Lycopérdon perlátum
Lycoperdon stammer fra de græske ord lykos, som betyder ulv og perdomai, som betyder fise. Perlatum stammer fra det latinske ord perlatus, som betyder meget bred.
Beskrivelse:
Krystal-Støvbolden er ikke til at inddele i hat og stok. Den har sin egen specielle form. Frugtlegemet er 3-7 cm højt og 2-4 cm bredt. Formen minder lidt om en pære. Frugtlegemet er dækket af en masse små, krystallignende skæl, som man let kan gnide af.
Farven er hvid, men med alderen vil farven skifte til en mere gullig og til sidst brun farve. Når frugtlegemet er brunt, er det modnet, hvormed toppen sprækker, og sporerne vil strømme ud. Finder man en brun Krystal-Støvbold, der ikke er sprækket, kan man træde på den, således den ”eksploderer” ud i en sky af sporestøv.
Kødets konsistens minder mest af alt om en skumfidus.
Hvor og hvornår:
Krystal-Støvbolden finder man både i løv- og nåleskov. Den findes for det meste i små eller større grupper. Den kan oftest findes fra august til oktober.
Anvendelse:
Krystal-Støvbolden er spiselig så længe, at kødet er hvidt hele vejen igennem. Er det gulligt eller brunt, skal man ikke spise den! Den kan spises både rå og tilberedt, men den bliver aldrig nogen fantastisk spisesvamp. Dog kan den fint bruges som blandsvamp.
Blander man Krystal-Støvbolden sammen med de andre spisesvampe på svampeturen, vil man hurtigt opleve, at de krystallignende skæl er overalt.
Forvekslingsmuligheder:
Der findes en række forskellige støvbolde, som ligner Krystal-Støvbolden. Disse er også spiselige, så længe kødet er hvidt! Den kan umiddelbart ikke forveksles med noget farligt. Dog skal man være opmærksom på, at der findes den almindelige bruskbold, som også støver efter samme princip. Den ligner dog ikke Krystal-Støvbolden på form, og den er langt mere hård. Derudover er den kraftig skællet.
Cantharéllus cibárius
Kommer fra latinske cantharum, hvilket betyder bæger. Cibarius: beregnet til ernæring
Beskrivelse:
Hatten er 3-7 cm i diameter. De kan godt findes mindre, men så er der meget arbejde i form af rensning, i forhold til det man får ud af det. Hatten hos den Almindelige Kantarel er meget specifik. Der er ingen form for symmetri i dens form, og den er ujævn. Dog kan hatten godt være rund på små eksemplarer. Hatten er fast og farven varierer fra helt hvidgul til orange-gul.
Stokken er 0,5-1,5 cm tyk og typisk 3-6 cm høj. Den er fast, og farven varierer fra næsten helt hvis til orange-gul.
Lamellerne er også i en særlig grad
specifikke hos Almindelig Kantarel. Der er ingen form for symmetri, og de er
nærmest rosinagtige. Dog kan lamellerne hos yngre eksemplarer være en anelse
symmetriske. Lamellerne er en glidende overgang fra stokken, og farven er typisk
også en overgang fra stokkens farve til hattens farve.
Kødet er gul-hvidt, i nogle tilfælde næsten helt hvidt. Smagen er lidt skarp i rå tilstand. Lugten er abrikosagtig.
Hvor og hvornår:
Almindelig Kantarel findes ofte i en sandet skovbund. Den er almindelig under bøg og under grantræer. Den kan også findes under eg. Almindelig Kantarel træffes ofte på skrænter. Rundt i Danmark findes den i plantager med mager jord, især i Vestjylland, men den er almindelig i hele landet.
For Almindelig Kantarel er svampesæsonen lang. Den kan findes allerede i juni og helt frem til sidst i oktober. Måske endda ind i november. Almindelig Kantarel topper dog i august.
Anvendelse:
Almindelig Kantarel er en yderst velset spisesvamp, som også handles en del på svampemarkedet. Den skal tilberedes, da den ikke smager godt i rå tilstand. Den kan tilberedes på mange måder, og en simpel måde er, at riste den (dem) i lidt smør på panden. Så lige ovenpå noget ost på et stykke ristet franskbrød. Det smager rigtig godt, og kantarellens smag skinner tydeligt igennem.
Forvekslingsmuligheder:
På grund af Almindelig Kantarels specifikke egenskaber, er den svær at forveksle med andre svampe. Der er dog én forvekslingsmulighed. Dette er Orange-kantarellen, som også er spiselig, men absolut ikke med den samme smagsværdi. Orange-kantarellens lameller er meget mere typiske, symmetriske end hos Almindelig Kantarel. Hatten hos Orange-kantarel er også noget mere rund, og stokken er mere mager, tynd.
Almindelig Kantarel kan altså ikke forveksles med noget farligt, og har man fundet Almindelig Kantarel og Orange-kantarel et par gange, kan man så småt godt skelne dem fra hinanden.
Hygrophóropsis aurantiaca
Hygrophórus er græsk og betyder vokshat, -opsis kommer også af græsk og betyder lignende. Aurantiaca er latinsk og betyder orange.
Beskrivelse:
Hatten er typisk 2-6 cm i diameter og kan variere fra typisk orange til en mere lys gullig farve. Hatten er tør, og randen bøjer oftest ned over lamellerne. Stokken er tynd, ofte ikke mere end en halv centimeter tyk, sjældent i nærheden af 1 cm tyk. Stokken er sej, og farven varierer fra gul-orange til kraftig orange. Lamellerne er nedløbende ad stokken, og varierer fra gul-orange til orange. Lamellerne er spaltede, hvilket vil sige, at de deler sig i to.
Kødet er orange til mere hvidligt og sejt.
Hvor og hvornår:
Orange-kantarellen er meget almindelig og hører til i nåleskoven, hvor den ofte træffes i større flokke. Den findes ofte i bunker af grannåle og mindre, visne grangrene.
Orange-kantarellen kan findes fra august og hen i november.
Anvendelse:
Orange-kantarellen er spiselig, men den har en knap så tiltalende konsistens. Den er enten sej eller alt for vandet og smager i det hele taget ikke af ret meget. Derudover er den ofte angrebet af insektlarver. Den kan i mangel på bedre buges som blandsvamp. Spises ikke rå!
Forvekslingsmuligheder:
Orange-kantarellen forveksles gerne med Almindelig Kantarel, som er en langt bedre spisesvamp end Orange-kantarellen. Har man fundet begge dele nogle gange, kan man efterhånden kende dem fra hinanden. Orange-kantarellen kan med de nedløbende lameller og den specielle nedbøjede hatrand ikke forveksles med andet end Almindelig Kantarel, som endda er en langt bedre spisesvamp end Orange-kantarellen.
NB: Det skal dog nævnes at der er en lamelsvamp ved navn Plettet Flammehat, som ovenfra umiddelbart kan ligne Orange-kantarellen. Den har en lidt stærkere gul-orange farve, og den har ikke nedløbende lameller. Derudover kendes Plettet Flammehat på at den hurtigt får nogle brunlige, karakteristiske pletter på lamellerne! Plettet Flammehat har en bitter smag, som gør den uanvendelig til madlavning!
Cantharéllus tubaefórmis
Tubaeformis kommer af latin og betyder trompetlignende.
Beskrivelse:
Hatten er 2-4 cm bred, lysebrun til mørkebrun og glat med mulige rynker. Den er tør og har en speciel form. Den er enten rund eller usymmetrisk bølget og krummer ned over lamellerne. I midten har den en fordybning. Stokken er ret karakteristisk. Den er gul til brunlig og glat og ca. 0,3-0,8 cm bred. Den kan være både rund og flad. Lamellerne er lysebrune til lysegrå og let nedløbende. De sidder spredt og ligesom en del af hatten. Til tider kan de være forbundet på tværs. Kødet er hult i stokken og har omtrent samme farve som det ydre.
Hvor og hvornår:
Tragt-Kantarellen kan både findes i løvskoven og i nåleskoven. Den fremstår sjældent alene, men findes for det meste i mindre eller især større flokke. Den findes som regel lidt senere på sæsonen, altså ud på efteråret.
Anvendelse:
Tragt-kantarellen er en udmærket spisesvamp. Den spises dog ikke i rå tilstand. Der skal dog mange til, før det ligner noget efter tilberedningen.
Forvekslingsmuligheder:
Tragt-Kantarellen er meget karakteristisk, men kan forveksles med sin nære slægtning Grå Kantarel, som er mere grå, og har en noget mere mørk gråbrun stok. Den kan også spises, men er ikke nær så god. Der findes også en anden lignende svamp ved navn Gul Trompetsvamp. Den er dog mere gul over det hele. Og det hele går lidt mere ud i et på svampen. Den er også spiselig. Tragt-Kantarellen skulle ikke kunne forveksles med noget giftigt.
Paxillus involútus
Stammer fra latin og betyder noget i retning af indrullet pløk.
Beskrivelse:
Hatten er typisk 5-12 cm i diameter og glat, ofte med et sprækket mønster ude ved hatranden. Farven går fra de gullige over i de mere brune toner. Ind mod midten er den nedsænket, og ude ved randen ruller den ind under lamellerne, i hvert fald indtil den bliver ældre. Ved overfladiske skrammer er den helt brun. Stokken er typisk 3-7 cm høj og ca. 1-2 cm tyk. Den har omtrent hattens farve og ved skrammer er den helt brun. Lamellerne er tætte og gullige og kan ligge lidt mellem hinanden uden at være ført helt igennem. De nedløber ad stokken. Ved berøring og skrammer tager de også brun farve. Kødet er bleggult og har en svagere syrlig smag.
Hvor og hvornår:
Almindelig Netbladhat er
absolut ingen sjældenhed og er derfor god at kende. Den findes utrolig mange
steder, endda også i mange haver. Den findes i mange typer skov, hvor den kan
findes enkeltvis eller i mindre eller større flokke. Den kan findes fra august
og helt hen i oktober. Ved milde efterår måske endda hen i november.
Anvendelse:
ABSOLUT INGEN!!! Almindelig Netbladhat står beskrevet i ældre/gamle svampebøger som spiselig. Man har siden da fundet ud af, at man ved gentagen indtagelse af svampen kan fremkalde antigen-antistofreaktioner, som i værste fald kan medføre døden. Mange har spist den uden problemer, men det er yderst ufornuftigt med hensyn til faren. Selvom man har spist den flere gange uden problemer, så kan den uheldige dag pludselig indtræde, så spis den ikke!
Forvekslingsmuligheder:
Almindelig Netbladhat er nem at kende, men kan forveksles med Elle-netbladhat, som udelukkende vokser under el og har mere æggegult kød. Derudover kan den måske minde om Sortfiltet Netbladhat (Viftesvamp), som dog kendes på kontrasten mellem de lyse, gule til lysebrune lameller og den mørkebrune til nærmest sorte stok. Derudover er den generelt noget større og vokser kun under nåletræer, og hatten er typisk langt mere asymmetrisk. Anvendelsen er den samme.
Mælkehattene kan også minde om i formen, men de indeholder mælkesaft.
Amanita muscária
Muscárius kommer af latin og betyder flue
Beskrivelse:
Rød
Fluesvamp er en svamp de fleste børn kender, da den er så let genkendelig og
skrigende i farverne. 
Den
er tilmed meget almindelig. Hatten
er 5-15 cm i diameter og rød. Som ung, kraftig rød med en del hvidt skæl.
Skællet er resterne af en hinde/fællesvøbet, der har beklædt hatten som skylles
væk af regnen, så man kan godt finde en ung Rød Fluesvamp, der er helt hvid på
hatten og kugleformet. Alt efter, hvor meget regn der har ramt hatten, kan
hatten have meget, lidt eller intet skæl. Hatten får også en mere orange farve
på hatten med tiden. Hatranden er let stribet/furet.
Lamellerne er hvide og frie. Frie betyder, at de ikke er hæftet på stokken.
Stokken er hvid med en tydelig ring/krave, der ofte er gullig. I bunden er en knold, hvor der lige ovenover er en række skælbælter. Stokken er 1-2 cm tyk. Kødet er hvidt til gulligt.
Hvor og hvornår:
Rød
Fluesvamp findes meget tit under birk og gran, hvor den er meget almindelig. Man
behøver nødvendigvis ikke ud i skoven
for at finde den.
Den kan også forekomme i parkarealer, hvor der ofte er birketræer tilstede.
Den træffes i august til oktober, men kan også vise sig sidst i juli.
Anvendelse:
Rød
Fluesvamp er giftig, og ved stor indtagelse dødelig på grund af
væsketab som følge af diarré og opkast! Den indeholder dog kun små mængder
giftstoffer. F.eks. ibotensyre og muscimol, der forårsager kvalme, opkast og
også fuldemandssymptomer, der er afløst af hallucinationer. Den kan altså virke
som et rusmiddel.
Forvekslingsmuligheder:
Rød Fluesvamp kan ikke forveksles med andre svampe! Rødmende Fluesvamp er også svagt rød med rødmende kød, men den adskiller sig tydeligt fra Rød Fluesvamp.
Historie:
Østsibiriske folkeslag har brugt Rød Fluesvamp som et rusmiddel, da den netop
giver hallucinationer. Nogle mener også at vikingerne benyttede sig af svampen,
der så skulle være årsag til deres bersærkergang, men det har man
ingen klare beviser
for.
Der er en række billeder af forskellige Røde Fluesvampe. Man kan bl.a. se farveforskellen og hvor meget skæl de har tilbage på hatten. Til højre ses også den Rødmende Fluesvamp.