansk fotobutik, men kun imellem 5 og 8 $ på Ebay.... INCLUSIVE FRAGT!! -Det samme gælder for en bouncer til en flash og det er da endnu mere uforståeligt, da det jo bare er en plastikdut som intet koster at fremstille.

Man kan betale på flere måder over Internettet. Nogle er dyre, nogle er usikre og nogle er besværlige.
Til handel på Ebay, vil jeg absolut anbefale Paypal som betalingsmåde! Paypal er et stort anerkendt foretagende som du trygt kan oprette en konto hos. Det er billigt, nemt og sikkert at bruge. -Langt mere end de øvrige alternativer. Jeg bruger selv Paypal alle de steder hvor det er muligt for mig at betale med det. Det eneste sted jeg har kendskab til at der kan opstå problemer er hvis man vil sælge noget og modtager pengene via Paypal. Der findes svindlere som "kommer til" at sætte for mange penge ind på sælgers konto. Dette er i sig selv ikke problematisk, men de vil have at man sender "det for meget betalte beløb" tilbage og det er her at det går galt! De kan nemlig låse pengene på sælgers konto og så snart de har fået penge, trækker de deres indsatte penge tilbage fra sælgers konto. -HELE beløbet, vel at mærke! Det er selvfølgelig svindel, men da det altid er udenlandske svindlere, er de så godt som umulige at retsforfølge. Skulle det ske at der kommer for mange penge ind på din konto, så hæv dem alle, INDEN at du sender restbeløbet retur!  https://www.paypal.com/dk

Jeg vil være lidt forsigtig med at købe batterier af ukendt oprindelse, da det jo kan ødelægge kameraet. Men skal du bruge polfiltre, nærgrænsefiltre, ND-filtre, forløbsfiltre, fjernudløser eller andre småting, vil jeg gerne anbefale denne side: http://stores.ebay.com/digitalwinway
Jeg har handlet der mange gange og det har været fine varer jeg har modtaget.

Vær opmærksom på de danske toldregler, når du, som her, handler udenfor EU. Det er ret vigtigt at den enkelte vare holder sig under bagatelgrænsen, da du ellers skal betale told, moms og postgebyr af dine varer. Du kan eksempelvis læse mere om toldreglerne her på Post Danmarks side: http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/faq/faq-category9524.htm&menufile=

Nå, det var et sidespring... Lad os komme i gang med tilbehøret til objektiverne!

Tilbehør til objektivet

Jeg vil lige gennemgå det mest almindelige tilbehør til objektiverne.

HUSK!!! -At være opmærksom på at alt hvad der skal skrues i filtergevindet på objektivet, skal have den rigtige størrelse!! Den korrekte størrelse står oftest opgivet foran på selve objektivet og vil typisk se sådan ud: "Ø 67 mm". Dette eksempel betyder at filtergevindet i enden af objektivet er 67 millimeter og filtrene også skal have denne størrelse.

En modlysblænde er en lille skærm som monteres yderst på objektivet.
Ideen er at man undgår sollys direkte ind på frontlinsen. Det er ikke uden grund at man vil undgå dette, da sollyset vil forstyrre både objektivet og kameraets automatik.
Vi ved jo præcis hvor meget sollyset påvirker en glasoverflade.
Et godt eksempel er at stå i solen med et par solbriller på. Hvis man holder en hånd over brillerne og danner skygge, bliver alting pludselig helt klart, hvor det før var tåget og mat. Det samme kender vi fra en bilrude.
Modlysblænder eksisterer både i hårdt plastik og som en blød sammenklappelig gummiring der skrues direkte i objektivets filtergevind. Sidstnævnte fungerer også som støddæmper hvis man skulle støde på noget.
Hvis du undrer dig over den besynderlige form modlysblænder oftest har, ligesom billedet her til højre, er der selvfølgelig en forklaring. Den ligger i at der skal laves et firkantet billede ud af et rundt objektiv og det derfor kræver at billedfladen kommer noget længere ud i linsekanten i hjørnerne af billedet. Derfor må vinklerne naturligvis blive anderledes og modlysblænden er beskåret efter disse vinkler. Tager man en modlysblænde fra et 200 mm objektiv og monterer på et 80 mm, bliver hjørnerne mørke.

Herunder er et typisk eksempel på hvad der sker hvis sollyset rammer frontlinsen. Det kunne have været undgået med en modlysblænde.

Filtre til at montere på objektivet kan være meget effektfulde. Mest almindeligt er nok et Polaroid filter eller bare "Pol-filter" som det kaldes. Det svarer til at man fotograferer igennem et par Polaroid-solbriller og koster derfor et blændetrin. Det er vigtigt at man husker det, så man kun har det monteret når man skal bruge det.
Et polfilter skal være af den "cirkulære" type for at det virker tilfredsstillende og har altid sin største effekt på tværs af sollyset. -Af samme grund er Pol-filtre som regel lavet med en drejesokkel så de kan justeres i forhold til lyset.
Polfilteret forstærker farverne og skaber mere kontrast. Især himlen kan komme til at fremstå med en næsten uhørt dybde og farve.

Billedet herunder er taget med et Polfilter og er iøvrigt ikke billedbehandlet yderligere udover beskæring. Bemærk den dybe farve i himlen samt de markante kontraster i skyerne. Nu ved du hvor de ultrablå himler fra rejsekatalogerne kommer fra! ;-)

Der findes desuden et hav af andre filtre med mere eller mindre nyttige egenskaber. Når jeg kigger i min samling, dukker der gule, orange, sky og UV filtre op i en lind strøm. Ingen af dem er synderligt relevante længere og jeg bruger dem sjældent, især da det er lettere at opnå et godt resultat i Photoshop. Blandt andre, producerer firmaet Hama runde filtre til at skrue direkte på objektivet i høj kvalitet.

Firmaet Cokin er nok det mest berømte, (og dyreste), samt mest anvendte iblandt professionelle fotografer. Cokin har udviklet et system hvor man monterer en kassette på objektivet og derefter kan skubbe løse glasfiltre ned i den. Man kan have en hel samling af filtre på objektivet på en gang. Systemet er dyrt, tungt, klodset og efterhånden overflødigt, men ganske sjovt. Okay... Det er måske lidt urimeligt, for en dygtig fotograf som kender systemet godt, kan opnå fine resultater, men det er de færreste som kan opnå fuld udbytte.

Der findes helt utroligt mange filtre, lige fra "Stjerneeffekt" til farveforløbsfiltre og gråfiltre til konverteringsfiltre osv... Langt de fleste af disse filtres effekt kan man let opnå i et billedbehandlingsprogram. Derfor bør man overveje om man ikke kan bruge sine penge bedre end at investere i andet end et Polfilter og så vente med resten. Mange monterer dog et Sky-filter eller et UV-filter alene for at beskytte frontlinsen imod ridser. Ingen af disse 2 typer har nogen synderlig virkning på hverken optagelsen eller motivet, så det kan man roligt gøre.

Og dog... Der findes motiver hvor et forløbsfilter kan give et fantastisk godt resultat. Et eksempel på denne slags motiver kan være en meget lys himmel og et lidt mørkt landskab, hvor korrekt eksponering springer et blændetrin eller mere. Et forløbsfilter monteret på objektivet i kyndige hænder, kan løse problemet og give fantastiske billeder.
Til en vis grænse kan man opnå en lignende effekt med såkaldt HDR-teknik. Man stiller kameraet på et stativ og tager flere billeder med forskellig eksponering og samler dem på computeren. HDR = "High Dynamic Range". Dette gøres med et softwareprogram som kan sammensætte flere forskellige eksponeringer af samme motiv og derved opnå belysning af mørke områder og detaljer i ellers udbrændte områder. -Resultaterne fra HDR-teknikken kan dog aldrig blive som med et forløbsfilter og vil oftest se lidt kunstigt ud. Alligevel kan der opnås virkeligt gode billeder med denne teknik som især har sin styrke i motiver med meget mørke eller lyse punkter.

Desuden kan man have held med et stjernefilter til motiver i stærkt lys eller nattemotiver, hvor der kan være punkter i billedet som er brændt helt ud. Dette kan give en ret flot effekt.
Herunder ses effekten af et stjernefilter.

Der findes også tilbehør til objektivet som flytter nærgrænsen nærmere linsen. Med andre ord, kan man komme meget tættere på motivet med kameraet og alligevel stille skarpt. Det er så på bekostning af dybdeskarpheden, som bliver minimeret til at være ganske kort, måske endda kun et par millimeter. Til gengæld, kan man for få penge, fotografere ganske små ting, som ellers ville kræve et macroobjektiv. Vær opmærksom på at disse optagelser kræver rigtigt meget lys, gerne direkte sollys! Et stativ er også næsten uundværligt.

Den første af disse løsninger er de såkaldte mellemringe. Det er ganske simpelt nogle metalringe med gevind i begge ender, så de kan skrues sammen. Dertil kommer et endestykke i hver ende. Den ene passer i bajonetten på kameraet, den anden i objektivet. Husk at sættet skal passe til dit kamera, da bajonetten er forskellig fra eksempelvis Canon til Nikon.
Man monterer mellemringene imellem kameraet og objektivet og flytter således objektivet længere væk fra kameraet. På den måde ændres optikken, så man får flyttet nærgrænsen. Man kan montere en eller flere ringe og derved ændre effekten.
Ulempen ved dette system er at objektivet skal justeres manuelt, da strømmen til autofocus selvfølgelig ikke fungerer igennem ringene.

En anden løsning er nærgrænsefiltre (Close-up filter). Et nærgrænsefilter er nærmest en kikkertlinse som monteres i filtergevindet på objektivet. Det har samme effekt som et brilleglas eller et forstørrelsesglas og giver mulighed for at komme meget tæt på. Man kan købe nærgrænsefiltrene i forskellige styrker og de sælges ofte i sæt, så man har lidt at vælge imellem.
Fordelen ved dette system er at det er let og hurtigt at bruge, især da autofocus fungerer fint igennem et nærgrænsefilter. Ulempen er lidt ekstra fortegning.

Herunder ses et billede af en orkide som er taget med mellemringe. Bemærk hvor tæt man kan komme på, samt den meget korte dybdeskarphed.

Telekonverteren er det sidste stykke tilbehør til objektiver som jeg vil beskrive.
Der findes en optisk anordning som kaldes en telekonverter. Den placeres imellem kameraet og objektivet og har en forlængende virkning på brændvidden. Typisk vil den fordoble brændvidden på det objektiv som anvendes, så man eksempelvis får en brændvidde på 400 mm ud af et objektiv på 200 mm.
Det lyder vældigt smart, men.... Desværre koster det så meget lysstyrke at det hele bliver ubrugeligt i praksis til de fleste opgaver.

Det er noget bras og selv om det er en billig måde at få supertele på, så dur det ikke! Brug hellere pengene på et brugt objektiv.

Ekstern Flash

En flash kan nærmest sammenlignes med en lommelygte.
Den indbyggede flash i kameraet er ikke i stand til at generere ret meget lys og svarer til en lille lommelygte. Derfor vil man ofte komme til at mangle lys, uanset om det er til udblødningsflash eller til at oplyse et decideret mørkt motiv.

Det er der heldigvis råd for, da alle seriøse kameraer har en sko placeret ovenpå, netop til montage af en ekstern flash. Langt den mest udbredte type er "Speedlite". Flere store kameraproducenter laver disse eksterne flash.

Jeg havde tidligere en Canon Speedlite 540EZ. En fremragende flash med en enorm lysstyrke. Desværre kan man, med et moderne digitalkamera, ikke udnytte alle kameraets funktioner sammen med denne model. Det gælder alle "EZ"-modellerne. Dermed ikke sagt at man ikke kan få glæde af en sådan flash alligevel, men den kræver manuel justering til mange motiver. Ellers flasher den med fuld knald hver gang.

Den jeg selv anvender nu er Canon Speedlite 430EX II. Den har ikke helt samme lysstyrke som den gamle, men det er rigeligt til mit brug.
Til gengæld fungerer alle kameraets funktioner igennem flashen og det gør den noget lettere at bruge.

En ekstern flash lyser meget op og hvis man ikke passer på, bliver det let for voldsomt. Derfor skal man lige lære at bruge den, så man opnår de store fordele som den besidder, men også undgår ulemperne.

En af fordelene med en ekstern flash er at man helt undgår røde øjne fordi at lyset kommer fra en højere vinkel.
Til gengæld skal man jo også regne med at slagskyggen har en anden vinkel og det bør man tænke over i fotoøjeblikket.

Man får mest glæde ud af flashen hvis den har en drejbar fakkel. Det betyder at man bør kunne dreje lampen ud til siderne som på billedet til venstre.

Til udblødning af skygger, er denne type flash perfekt. Især hvis der monteres en bouncer eller "diffuser" som den også kaldes.

En bouncer er den hvide top som du sikkert har set pressefotograferne har på toppen af deres flash. Det er en løs plastikdims som man bare trykker ned over flashen. Dens opgave er at sprede lyset og dermed minimere slagskygger.

Af en eller anden grund er en bouncer afsindigt dyr i Danmark. Til gengæld kan de købes for ganske små penge på Ebay i udlandet. Køb en bouncer til din Speedlite!

Langt de fleste seriøse fotografer har en ekstern flash! Skal du kun fotografere landskaber, kan du selvfølgelig ikke bruge den til noget, men modsat er det ikke uden grund at ALLE pressefotografer har en monteret på kameraet når de fotograferer mennesker.

Der findes andre typer ekstern flash i form af studieflash med softbox og paraplyer, samt ringflash til macro og reklamefoto, men det er vist ikke relevant at komme nærmere ind på her.

Af langhåret tilbehør, eksisterer der ledninger til flashen og sågar trådløs styring. Med andre ord, kan man få løsninger til enhver smag, opgave og pengepung.

Som alternativ til flashbrug til udblødningslys en solskinsdag, kan man anvende en reflektrator. En reflektrator er en plade med en overflade som reflekterer lyset. De findes på markedet og har som regel hvide, sølvfarvede eller guldfarvede overflader. De mest almindelige modeller kan foldes sammen og har 2 forskellige farver, en på hver side. Man kan også bare bruge et stykke flamingoplade, et stykke hvidt pap eller papir, eller måske endda bare en avis. Man kan også klæbe noget sølvpapir på en papplade og endda lave en hvor den ene side er med den matte side at stanniolen og den anden mad den blanke side. -Der er mange muligheder.
Princippet med reflektratoren fungerer, men er svær at styre og kræver desuden at en 3. person holder reflektratoren. Et andet problem er at modellen ofte vil knibe øjnene sammen på grund af lyset. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg foretrækker til enhver tid en flash og betragter reflektratoren som en nødløsning.

Udblødningsflash eller udblødningslys betyder såmænd bare at man anvender lys til at formindske skygger i et motiv, eksempelvis et ansigt.

Stativer

Et stativ er direkte uundværlig i nogle situationer og er desuden en hjælp i mange tilfælde, hvor man måske kunne klare sig uden.

Stativer kan med fordel bruges til optagelser med lange lukkertider, eller motiver som tages med tele eller macroobjektiver eller billeder taget med selvudløser. Aftenmotiver, landskaber, blomster, portrætter, dyr osv.

En tommelfingerregel er at tælleren i lukkertiden ikke må overstige brændvidden i mm, ved en håndholdt optagelse, da det ellers vil give et uskarpt resultat. Lad mig komme med et eksempel: Hvis lukkertiden er 1/60 sekund, bør man ikke gå over en brændvidde på 60mm, uden at støtte kameraet. -Herefter vil et stativ kunne løse problemet, forudsat at selve motivet også står stille.

Kameraet monteres på stativet ved at skrue det fast i det gevind som sidder i bunden af kameraet. Nogle stativer har en lille firkantet sokkel med koniske sider som skrues fast i kameraet. Kameraet kan herefter ganske let og hurtigt monteres eller pilles af stativet ved hjælp af et lille håndtag med et excentrisk hoved.

Stativerne har mange udformninger, størrelser og kvaliteter. Jeg bruger selv 3 helt forskellige trebenede stativer.
Et ganske lille lommestativ som kan skydes sammen så det let kan være i en lomme. Den kan kun lige holde kameraet hvis jeg har et lille objektiv på, men er jo ret let at have med, da den kun er omkring 15 cm lang i sammenklappet tilstand.
Så har jeg et stativ i mellemklassen, som er omkring 40 cm lang. Den kan blive ca. en meter høj når den er slået helt ud, så dette stativ er alligevel noget alsidig. Det er en model fra Hama og er ret stabil og ligger kvalitetsmæssigt i midten.
Til sidst har jeg et stativ i fuld størrelse. Også denne er fra Hama og ligger kvalitetsmæssigt i midtergruppen.
Jeg er glad for alle tre stativer og vil ikke undvære nogen af dem.

Det er svært for mig at sige hvilket stativ der er det bedste for dig, da det helt kommer an på hvad du selv gider at transportere rundt. Dog vil jeg råde til at købe et stativ i en rimelig kvalitet, da hele ideen jo går tabt hvis ikke at stativet kan holde kameraet stille.

Til mange opgaver er en "ærtepose" rigeligt dækkende og måske endda at foretrække til opgaver hvor der skal fotograferes i frøperspektiv. En ærtepose er bare en lille stofpude fyldt op med tørrede ærter eller ris. De er lette at lave selv.
Ærteposen stilles på et fast underlag og kameraet stilles oven på posen. Kameraet trykkes ned i posen, som let former sig efter dette og holder det stabilt.

Nogle fotografer anvender et etbenet stativ. Det er lettere at have med end det traditionelle treben, men det er ikke så stabilt og kan selvfølgelig ikke stå selv.

I dag findes der endda en slags stativer med ben som kan formes, eksempelvis omkring en gren på et træ, så man kan hænge kameraet op. Ligeledes findes der "stativer" med en sugekop, så man kan sætte kameraet fast på en bil eller en rude eller en anden blank overflade. Jeg kender ikke disse opfindelsers funktionsdygtighed i praksis, så der kan jeg ikke råde hverken fra eller til.

Fototasker

Behovet for fototasker er selvfølgelig helt individuelt. Det afspejler sig også i markedet hvor der efterhånden eksisterer enhver tænkelig taske, lige fra store rygsæklignende tasker med plads til en halv fotobutik, til et lille fikst etui til et lommekamera.

Jeg har prøvet at have mit fotoudstyr samlet i en stor taske og kan på den baggrund slå helt fast at det ikke er noget for mig. Jeg har endda også en aluminiumskuffert med ruminddeling til at rejse rundt med, men den bruger jeg kun til opbevaring.
For mig er der et ufravigeligt krav til taskerne: Det skal være let at komme til udstyret!!!

Da jeg bruger et spejlreflekskamera og har en del objektiver og en løs flash, samt filtre, ekstra hukommelseskort og ekstra batterier som alt sammen fylder, har jeg jo en del at slæbe på.
Fotohandleren kan ikke forstå at jeg ikke vil bruge en rygsæk som er indrettet til formålet, men det har nu mine gode grunde til.
Jeg synes at fotoudstyret er ret utilgængeligt når det ligger i rygsækken og det kræver at jeg skal tage den af og på hele tiden, så det gider jeg ikke.
I øvrigt er det sjældent at jeg har brug for andet end højest 2 - 3 forskellige objektiver den samme dag, så hvorfor tage mere med?

Jeg har valgt at købe en lille taske til hvert del, som alle er udstyret med en strop så den kan bæres i bæltet. Jeg valgte den mindst mulige pistoltaske som kan indeholde selve kameraet, ekstra batteri og ekstra hukommelseskort. Der udover har jeg købt så små tasker som muligt til objektiver og flash. På den måde kan jeg hjemmefra vælge det udstyr som jeg skal bruge og sætte det i bæltet. Så har jeg begge hænder fri og kan hurtigt komme til tingene. En alsidig og let løsning som vel mest minder om militærets basissystem. Skulle jeg så få brug for hele dyngen, lægger jeg bare alle taskerne i en lille rygsæk...

Der er mange producenter som laver glimrende tasker som kan holde til at blive brugt. Firmaet Lowepro fylder absolut mest i min samling og det kan jeg anbefale med god samvittighed, da Lowepro laver forede tasker i god kvalitet til fornuftige priser som er skræddersyet til formålet.

Uanset hvad du vælger er sorte tasker nok de letteste at holde, i hvert fald hvis du som jeg, gerne tager tingene med over alt.

Det var hvad jeg har valgt at fortælle om fotoudstyret. Måske tilføjer jeg lidt hist og her hen ad vejen...

Jeg vil i det efterfølgende fortælle lidt om kompositioner og de traditioner som fotografer og billedskabere har anvendt og opbygget igennem mange år.

Kompositionsregler

Kompositionsregler er endnu et af fotoverdenens fornemme ord. På almindelig dansk betyder det såmænd bare at man bør være bevidst om indholdet af et motiv og man kan følge nogle generelle retningslinier som hjælp til et godt resultat. Disse retningslinier er de såkaldte kompositionsregler.

Jeg vil godt starte med at gøre klart at hvis du synes at et billede er godt, er det jo ganske ligegyldigt om det følger nogen kompositionsregler eller ej. Hvis du er glad for billedet, er det godt!

Vi ser alle forskelligt på billederne og har måske forskellige relationer til motivet. En som har et personligt forhold til motivet, hvad enten det er en person, en lokalitet eller en ting, vil altid se med andre øjne end en uforstående. Af samme årsag er det ikke så vigtigt hvad alle andre mener, men mere vigtigt hvad du mener, så længe vi taler om private fotos.
Anderledes stiller sagen sig hvis det drejer sig om billeder som skal ses af andre, eksempelvis pressebilleder, reklamefoto eller udstillingsbilleder. Her er man nødt til at bevæge sig ud over eget syn og prøve at koncentrere sig om at også andre skal finde billederne interessante. Det er her hvor kompositionsreglerne kan være en hjælp!

Der er mange forskellige teorier om emnet, men også mange forskellige motiver. Jeg har valgt at præsentere nogle af disse mere eller mindre brugbare regler her:

Den første regel jeg vil fremhæve er den enkleste og alligevel nok vigtigste:

"Alt hvad der ikke er en del af motivet, skal ud af billedet".
Biting i billedet vil forstyrre hovedmotivet og fjerne fokus fra budskabet. Ved at flytte sig, zoome, beskære eller måske endda fjerne forstyrrende elementer, kan man skabe et roligt motiv, hvor kun essensen er tilbage.

En anden regel som også er let at forholde sig til er:
"Gå tæt på".
Det kan kræve lidt overvindelse fra fotografens side, men med en tele kan man komme tæt på et menneske eller et dyr, uden at stikke kameraet helt hen i ansigtet på modellen.
Ved at beskære motiver af mennesker tæt, opnår man en nærhed som er givende. Det gælder uanset om det er en handling eller et portræt man fotograferer.

Prøv selv at kigge på billeder af mennesker. Jeg er sikker på at du vil give mig ret i at de tæt beskårede billeder, hvor udtryk og glimt i øjet fremstår tydeligt, ofte er de allerbedste.

Billedet af fotografen til højre er skåret så tæt at det koncentrerede udtryk træder tydeligt frem.

De to billeder her under er samme motiv og størrelse, blot er det ene skåret tættere.

"Kom ned i børnehøjde".
Denne regel forklarer næsten sig selv, men det er kun meget få nystartede fotografer som tænker over at bevæge sig ned i øjenhøjde når børnene skal fotograferes. Det bør man gøre, da det vil give billederne det rigtige perspektiv. Prøv selv! :-)
Det samme gælder også til hunde og katte...

Billederne herunder er taget lige efter hinanden, men det sidste er taget nede i "hundehøjde" og giver et bedre perspektiv.

"De gyldne snit".
Denne regel er nok den ældste og mest anerkendte af alle kompositionsreglerne. Den stammer fra en længst svunden tid i antikkens Grækenland, hvor store filosoffer har gået og fintænkt over tingene, men reglen er ,alderen til trods, stadigvæk lige aktuel.

Der findes ligefrem kameraer som kan vise "De gyldne snit" søgeren.
Princippet bygger på at man deler billedet op med 4 streger, 2 vandrette og 2 lodrette, på den måde at man måler 3/8 ind fra kanterne. Der hvor stregerne krydses skal motivets hovedelementer placeres.
I praksis deler man blot billedet ind i tredjedele lodret og vandret med øjemålet og forholder sig til det.

Herunder ses et eksempel på at nogle hovedpunkter i motivet rammer de gyldne snit. Til gengæld bryder billedet en anden regel som siger at man helst ikke skal lade en horisontlinie dele billedet i 2 halvdele.

"Skab dybde i billedet med S-formede kurver"
Når man arbejder med landskaber er det let at skabe en god dybdeeffekt med S-formede kurver. Det kan være en vej eller et vandløb som snor sig eller en bugtende kystlinie. Sådan set kan man ofte opnå samme effekt med en C-formet kurve. Fælles for begge former er at de skal pege væk fra fotografen for at have den bedste effekt.

Herunder ses et eksempel på hvordan den S-formede kystlinie giver dybde i billedet.

"Horisontlinien eller tilsvarende gennemgående linie, må helst ikke ligge midt i billedet".
Disse liner skal helst placeres omkring 2/5 eller 3/5 oppe. Jfr. De gyldne snit.

"Bevægelse i billedet skal helst gå fra venstre mod højre".
Dette fungerer bedst for vores bevidsthed da vi er vant til at læse i samme retning.

"Hovedmotivet skal helst ligge i den lyseste del af billedet".
Lyse områder tiltrækker øjet, så det er oplagt at placere hovedmotivet i højlys.

"Når man fotograferer mennesker fra siden, skal der være mere plads foran ansigtet end bag nakken".
 

"Undgå tekst i billedet, med mindre at det er en del af budskabet"

Bemærk hvor meget tallene på klippen fanger opmærksomheden og forstyrrer, selv om de kun fylder en meget lille del af billedet herunder.

"Faste mønstre er et stærkt billedmæssigt virkemiddel"

"Pas på ikke selv at komme med på billedet i form af en skygge eller et spejlbillede"

Så kan det stort set ikke blive værre! Omtrent HELE skyggen af fotografen er kommet med på billedet herunder.

Som du nok kan se er der mange af disse retningslinier, men man kan selvfølgelig ikke dække sig ind under dem alle. Egentligt er og bliver det jo retningslinier og nogen gange får man bare de bedste billeder ved bare at fotografere pr. instinkt. Så vil man alligevel se efterfølgende at motivet følger én eller flere af disse kompositionsregler. Der hvor de er en stor hjælp, er når det kniber med at få et billede til at fungere som man gerne vil. Så kan man gennemprøve de klassiske kompositioner og det vil tit give et løft.

Udover de gamle kompositionsregler er der en række nyttige tips som jeg synes bør nævnes i samme sammenhæng:

Tænk over lyset!

Hvis det er et landskab man vil fotografere er lyset ofte smukkest med sin varme glød i enderne af dagen. Desuden bør man have med i sine overvejelser hvilken vinkel lyset kommer fra og måske planlægge fototuren efter det eller måske komme igen senere på dagen.
Herunder eksempler på det samme motiv fotograferet på forskellige tidspunkter på dagen.

Herover er billedet taget ved 20 tiden. Farverne er varme og motivet fremstår blødt i de lidt rødlige toner.

Herunder er samme motiv taget midt på eftermiddagen. Det fremstår skarpt og lidt koldt med de klare farver og den hårde kontrast.

Modlys påvirker kameraets måde at "se" tingene på. Oftest vil skyggesiderne, som jo peger ind mod kameraet, blive meget mørke eller måske endda næsten sorte. Det kan man bruge til at skabe flotte silhuetter, men det kan jo også ødelægge et motiv hvis man ikke tænker over det!
Modlys møder man ikke kun udenfor, men eksempelvis også hvis man står i stuen og fotograferer hen imod et lyst vindue.

Billedet her til venstre er et godt eksempel på et modlysbillede.

Et relateret motiv som også er taget i modlys, men her om natten, giver samme effekt. Billedet herunder.

Modlys kan sagtens bruges positivt til stemningsfulde silhouetter.

Sollys giver kraftige skygger. Derfor er det svært at få gode billeder af mennesker i sollys, da de ofte vil fremstå med store skygger ved øjnene, næsen og hagen. Brug derfor altid udblødningsflash i solskin til motiver med skygger, eksempelvis mennesker.

Billedet til højre er er godt eksempel på et typisk solskinsbillede af et ansigt, med sammenknebne øjne og kraftige skygger.

Pas på slagskygger fra flashlyset.
Gæt hvem der tog nogle sjove men ubrugelige billeder ved et bord i festlig lag? Som du nok har gættet tilegnede jeg mig lidt erfaring den dag! ;-)
Problemet bestod i at den høje Speedlite-flash ragede så højt op over synsfeltet at den lyste direkte ind i en lavthængende lampe og lavede nogle enorme slagskygger som helt og aldeles ødelagde billederne. Jeg behøver vel næppe at fortælle at en af gæsterne tog nogle glimrende billeder med sit lille billige lommekamera, som jeg i øvrigt havde tilladt mig at smile overbærende af, mens jeg stod og kærtegnede mit store dyre udstyr.... Ak... Nemesis kom forbi.. :-D

Motivet og baggrunden

Ofte er det kun et spørgsmål om at ændre vinklen, så man kan styre udenom en uheldig baggrund eller forbedre sit motiv. Enten ved at gå lidt til siden eller stille sig højt eller lavt.

Lad mig komme med et eksempel hvor jeg har bevæget mig lidt for motivets skyld.

Herunder er et billede af en molergrav omtrent fra den vinkel som jeg så da jeg ankom. Lyset er godt og kommer fra en god vinkel og der er brugt et Polfilter.
Billedet har store skyggeområder og selv om der er god dybde i billedet, virker det ikke optimalt.

Jeg valgte at gå noget tættere på skrænten for at forstærke motivet og samtidigt minimere skyggeområderne.
Se billedet blev nu meget bedre selv om det egentligt er samme motiv, bare fra en lidt anden vinkel.

Til sidst har jeg beskåret billedet og justeret det lidt. Med lidt ekstra arbejde fik jeg det resultat jeg kom efter da jeg ville fotografere molergraven.

Baggrunden er vigtig! Et godt motiv kan drukne helt i en rodet baggrund, så vær opmærksom på at bevare overblikket så der også er styr på baggrunden.

Lad mig nu komme med et eksempel hvor baggrunden har stor påvirkning for billedet.
Det er samtidigt endnu et eksempel på hvordan man kan gå lidt rundt og ændre perspektivet. Vi var en tur i Rom og jeg tog bla. en del billeder i Forum Romanum og det er et par af disse billeder jeg vil vise.

Herunder et billede af Septimus Severus-buen. Billedet er som sådan udmærket og viser buen flot, men jeg er alt andet end tilfreds med både baggrunden og forgrunden. Bygningerne i baggrunden fremhæver bestemt ikke buen og stilladset i forgrunden er absolut ikke prangende. Ingen af delene præsenterer Forum på nogen særlig pæn måde, selv om buen er noget af det mest velbevarede i Forum Romanum.

Nå... Jeg gik lidt rundt og tog blandt andet dette billede af Titus-buen som ligger midt i forum og som også er meget velbevaret.
Også dette billede er hårdt ramt af både forgrunden og baggrunden.

Senere stod jeg helt uden for indhegningen af Forum og tog dette billede igennem Septimus Severus-buen med Titus-buen i baggrunden. Nu begynder det endeligt at ligne noget.

Endeligt vil jeg vise dette billede med Titus buen i forgrunden med Colosseum  i baggrunden.
Selv om baggrunden er rodet og optager det meste af fokus fra selve buen, er billedet som helhed bedre, fordi at baggrunden passer med forgrunden. Billedet er taget højt oppe fra, da jeg tog det fra Palatinerhøjen.

Eksempler på uheldige baggrunde kan være en meget spraglet baggrund som motivet drukner i.
Det kan også være en baggrund som slet ikke passer sammen med motivet. Tager man eksempelvis et billede af en hjort i en dyrehave, vil man få det bedste resultat ved at få beplantning i baggrunden i stedet for hegnet eller en bygning.

Tager man et portræt ser det helt forkert ud hvis der er en markant linie i baggrunden som "går igennem hovedet" på modellen, så det bør man bestemt undgå!
Her under er et eksempel på hvordan baggrunden på den måde ødelægger et ellers udmærket billede af den unge mand.
For sammenligningens skyld, har jeg rettet baggrunden i Photoshop, (det lille billede).

Gør dig desuden nogle overvejelser om at baggrunden skal være skarp eller ej. Ofte er en uskarp baggrund med til at sætte fokus på motivet.

En anden vigtig ting er perspektivet ved portrætter og ansigter i almindelighed. Vores øjne retter perspektivet så vi "ser" et ansigt som vi ved det ser ud. Med andre ord bliver perspektivet modregnet af hjernen så ansigtet ikke bliver fordrejet. Kameraet viser derimod perspektivet som det er, da det jo ikke kan rette et uheldigt perspektiv op. Essensen af dette, er at undgå overdrevet perspektiv ved portrætter, da modellen ellers kommer til at se ret underlig ud på billedet. Den fejl der oftest ses, er at portrætter tages med et vidvinkelobjektiv på en ret kort afstand og resultatet ofte tangerer komisk. Tages et portræt forfra fra kort afstand, bliver de forreste dele af ansigtet mest fremtrædende, med en kæmpe næse som resultat.
Når man tager portrætter, bør man anvende en tele og gå lidt bort fra modellen og dermed opnå et naturligt perspektiv. -Det er jo trods alt bedst hvis portrættet ligner modellen! Et objektiv med en brændvidde på 80 mm eller mere er passende. Hvis kameraet skaber en brændviddeforøgelse, kan man gå ned i brændvidde til man opnår hvad der svarer til 80 mm eller mere.
Nedenfor ses to billeder af samme ansigt. Ansigterne fylder næsten det samme i højden på begge billeder, men resultaterne er vidt forskellige.

Billedet herover er taget med vidvinkel på kort afstand og har fordrejet ansigtet til en komisk karikatur med en alt for stor næse.

Billedet herover er taget med en tele på en passende afstand og ansigtet har fået sine naturlige proportioner.

Hvem siger at det eneste rigtige motiv af en konfirmand er et opstillet billede med et stift smil. Hvis nu konfirmanden er en sporty type som er vandt til at bevæge sig, vil det da være oplagt at tage nogle billeder i mere dynamiske situationer. Billedet herunder er sammensat af en række billeder af nogle pirouetter som faldt helt naturligt for konfirmanden at lave.

Et andet og lidt enklere motiv, men med endnu mere dynamik, er billedet herunder. Konfirmanden havde tilgang til en stor havetrampolin, så det faldte naturligt for hende at springe på den. Så jeg bad hende ganske enkelt om at springe nogle gange i hendes konfirmationskjole.
Jeg synes at resultatet er blevet så godt med masser af dynamik og en sprudlende positiv energi, at jeg siden har anvendt samme opsætning i tilsvarende situation. En ekstern flash er en god hjælp til dette.

Tænk kreativt og vær ikke bange for at gå utraditionelle veje. Selv om der kommer mange underlige og ubrugelige resultater ud af det, er det alligevel oftest på denne måde at de absolut bedste og mest bemærkelsesværdige resultater kommer! Bare hold fantasien i gang!

Billedbehandling

For få år siden var billedbehandling en vanskelig og dyr proces som kun professionelle og ganske få entusiaster havde mulighed for. Det hele foregik i et skummelt mørkekammer med sælsomme processer og lemfældig omgang med giftige kemikalier. Sådan er det slet ikke længere...
I dag er der helt utrolige muligheder for billedbehandling tilgængelige for alle. Der er selvfølgelig en del som man skal lære, men får man lidt hjælp af en erfaren, er man godt i gang på et par timer.

Nogle fravælger billedbehandling med argumenter som: "Det er snyd" eller "Det rigtige håndværk ligger i optagelsen, så er man en ordentlig fotograf behøver man ikke at billedbehandle".
Fakta er at alle seriøse fotografer anvender billedbehandling! Jeg tror at førnævnte argumentation dækker over at de ikke orker at sætte sig ind i billedbehandling.

Jeg er af den overbevisning at motivet ikke skal lide under kameraets begrænsninger! Eksempelvis har jeg endnu aldrig set eller hørt om noget kamera som kunne lave et godt aftenbillede af et landskab eller havet og samtidigt ramme månen rigtigt. Det er to forskellige eksponeringer der skal til, så det lader sig ganske enkelt ikke gøre med den tilgængelige kamerateknik.... Med mindre.... At man tager 2 billeder, et af omgivelserne og et af månen og derefter flytter månen over.
Jeg vil altså ikke acceptere at månen er en udbrændt klat, når jeg kan lave et billede med en fin måne på 5 minutter i et billedbehandlingsprogram!

Der er uanede muligheder og det er helt op til den enkelte hvornår der er for meget, men kun meget få billeder kan ikke blive bedre af en tur i billedbehandlingsprogrammet!

Der er mange bud på disse programmer på markedet. Nogle er meget enkle, mens andre er utroligt omfattende. Nogle programmer følger med i købet når man køber et kamera, andre koster en frygtelig masse penge.
Jeg lavede den klassiske fejl, da jeg først fravalgte Photoshop fordi at det så uoverskueligt ud. Jeg fandt et mere brugervenligt program og kom hurtigt i gang.
Desværre gik der ikke ret lang tid før at jeg ramlede imod alle de begrænsninger som det enkle program havde og jeg måtte bare erkende at det ikke duede. Så måtte jeg pænt starte forfra, denne gang med Adobe Photoshop.

I dag eksisterer der en lillebror til Adobe Photoshop som hedder "Adobe Photoshop Elements". Den har samme brugeroverflade som det professionelle Photoshop og de værktøjer som Elements indeholder, eksisterer også i den professionelle udgave. Derfor er den indlæring man tilegner sig i Elements ikke spildt, hvis man tager springet op til den "rigtige" Photoshop. Det er jo netop elementer fra Photoshop som Elements består af!
Adobe Photoshop var det første seriøse billedbehandlingsprogram på markedet. Det blev fremstillet af fotografer og det efterlignede mulighederne i mørkekammeret. Da det var et "Mac-program", anvendte alle fotografer Macintosh computere førhen, men i dag er det ligegyldigt.
Mange har efterlignet Photoshop, med større eller mindre held, men det er og bliver Photoshop som sætter standarderne for billedbehandlingsprogrammerne.
Derfor er valget let for nystartede: Køb "Adobe Photoshop Elements"! -Det koster under 1000,- kr og dækker de fleste fotografers behov.

Photoshop er lidt tungt at komme i gang med at bruge. Mit bedste råd er derfor at finde en erfaren og overtal vedkomne til at hjælpe dig i gang. Dette kan gøres på en aften og så har du fået vist de mest almindelige arbejdsgange.

Desuden findes der et magasin som hedder "Digital Foto", som udkommer sammen med nogle medfølgende CDér. På disse CDér er nogle såkaldte videokurser, hvor Thomas Nykrog på bedste vis, viser den ene funktion efter den anden. Kan du finde en stak af disse CDér brugt, er du godt hjulpet! Magasinet indeholder også mange fine tips, både til billedbehandling, men også fotografering. Jeg kan anbefale at prøve et abonnement på "Digital Foto". -Så kan du selv se om det er noget for dig.

Der findes også glimrende bøger og hæfter om emnet!
Jeg kender ikke alle mulighederne, men jeg kan anbefale disse:

Thomas Nykrog
Photoshop Elements 5 i farver.
Et hæfte af  "PC - Lær det selv" -typen. Let og relativt overskueligt at gå til og alligevel lærerigt.
Hæftet er for nybegyndere i emnet.
 

En anden virkelig god og letforståelig bog er Henrik Schurmanns "Adobe Photoshop 7 for fotografer"
Den er virkelig god og letforståelig og selv om det drejer sig om en gammel version af Photoshop, kan du sagtens bruge den. Måske kan du også finde selve programmet "Adobe Photoshop 7" brugt, måske endda i en dansk version.
Bogen er ikke velegnet for folk som ikke har set Photoshop før, men vil eksempelvis være fin i forlængelse af hæftet ovenfor. Man behøver altså ikke være meget dreven bruger af programmet, men dog kunne finde rundt i hovedfunktionerne. Bogen er noget af det bedste jeg har set om emnet.

Michael Karbo har skrevet nedenstående litteratur. Han har et utroligt pædagogisk talent og beskriver tingene på en aldeles letforståelig måde. Her bliver man sat grundigt ind i tingene på en oplysende men også lidt langtrukket måde. Til gengæld får man vist nogle af de lidt kreative muligheder som Photoshop også indeholder, eksempelvis tegninger.

Anden litteratur

Hvis man ønsker noget mere fotorelateret læsestof er der også et utal af bøger på markedet. Butikskæden "Photocare" udgav, for nogle år siden, en række letlæste mindre temabøger som var propfyldte med tips og forklaringer. Hvis du kan finde dem, er du godt i gang med noget letlæst materiale med masser af indhold.

Af det mere seriøse og dybdegående materiale vil jeg i al enkelthed anbefale Politikens fotobøger. De er skrevet af Thomas Nykrog og er af absolut højeste kvalitet. Her får læseren en gennemgang af kameraets historie, funktion, samt praktisk brug, på en jordnær og letforståelig måde. Vil du vide noget om foto... Så køb disse 2:

Thomas Nykrog har nærmest gurustatus her i huset. Han er ekspert i praktisk fotografering, samt brug af Photoshop. Han er desuden en af de tungeste bestanddele af magasinet "Digital Foto" og har derfor fingeren på pulsen og ved hvad der foregår i fotoverdenen.
Desuden er Thomas i besiddelse af en særlig evne til at formidle sit budskab på en letforståelig og alligevel meget oplysende måde.
Man bør notere sig at Thomas har været med i så mange år at nogle af hans ældre bøger ikke er tidssvarende rent teknisk, men at de alle er af meget høj kvalitet. Et godt eksempel herpå er "Politikens Kreativ Fotografering", som tiden er løbet noget fra. Dog er der også råd at hente her, men det er ikke en begynderbog.